  | Det var bestemt ikke meningen vi skulle have flere hunde - der for ca. 2 år siden ( primo 2007 ), og bestemt ikke en hanhund - og slet ikke en blue merle. Jeg havde den opfattelse af BM hunde ikke sagde mig så meget - men jeg skal love for Silver har ændret det, således jeg i dag synes noget af det smukkeste er en flot blue merle collie.
Silver boede hos en opdrætter-bekendt, og var egentlig solgt til Sverige. Han gik og ventede på at kunne få taget blodprøve for rabies, så han kunne rejse. Noget skete - så han ikke skulle rejse alligevel - og så var han en stor hvalp på ca. 6 mdr, som så ikke var solgt. Jeg har kendt ham fra han var helt lille - og da min bekendte kom ind i en turbulent periode i sit liv, fik jeg ham på ferie.
Jeg var ret afklaret med det var ferie - og IKKE et spørgsmål om at det skulle være permanent, men havde ikke taget højde for min mand, der egentlig godt syntes Silver kunne bo her, da vi så fik forespørgslen. Så sådan blev det - og det er selvfølgelig aldrig fortrudt.
Silver er en utrolig dejlig hund, som bedst beskrives som glad. Glad, venlig, imødekommende - og helt uden machotilbøjeligheder. Han har en naturlig autoritet over sig, og helt uden drama er han blevet øverste han i flokken. Han er så heller ikke kastreret, som Gimli er.
Jeg ser ham som en blød han - meget nem at have med at gøre. Lydhør - og egentlig meget fører-orienteret. Han har bestemt også drifter - løber gerne efter fugle og har som sådan en del jagt i sig.
Flere spørger, hvorfor jeg ikke træner med ham, og svaret er det enkle, at min tid desværre ikke er til at træne 5 hunde på konkurrence-niveau. Men han bliver bestemt trænet herhjemme - og kan den gængse lydighed for et LP1 program. Pludselig en dag kan det da være jeg giver den gas, og hiver ham ud til at få en titel - det er slet ikke utænkeligt.
Silver har i mine øjne mange gode egenskaber - han er grundlæggende en pæn hund, af en type jeg foretrækker. Han har et par småting eksteriør-mæssigt, som jeg gerne så bedre ( jeg ville gerne have en lidt længere hale og lidt mere "svaj" i ryggen ), men ingen hund er perfekt - og sådanne småting kan findes ved de fleste hunde.
Jeg kan rigtigt godt lide hans temperament i hverdagen - en MH i slutningen af maj, 2009 vil vise hvor han "er" i større perspektiv. Der er meget leg i ham og han er glad for alle mennesker - men jeg er nysgerrig efter hvordan han reagerer på skud, larm m.m. Han er ret ligeglad med sådant i hverdagen, men nu må vi se....
Af mange årsager ville han være oplagt at anvende i avl - men jeg har taget den beslutning at det skal han umiddelbart ikke. Han har en middel CRD på øjnene, hvilket kan accepteres i fald partneren har gode øjne og ditto bag sig. Men eftersom jeg har fået oplyst hans mor har et lille colobom, og dette jo nedarves recessivt vil jeg ikke risikere at give det videre. Havde jeg en tæve med super øjne i mange led bag sig, turde jeg godt - men Andrea har en morfar med også et lille colobom, og så er der en risiko jeg ikke vil løbe. |
