Først meget vigtigt :
En angora SKAL klippes hver 3. måned minus 10 dage. Altså efter 2 2/3 måned.
Man starter når den er 2 mdr. - derfter 5, 8, 11, 14 o.s.v.
Føst tager man et bord med en god højde. Det er godt at lægge skridunderlag, hvis man har en livlig kanin - f. eks en rest gulvtæppe. Det har jeg ikke gjort - Thomas sidder helt stille, og nyder det tilsyneladende.
Man skal have mindst 2 kurve - til 1. sortering uld + 2. sortering og filt. Jeg bruger ikke hverken 2. sortering eller filt, så det ryger ud. 
Af redskaber bruger jeg en god saks, en børste og så en negleklipper, da det er nemt at få dem klippet, når man nu er i gang.

Start med en tage børsten, og børste kaninen godt igennem - det gør klipningen nemmere. Derefter laver man midterskilning. 
Så begynder man at klippe på den ene side af midterskilningen. Der er VIGTIGT hele tiden at kunne se huden. Det er mindst lige så vigtigt ikke at hive ud i hårene, når man skal klippe. Kaniner har meget løs hud, og man risikerer meget let at komme til at klippe i huden.
Jeg har prøvet det en gang - aller første gang jeg skulle klippe en kanin, og kaninen gav et hop - og jeg fik et kæmpe chok. Jeg vil hellere bruge lidt mere tid, og så være sikker på ikke at komme til at nive kaninen.
Når men klipper er det ikke altid man kommer helt i bund. Det behøver man heller ikke, men det kan være irriterende med en halv-lang tot, så man ikke kan se huden, når man fortsætter. Det er en god ide lige at klippe det lidt for lange af - men gør det seperat og læg det endelig i 2. sorterings-kurven. Der er ikke noget mere irriterende end sådanne fralip i ulden, når man skal spinde. Undgå derfor også at der kommer sådan noget med, når du klipper ( når man begynder at blive træt i ryggen, er det fristende af snyde - men man snyder bare sig selv til senere - eller den man sætter til at spinde sin uld).
Her er der klippet lidt af Thomas : 
Hvis en angorakanin ikke bliver klippet hver 3. måned vil den filtre sammen og dø af det ret hurtigt. Thomas havde også nogle gevaldige filtre i dag. Særligt i nakken og ned af benene danner de filtre.
Det er yderst vigtigt at tage så god tid til at klippe under filtrene, og få dem af. Det er mindst lige så vigtigt at holde sin kanin pæn og soigneret, som at få noget god uld. Sørg derfor for, at få det hele med. Når ryggen og siderne er klippet - og nakke + hvad man i øvrigt kan nå, skal man have undersiden.
Man tager kaninen og lægger på ryggen på sit skød - med dens hoved under venstre albue. Der holder man hovedet fast, men man klipper bagben, hale og maven. Pas meget på hannens t e s t i k l e r og hunnens dievorter. Det er en god ide at lade hårene stå lidt længere på maven hos hunner.
Jeg har prøvet at tage et billede af Thomas som ligger sådan - det er hans forben man kan se stikke op foran min trøje ( de brune totter ), og så ligger han ellers helt stille og passivt. 
Derefter vender man kaninen så den ligger på ryggen med hovedet på ens knæ. Man putter ørerne ned mellem knæene, og holder dem fast. Pas endelig på, ikke at lette presset, da den straks vil vende sig om. Kaninen bryder sig IKKE om dette, og det er let at føle sig som dyreplager. Men alternativet er ikke at kunne få klippet forben + bryst, og det er jo fastslået at det dør den af på sigt. Når man har grebet, er denne del af klipningen overstået på ca. 2 min. - og kaninen er fuldstændigt passificeret, så man har kontrol over sin klipning.
En anden metode til at klippe brystet, er at løfte kaninen i ørerne med den ene hånd, og klippe med den anden. Det har jeg aldrig prøvet - for det synes jeg er synd, og jeg kan sagtens tage brystet ved førnævnte metode. Så er man faktisk færdig - og har en kanin, som har det rigtigt godt - men ser lidt ynkelig ud. HUSK at klippe neglene også. Giv den endelig en stor gulerod - det har den fortjent. Så har man sin uld i de to kurve. Thomas gav i dag 120 gram 1. sortering og 70 gram 2. sortering + filt. 
|