| |
| 29.07.10
Her er travlt fra tidlig morgen, til sen aften. Men når jeg så lige skal nævne hvad jeg har lavet - såååeh, øhhh - noget med hunde i al fald. Men der tæppebombes med oplevelser p.t. - så svært lige at nævne noget frem for andet. Glemte i øvrigt at nævne, at vi jo var på super LP-kursus i torsdags. Donna og jeg.....og som ventet kan hun hvad hun skal - men jeg ville godt have mere tempo på lige den dag. Det var hammer-varmt, så det er sikkert en årsag. Hun har haft flot tempo siden - men vi fik masser af gode fif o.s.v. - så det var en kæmpe inspiration til at komme i gang med LP2 for alvor igen, efter at have været helt klar en gang, og så måttet holde 2 mdrs. pause, grundet overfald af bullmastiff. Lidt træls at skulle starte det samme igen........men nu er vi i gang - og faktisk snart klar igen. Der bruges også meget energi på at følge med hos hvalpene ude omkring, og heldigvis er det super hvalpekøbere, som tager masser af billeder og gerne vil dele en masse af det de oplever med kennelmor. Super - så er jeg et lykkeligt menneske. Ugens mest skelsættende begivenhed i den sammenhæng er vel et navneskift :-) En proces, som har været ret sjov at følge med i :-) Men - Blackie hedder nu Trixie, efter ½ dags familiemøde :-) Navne giver personer egenskaber - det ved man. Også hunde åbenbart. Enhver med sin Anders And i orden kender Hexia de Trix....og der er ikke langt til en lille Hexia de Trixie der......hun kan hekse - se selv......
Jeps - smart sgu. Kan hun gøre det med får - og mere fancy farver end blot hvid, brun og gråt - så er der en god fremtid i hende. Såeh - billeder hos Chico Billeder hos Diva Billeder hos Trixie Billeder hos Cloie Lige lidt billeder herfra også...... De små er med på gåture med flokken nu - hver gang. De står og hyler og gøer i kor med de andre, så der er intet at gøre. Så hold på hat og briller - 7 stk. krapyler med mor fører på tur - weeeeeeee!
Er det Sweety ??
Nope - det kunne det godt være. De er fuldstændigt lige bold-tossede. Kommer og afleverer den på ens fødder, og står og piver for at få action. De ligner også hinanden meget - og Donna med, for den sags skyld. Det er såmænd Farmor........Donna og Sweety ( og hele kuldets ) farmor. Havde aldrig troet jeg fik hende at se, men da jeg på facebook tilbød vennerne der at få ordnet deres hund for et mindre beløb + ulden, så meldte farmor sig på banen. Det gjorde onkel Carl også ( halvbror til Andrea - og dermed onkel til de små ) og også farmors søster Freja. Jeg har hevet uld af hele dagen i dag, og råhygget! Mest over, hvor sjovt det er at se ligheden med farmor her. Dels udseendet - men bestemt også adfærd. Følte jeg kendte hende fuldstændigt..... Onkel Carl viste sig at være en rigtig lege-onkel, og har stæset rundt med hvalpene hele dagen, når han ikke lige blev vasket, børstet eller blowet - så de sover godt i nat. 25.07.10 Der sker så meget, at det næsten ikke er til at finde ud af hvor man skal starte eller slutte, men...... Masser af dejlige updates fra Blackie i Norge. Det går rigtigt, rigtigt godt - hun er faldet flot til, og charmerer alle på sin vej. Fik en mail med overskriften - en ÆGTE Lapinette. Tjah - og hvorfor så det ? Jo - forklaringen er her :
Det er jo ingen hemmelighed mine hunde er glade for sofaen, og visse af hvalpene kun lige havde passeret 8 uger, før de selv hoppede op :-) Så der venter nogle hvalpekøbere en opgave i at lære dem at det må de ikke :-) Der er flere billeder hos Blackie Sweety var på besøg forleden - til vask og uldafhivning. Sådanne gæster har vi mange af i øjeblikket - og det er super. Samtlige har storfældet og smidt al underulden, så det er godt for uld-lageret. Sweety er bold-fetichist - og eftersom Andreas og hans gode ven Felix spillede fodbold, endte det med Sweety overtog det spil totalt. Dejlige hund, sgu!!
Count Basie er ikke solgt endnu - mærkeligt nok. Han er den hvalp, der scorede højest til mentalbeskrivningen, og han ELSKER mennesker. Han har lige den rette balance ( efter min mening ) mellem selvstændighed og førerfiksering. Han er enormt nem at arbejde med. Vil SÅ gerne. Jeg har fået lov at tage ham med til hvalpetræning også, og så kan Sarah gå med ham. Tusinde tak for det. Som opdrætter har man jo ansvar for "udvidet" prægning for hvalpe, som ikke er flyttet, når de er 8 uger - og de skal igennem det samme, som hvis de boede i en familie. Så selvfølgelig skal han have samme prægning som de andre ( Casey og han får fuldstændig det samme ). Vi har været på to ture i Dragør de sidste par dage. En på havnen ( og DER er livligt p.t. - masser af turister) og en på havnen + gågaden. Man får snakket en masse med folk - 2 hvalpe vækker opsigt. De har hørt harmonikamusik, set en gravko, masser af forskellige mennesker og ikke mindst børn. Særligt Casey er helt vild med børn. Hvalpetræning startede i dag - og det var kanon. 5 hvalpe herfra var med - derudover 4 sheltier. OG - så griner vi lidt af p.t. de kommentarer vi får, når vi er ude og lufte/præge vores blue merle hvalpe, for det giver godt nok mange sjove reaktioner. Se f.eks følgende samtaler - som nogle af os med BM hvalpe har oplevet :
22.07.10 Sidder her tidlig morgen - hvalpene er sendt i haven og tisse, de har lige spist - og luften er frygtelig trykkende. Så passer det lige med update til kaffen :-) Det går super godt med Blackie i Norge. Hendes ejere er utroligt søde til at sende mails med kontinuerlige updates - det er jeg utroligt glad for. De nævner ofte, hvor tryg hun er - og glad. Hun logrer stort set hele tiden. Hun har taget alt i stiv pote - flytur, luftehavne, ny hund, nyt hjem o.s.v. Har spist godt, går flot i snor - og undersøger alt nysgerrigt. Ihhh, hvor er det godt at høre! Jeg har lagt en masse tilsendte billeder, ind på hendes side - tusinde tak for dem : Blackie Der er også godt gang i socialiseringen rundt omkring kan jeg se på facebook. Super!!
I går var jeg inviteret på besøg hos Dina i Tappernøje. Jeg havde Casey og Basie med - og også Sarah. Det var utroligt hyggeligt - og meget sjovt at se, hvor hurtigt Dina er faldet til. Hun var glad for at se os - bestemt, men blev hun træt o.s.v. - så søgte hun meget tydeligt sin nye mor. Alle tiders! Hun bor sammen med Ghandi, som synes det er top-hyggeligt at have fået en hvalp i huset - og da jeg kom med 2 mere, kendte begejstringen ingen grænser :-) Han er så glad, og vil så gerne lege - og det går også rigtigt godt. Dina og han har lært at tumle sammen - hvilket ellers var lidt en bekymring, fordi han er så meget større. Men Anette sagde, at der var ingen tvivl om at allerede nu, havde Dina faktisk lidt bukserne på, og sagde klart fra hvis det blev for meget - og det accepterede han. Super godt! Til gengæld kan hun så også finde på at drille ham, når han er i ro for at få ham til at lege - så de har allerede meget glæde af hinanden, trods størrelsesforskellen.
Nogle af disse billeder er lagt ind hos : Dina I aftes blev der så trænet LP2 med Honey og Donna - og Jeannette/Diesel. Vi forsøger at holde skruen i vandet, trods invadering af små terrorister. I dag venter så kursus for Donna og mig hos Anette Dahlgård. Vi glæder os - for jeg kan mærke LP-træningen står lidt i stampe, fordi jeg er glad og tilfreds. Jeg holder bare ved lige, i stedet for at sætte nye mål. Men det kan givet blive endnu bedre - og dejligt med noget inspiration til det. 20.07.10 Så er Lapinette´s Chattanooga Choo Choo flyttet til Norge - og hedder nu Blackie. Det meste af dagen i dag, er tilbragt sammen med hendes nye ejere, og det er godt nok søde mennesker, så jeg har det faktisk ok med at sende hende så langt hjemmefra. D.v.s. det er altid vemodigt at tage afsked......uha, men det bliver godt for hende. Ingen tvivl om det. I aftes omkring sengetid, blev jeg opmærksom på Andrea slikkede hende vedvarende i hovedet. Hmmm - hvad var mon det ? Så var det en rift under øjet - startende i øjenkrogen og så 6-7 m.m. ned i retning mod næseryggen. Den er kommet på aftentisseturen i haven - og stammer sikkert fra en hvalpeklo eller tand, fået ved leg. Andrea kom med op og sove i soveværelset- så hun ikke slikkede mere i det, og så rensede jeg riften, som dog egentlig så rimeligt fredelig ud. Det gjorde den så ikke i morges - hele øjet var lukket af betændelse. Kæft, det så ud.......... GODT man har et lager af saltvand, så det var bare med at få renset, og nu var såret hævet godt op og betændelsen løb simpelthen ind i øjet. Christ......hvor uheldigt, når nu hun fik gæster fra Norge. Så det var bare at vente på kl. blev 08.00 - og så mig op til dyrlægen og håbe på en akut-tid. Jeg fik lov at vente længe - en times tid, men så blev hun kigget på. Overfladisk rift var diagnosen, men dumt sted - og dum infektion. Så antibiotika var kuren, og hun fik fluks sprøjte. Jeg insisterede på at få fucitalmic med hjem også, selv om dyrlægen syntes det var lidt dobbelt-konfekt, men det passer fint mit temperament at angribe problemet fra flere vinkler. Det passer til gengæld ikke mit temperament at fremvise hvalp med skade - uanset hvor uheldigt eller småt m.m. det er - men Siri og Tom tog det helt fra oven og nedefter. Som dagen skred frem, kunne man se antibiotikaen allerede havde effekt. Såret var tørt, og hævelsen faldet da hun rejste. De fik selvfølgelig antibiotika og fucitalmic med. Hun sov en del lige da de kom, men vågnede så - og legede vildt og voldsomt, så dejligt at se hun havde det godt igen. Men sikke en dejlig dag - og jeg har fået invitation til Norge - og den glæder jeg mig til at indfri. Blackie kommer til at bo i kulisserne til en Disney-film. Det er simpelthen for vildt.....ude midt i en skov med fantastisk natur - ikke så langt fra Oslo. 10 km til nærmeste butik - og det vælter rundt med egern, rådyr - og hold fast, ELGE!!!! Hvor VILDT!! Da Tom erfarede at jeg synes elge er interessante ( hæ -underdrivelse ), fandt han sin pc frem med billeder taget ved huset. Elge, elge, elge.......... Nu har jeg kørt rundt i Sverige for at finde en elg - men klart, der ikke er nogen, når de alle sammen futter rundt i Norge. Dåååhhh.........! De har heller ingen skovflåter, hvor de bor - muligvis fordi det er 300 meter over havets overflade. Det lyder totalt som disney-film, ikk `? Så er mor agility-nørd - men alt det kan I selv læse på deres hjemmeside, som godt nok p.t. er under ombygning, men al infoen er der. Deres tidl. collie var bedste agility-collie 4 år i træk - de sidste to år i klasse 3. Blackie bor nu på Kennel Rockhound hos Siri og Tom.
Blackies side er opdateret. I morgen går turen til Tappernøje. Jeg er inviteres ned og se, hvordan Dina bor.........Ihhh, det glæder jeg mig til! Casey og Basie skal selvfølgelig med og have en dag ud af det. Torsdag venter LP-kursus, og så skal Sweety i bad fredag. Dejligt, når tingene går rent i hundene.... eller rene hunde går rundt i tingene.....eller.......øh......noed 19.07.10 Så må det være tid med lille update inden sengetid. Dagene ryger af sted uden man lægger mærke til det :-) De små udsættes selvsagt for en masse socialisering nu - det må til. D.v.s. små ture rundt - hist og pist, og så søger jeg lidt bevidst at prøve at ramme de elementer, som nævnes i tidl. nævnte skema, for at være sikker på at komme hele vejen rundt. Noget er selvsagt en udfordring - person med paraply f.eks - eller hætte. Vejrudsigten tyder dog på det bliver muligt sidst på ugen. Skemaet er her - hvis nogle sidder og ligner spørgsmålstegn : http://www.hundeleksikon.dk/socialiseringsliste.html Jeg hev Donna med til en masse, da hun var lille - men det var ikke sådan MEGET bevidst, og ofte endte det med lidt samme ture - og så enkelte afstikkere til noget vildt. Lidt rart at kunne se tilbage på, at vi har nået det hele. OG så er der jo en lille konkurrence mellem hvalpe-ejerne - hvem får flest krydser ??? :-) Forleden gjorde jeg alvor af shoppingtur. Det blev Casey, som kom med. ½ time i Vestamager-centeret. Totalt et hit - og særligt dyrehandlen, med masser af bure med hamstre, marsvin, undulater m.m. - og to meget søde ansatte, som hældte kiks og fiske-snacks i hende. Vi hilste på mange mennesker og gik rundt på torvet - og tog også en tur gennem den indendøre arkade. Choo Choo kom lidt senere med ud på fælleden - der, hvor alle får fri fra arbejde, og der kommer et væld af cyklister, knallerter og hundeluftere forbi. Vi tog også ½ time der. Om aftenen var det Basies tur - og så kom Casey altså også med igen, for hun var alt for frisk :-) Det var Amager Strandpark - fredag aften by night. Masser af mennesker - nogle fester, andre griller - andre igen bader. Gang i den.......sikke en på opleveren, de fik der - og sikke mange krydser i skemaet :-)
Lørdag lå vi lidt brak - så det var småture på Fælleden, og en masse kedeligt husarbejde for kennelmor. Søndag var til gengæld sjov - for der var der collie-dag hos Knud. Super duper dag, med træning, hygge, kage - og pizza til sidst. Vi var mange - omkring 30 collies/ collie-wannabees........ Jeg fik taget meget få billeder - glemmer det altid, når jeg er ude - men 1 super billede kom der ud af det :
Ja - for 4 af hvalpene var med. Det var Casey, Cloie, Diva - og Chico. Eftersom jeg også skulle være instruktør lidt over en time, kunne jeg ikke overskue at have alle 3 hvalpe med, så Casey kom med. Men FEDT at disse 4 var med - og de råhyggede. Fistrede rundt med høje haler, og inden dagen var omme, havde vores kommende hvalpetræner fået dem op på baljen til elefanten. Lærenemme - var kommentaren. Dejligt - vi ved de er dejlige, smukke og frygtløse - så skønt hvis lærenemme også er et prædikat at putte på. Donna var også med - MORS Donna, og vi hutlede os da igennem en championbane i rally, efter ikke at have trænet i 2 mdr. Det var ikke top-super, men bestemt ikke umuligt at lære - og faktisk rigtige sjove øvelser, så det blev jeg da lidt tændt på. Nu skal vi dog lige have ekspertklassen i hus først - og det bliver så først når LP2 er i hus. Men dejligt med planer - og inspiration, og det bød dagen i den grad på :-) Jeg er et drys med et kamera - men til gengæld var flere andre flittige, ser jeg........så her er billeder : Connis billeder : http://www.colliebase.dk/page_1279482008125.html Blandede billeder : http://collies.dk/ Et billede tillader jeg mig dog at tyvstjæle, og jeg tror fotografen er Conni - men - er der noget smukkere end en fælles-dæk, med ene collier ( og et par sheltier ) ?
I dag var er så et par lokale collie-drenge forbi. De fælder - og trængte til en grundig vask og uld-afhivning. Det fik de - 8 timer har jeg hevet i pels i dag - og det non stop, for i tørre-tiden røg Andrea og Silver på bordet.
Nye billeder hos Cloie 15.07.10 Hold da fast. Sidder her med sportsvognsfrisure........Det er nok at se til p.t. :-) For det første er Count Basie tilbage igen. Efter et døgn, konkluderede familien at de ikke var gearede til 2 hunde, forstået på den måde, at de syntes det var synd for Mozart. Den lille tog hans legetøj, lagde sig ved vandskålen o.s.v. - og så fortrak Mozart. Gik hen og lagde sig andetsteds - hvilket de tolkede som han var ked af det, og det kunne de ikke bære at se. Vi har alle forskellige grænser, og måske forventninger til det at få en ny lille vaps i huset. Jeg synes det er fint, han kom hurtigt tilbage. En hund skal kun være, hvor den er 100 % ønsket. Han trådte ind her, som havde han ikke været væk. Så - han er altså stadig til salg. En aktiv, udadvendt dreng - den hvalp, som var "top of the pops" til hvalpe-mentalbeskrivningen ( ifølge tester ). Jeg håber der viser sig et godt, aktivt hjem til ham. Så har Bassie været forbi et par dage. Jeg har en aftale med Christian om, at han bare kan smide ham af her om morgenen ( eller jeg kan hente ham inde i byen ). Så kan Bassie få et hyggelig dag med strandtur m.m. med flokken her. Han går ind i flokken, som boede han her. Selv Gimli accepterer ham. Hammer hyggeligt - og så havde han lige et sår jeg skulle kigge på. Det var et hot-spot ved haleroden, og da jeg fik kigget efter var der et mere på vej lige ved siden af. To pænt store hot spot. Så der var ikke andet at gøre end klippe pelsen af der - tæt på huden - rense og smøre med fucidin. Han ville gerne slikke i det - og det er altså forbudt, så vi aftalte han lige blev en dag ekstra for at sikre det kom på retræte. Det gjorde det - og han fik en krave med hjem, så såret var sikret, når farmand var på job i dag.
Bassie syntes godt nok hans små søskende var sjove - og de har haft det rigtig skægt sammen. De har hoppet omkring ham, hevet ham i halen o.s.v. - og han fandt sig i det hele med let logren. Dejlige hund!!
Så er Lapinette´s Chelsea Bridge alias Dina flytte hjemmefra. Det gjorde hun i går - og jeg har fået meldinger i dag, om at det går aldeles forrygende. Hun havde taget køreturen hjem til Tappernøje helt afslappet, collien Gandhi havde taget flot imod hende - og hun er en gæv pige, sagde ejeren. Godt med gang i hende - de havde haft gode trækkelege og det gik super. Fedt!!
Jah - så skal børnene her i huset ud til venner o.s.v. - og i går besøgte Andreas igen Felix - "storebror" til Chico. Jeannette tog med og hentede ham - for så kunne Chico, Casey og Cloie lege sammen. HOLD da kæft.......jeg har ALDRIG oplevet noget lignende. De var ved at vælte lejligheden. Jeg tror slet ikke Casey og Cloie opdagede de var fremmed sted - kastede sig bare ud i den vildeste leg....tæskede rundt, rullede rundt, knurrede, gøede..........wow. Sjovt når der går noget tid imellem man ser hvalpene - for nøjs, hvor de ændrer sig hele tiden. Men man ser ikke ændringerne hos sin(e) egen/egne. Casey skulle have ændret sig HELT vildt, sagde Julie og Jeannette.......faktisk så udtalt, at jeg måtte spørge om det var godt eller skidt :-) Hæ -svaret var heldigvis............godt!
I dag havde jeg alle 3 hvalpe med i det lokale indkøbscenter. Vestamager centeret, hvor der er en indendøre"gang" og så en gård imellem butikkerne. Lars og Andreas var også med. Men Lars ville nu hurtigt hjem igen - for vi havde en hvalp hver, og de havde mere travlt med at slåsse-lege end noget andet, så han syntes vist det var lidt pinligt :-) Vi/de fik dog snakket med en del mennesker. I morgen nupper jeg dem så enkeltvist - nok mere konstruktivt. Næste uge har jeg meldt Donna og mig selv til et dagkursus i LP2/ LP3. Glæder mig for vildt.......i mine subejtive øjne er vi jo i den grad klar..........spændende om instruktøren også synes det, og ikke mindst - jeg glæder mig til at få noget inspiration med hjem. På søndag er der collie-hyggedag hos Knud - og vi bliver rigtigt mange collie-folk. Der kommer i hvert fald 5-6 hvalpe her fra huset - og der er lavet plan for dagen med masser af træning, KAGE og kaffe - og så slutter vi med pizza. Skulle der sidde nogen og tænke - HEEEEEEEEEEJ, det vil jeg og min collie da også - så smid en mail. Der er altid plads til en mere med collie!! :-) De fleste hvalpe af huset starter hvalpetræning lige om lidt hos Hanne - og lige så mange er også meldt til hvalpetræning andre steder. Huha - tror da Casey og jeg skal oppe os for at følge med :-) Årets Lapinette-dag er på tegnebordet. Det bliver en week-end dag i september, hvor vi går en god tur i Hareskoven. Kennelmor er vært for enorme mængder af kage/kaffe/ sodavand - og i sep. kan hvalpene snildt følge med på lidt længere tur. I forbindelse med kaffe/kage afholdes så sjove konkurrencer. Jeg har nogle nye på tegnebordet :-) Til okt. kommer så den obligatoriske soignerings-dag - hvor soigneringen af hvalpene/ hundene gennemgåes. Også ejere fra tidl. kuld er velkomne - faktisk håber jeg de kommer, for jeg har tænkt at hyre min lokale dyrlæge til et lille foredrag om førstehjælp til hunde - og hvad et hunde - husapotek bør indeholde. Jeg har lavet lille liste efter hukommelsen - de problemstillinger jeg er blevet kontaktet omkring de sidste år : Dårlig mave - hvad gør man ? Der er garanteret meget mere, når først hukommeren vrides. Jeg synes det kunne være interessant og lidt "andet" end vi plejer. Nå - slutter lige med lige hvalpebilleder - og strandbilleder. Den besøger vi jo stort set dagligt.
12.07.10 Pfyyyh, den varme er altså i overkanten. Men lige nu er det blevet buldermørkt, og det buldrer i det fjerne, så jeg håber en ordentlig omgang torden og regn får renset luften. Dejlige dage ellers.........men varme, og apropos.......
Count Basie flyttede hjemmefra i dag. Han skal bo hos Mozart - og det er ikke til at sige, hvem der er mest glad for det. Mozart, Basie, mig - eller familien :-) Mozart er i hvert fald jublende lykkelig, og Basie synes Mozart er super duper - så det virker til at være rigtigt godt. Familien er glad - og jeg er glad, for så bor de begge kun 1 km fra mig - og avlsretten over Basie har jeg også fået. Så spændende at følge ham.........En aktiv dreng, med krudt bagi - ligesom Mozart.
Jeg har løbende fået juble-beretninger fra Chico´s familie, og i dag var jeg lige forbi. Sønnen i huset er på alder med sønnen i huset her - og de har samme passion for de samme spil. Så de leger sammen kontinuerligt - og i dag altså hjemme ved Chico. Mig hjem og hente - og så kom Choo Choo med til lidt socialisering. Der gik ikke 5 sek. så fløjtede de rundt i hele hytten med 180 i timen. Lyden at små muntre poter, overdøvede stort set alt :-) Men nøjs, hvor er han blevet stor på 5 dage allerede - og dygtig. Sit har han lært - og de har - hrrmmpphh - 25 krydser i præge-skemaet. Alt tager han med høj hale og stor kontakt-villighed. Dejligt....
Dina var ude at gå tur alene med mig på Fælleden til formiddag - og Casey var med voksen-flokken på aftentur. Kæft, hun nød det - hun så helt stolt ud, over at gå med "de store" :-) Det går også rigtig fint med Cloie og Diva. De er allerede ved at falde godt til, og indgå i den flok de nu bor i. Se dejlige billeder her af Diva og Zille : http://www.kjaer-collies.dk/ På torsdag flytter Dina. Hun skal til Tappernøje og også bo sammen med en collie - nemlig Gandhi. Såeh - lige om lidt er vi bare os igen - og så altså Casey :-) Godt, hun bliver......ellers ville det godt nok være tomt. Dermed er alle hvalpe i dette kuld solgt - og snart er også de sidste to flyttet....... Silver var i bad i går - 6 timer brugte jeg, men så er al underulden også fjernet. Sikke et arbejde........pfyyyhhh. Håber han holder sig lækker bare et par dage denne gang. Han er en gris med sin mad - det hænger altid i hele kraven, som var det en anden hagesmæk. Og apropos hvalpe af huset - så kommer verdens bedste Bassie på lege-dag i morgen. Ihhhhhhhh, glæder mig! Så skal vi til stranden og blive trætte :-) 10.07.10 Den intensitet - sætter også sine spor :-) Det måtte jeg sande i dag. Jeg tog ikke til prøve i Lyngby - sad på sengekanten i morges - og nåede frem til, at der er jo masser af flere prøver at melde til i år, og vi når nok det hele. I 14 dage har jeg ikke sovet igennem - været oppe 2-3 gange hver nat, for at lukke de små ud. De vil gerne ud og besørge - og det skal det have lov til. Derudover går jeg på kanten af diskosprolaps. Har gået med smerter i venstre ben siden december, som bare er blevet værre og værre. De sidste mdr. har det været et hyr at komme op af trappen herhjemme. Gik til lægen - som mente bækkenet var slået skævt ( blev væltet af Gran Danois tilbage i dec. ), så næste oplagte valg var min kiropraktor. Han fandt så at bækkenet ikke er slået skævt - men til gengæld ser det rigtig skidt ud i de nederste lændehvirvler - på kanten til diskosprolaps, sagde han. Så jeg har været derude hver 3. dag den sidste tid. Det hjælper også - lidt - men det tager tid. Det er givet en skade efter alt obo-spillet. Har flere kolleger på obo, som i megen ung alder er blevet opereret for diskosprolaps. Derudover er det VARMT - hold da fast, det er bare for meget p.t. Så jeg synes det sprudlende juble-prøvehumør ikke var helt til stede, og valgte så at blive hjemme - med den klare dagsorden at få sovet ud. Det fik jeg - 4 timer under æbletræet - og i skrivende stund føler jeg mig som nyt og bedre menneske :-) Og - har også savnet Lars, som i 2 uger har rejst rundt fra England, til Sverige, til Fyn, til Sverige o.s.v. Han har stort set kun været hjemme og sove. Kom hjem fra 4 dage i England 23.00 om aftenen - og så op kl. 05.30 for at flyve til Sverige. NU er han hjemme igen - dejligt! Tror også det har passet hundene meget godt at være hjemme, for der bliver i den grad holdt siesta i middagstimerne her p.t. I går var Count Basie forbi Mozart til leg. De overvejer at Mozart skal have en kammerat, og syntes det var rart at se de to sammen, inden beslutning tages. Yderst fornuftigt - og under alle omstændigheder god oplevelse for Basie - og jeg nyder jo at se Mozart. Mozart elsker alt og alle - selv de største, mest sure hanhunde punkterer han med logren og glad attitude. Mennesker, børn - han elsker alt. Han var godt nok også vild med Basie - hold da fast. Ligesom man kan se Donna herhjemme - fulgte han den lille, logrede, slikkede ham i hovedet - og i munden. Ind imellem måtte han bare hen og springe op af os mennesker, fordi han simpelthen bare var SÅ glad. Basie syntes også det var hyggeligt - julrede rundt i hele haven med glad hale, ind i huset, op i Mozarts kurv - for fulde drøn. Fed oplevelse! I denne week-end er der SM i Sverige - hvor alle landets collier konkurrerer i brugs-grenene, LP - og vist også udstilling. Dejlige Sms´ er at få i dag - fra mine hundes/hvalpes familie-medlemmer!!! Brasse - halvbror til Bassie - fik 249 points i appellen - og er dermed opflyttet. Han blev 2. vinder Kæft, hvor flot, altså!! Farmand Kando til dette kuld, konkurrerede for første gang også i appellen og fik 198 point - også godkendt. Kæmpe til lykke til alle. Jeg er mega stolt af "vores" dygtige familie! Christian ringede også i dag - Bassies ejer. Bassie har fået hotspot, så vi vendte lige behandlingen af det. Jeg har også lige nuppet et i opløbet på Silver - og det kan gå lynende stærkt i denne varme. Så godt at være opmærksom. Hvis hundene slikker sig ihærdigt et sted - ofte på bagkroppen, så tjek lige! Rødmen og irritation er første tegn. Klip hårene af omkring - tæt, og smør med klorhexidin, fucidin eller lign. Varmen er stærkt medvirkende til de opstår. I går snakkede jeg med Karin - skulle bare høre lidt til Cloie, men så havde Kenzo lige skåret poten og det blødte en del. Vi aftalte hun skulle ringe, hvis jeg skulle komme forbi - og det endte det med senere i aftes. Stakkels lille Kenzo-mand. En dyb flænge ind i siden af den ene trædepude på venstre forben. Det var hævet godt op, og sprang op hele tiden. Vel 3-4 mm dybt - og så en 2 cm lang flænge - ind fra siden. Kødet væltede ud - grundet hævelsen. Vi ringede til Laila - som anbefalede is på. Og det fik vi så rigget til. Hævelsen faldt også senere, lyder meldingerne - men Kbh Dyrehospital blev lige rundet, da Jeannette kom hjem. Der blev ikke syet - men forbinding lagt, og han skal holdes i ro nu. Dejlige Kenzo - som ligger såret, og bare lader Cloie kravle rundt på sig, og ind imellem lige stavrer rundt og leger lidt med hende. Fedt! Selv hans forbinding har hun fået lov at ligge og bide i, i dag. Diva er flyttet godt ind hos Frank, Christina og Zille. Hun futter rundt med høj hale og synes det hele er evigt herligt. Fedt! Chico går det super med - får mange glade meldinger hele tiden - og det lyder kanon. Den hund er længe ventet - og heldigvis lever han op til forventningerne! Se bare dette billede. Felix har været vild og blodig for at få hund - og nu har han den. Cute!! :
- og så synes jeg det er lidt snyd, at Chico sov i nat fra 11.00 - 08.00. Hmmpprhh !!! :-) Jah - som opdrætter har man jo endnu mere ansvar i.f.t. prægning, når hvalpene er fyldt 8 uger, så det skema hvalpekøberne har fået, må jeg så få udfyldt for dem, der venter på at rejse til deres hjem. Såeh - vi nuppede en strandtur i dag. Det indebar 5 min. i bil - inden den blev tændt. Sidde lidt i bilen, tændt - men stille - og så turen på 15 min. Helt klart de faldt til ro undervejs. Hjemad var der ikke en lyd, men måske de har været trætte. Vi fik krydser i en masse børn - for mange familier var ude og få is, og ville hellere end gerne klappe hvalpe. Personer med solbriller ligeledes - og så vandet selvfølgelig. Stor ting for de små - og vel hjemme åd de en skål mad, og faldt totalt omkuld :-) Billeder :
' 09.07.10 Yderst intense dage - som det jo skal være, inden man vinker på gensyn. Den sidste del af prægningen herfra bestod nu af - som de sidste gange, i at møde MEGET søde fremmede hunde. Først har det jo været Sweety og Luna - Honeys døtre, som jeg ved bare er supergode til det. Collier - men fremmede af slagsen. Så kom Mika - mine svigerforældres islandske fårehund, som er en sød, mindre hund. Ret ligeglad med de små - men de kunne fint gå hen og snuse til hende o.s.v. Så var det en stor fremmed hund - i form af træner Karins søde golden retriever, Mollie. Hun er 15 mdr. gammel og utroligt sød i.f.t. andre hunde. Stille og rolig...... Det gik super. Hun var forsigtig med de små - de nærmede sig forsigtigt. Dejligt hundesprog at se, men så lavede hun den her :
Så har Maria og datter Alena været på besøg, for at se de små - helt fra Sverige. Maria er jo "farmor" til verdens bedste Bassie, så de små halvsøskende skulle da ses. SUPER hyggeligt - ihhh, nyder det hver gang.
Datter Alene var god til at lege med dem - her er det Danmark-Sverige, som spiller :
Vicky har været forbi med Dooby og Zimba. To super sheltier - og hanhunde. Gik fantastisk - særligt Dooby er da godt nok en guldklump med hvalpe. Deler gerne såvel mor, som godbidder med de små.....cute!!
Tjah - i går oprandte så dagen. De 2 første hvalpe flyttede. Chico kørte jeg hjem til hans nye ejer, som heldigvis kun bor 10 min. herfra - længere inde på Amager. Jeg havde Donna med til at kunne lette overgangen - hvilket viste sig at være helt ligegyldigt. Da han blev sat i sit nye hjem, var det høj hale - og fluks rundt fra det ene rum til det andet, for at tjekke det ud. Donna havde samme adfærd - slog mig bagefter, hun aldrig har været i en opgang eller lign. - men da døren blev holdt for os gik hun først ind med høj hale og spidesede ører. Det her var sjovt - og så bare op ad trapperne. Vendte sig lige på reposen og kiggede på mig - ja, videre, sagde jeg - og så Wrrroouummm. Hun syntes det var sjovt. På næste repos var åben dør - og hende ind ad den. Heldigvis var det den rigtige :-) Mens Chico så tjekkede hjemmet ud, gjorde hun det samme - men de gik hver for sig. Sjovt at se. Jeg havde det rigtig fint med at forlade ham igen, for han var glad, nysgerrig og opsøgte kontinuerligt de to drenge i hjemmet og ville lege. Super duper! Jeg har fået flere juble-smsér og mails siden - at det går langt over forventning, og han bare er verdens bedste hund! Fantastisk dejligt at høre. Tak!! Cloie blev også hentet i går, og alt der forløb også fint. Fint møde med husets to collier. Hun tjekkede også alt ud med høj hale, og da naboens mastiff-blanding viste sig i haven ved siden af og søgte kontakt, var hun først forsigtig, men gik hurtigt i legebuk, gøede og lagde op til leg. Hvor er det FEDT at få de tilbagemeldinger. Som sagt - dette kuld er jeg glad for, deres mentalitet i særdeleshed, og super den holder i praksis nu! Dette skema får hvalpekøberne : http://www.hundeleksikon.dk/socialiseringsliste.html OG : vi har en lille konkurrence. Den som har fået flest krydser i de forskellige ting, når de er 12 uger, får en præmie herfra!! Jeg har irriterende hvalpekøbere - for allerede i går kom de første stk. sms - SÅ, nu har vi kryds i mand med solbriller og skæg, skrev den ene - og lille hund, stor hund o.s.v. - og den anden havde scoret en 3-årig til hilseri, en boremaskine, mand med briller o.s.v. Hmmmm - så måtte jeg jo også til det, og Casey og Choo Choo kom med på en tur på Fælleden - kun de 2. Så vi har nu også lille hund, knallert, cykelrytter og 2 broer på :-) Kæft, det er fedt at se dem. De er kolde som jordbær-is. De broer - med brede revner imellem lige lukt ned i kanalen, har ellers krævet overvindelse for tidl. hunde her i huset jeg har haft fra hvalp ( og altså ikke Donna - men Tjalfe var f.eks 4 mdr. før han turde gå over ). Men de registrerede det nærmest ikke - det var høje haler og smørrede grin. I dag flytter Diva. Om 5-6 dage flytter Dina - og Choo Choo er nu reserveret til Norge. Så der er kun Count Basie tilbage. Ham er der også nogle der p.t. overvejer - så lige om lidt bliver der sikkert vældigt tomt herhjemme. Faktisk utroligt sådan en forskel der er på at have 7 - og så kun 5. Flere af hvalpekøberne har hjemmeside - de kommer på linksiden. Derudover havde Sweety ( Donnas søster ) + ejer og hendes bofællehund forleden mødt tidl. omtalt bullmastiff. Ejeren kunne stadig ikke holde den, og blev langsomt trukket nærmere og nærmere, da de skulle passere ( og Eva trak LANGT væk ). Eva havde råbt og skreget af dem - og også at hun godt vidste, den havde overfaldet flere hunde ( ja, det er kommet frem - men desværre er det ikke politianmeldt ), og hvis den nærmede sig så slog hun den ihjel. Eva kan være heftig :-) - så enten har ejer taget sig sammen - eller hunden blevet afskrækket. Der skete ikke noget - men det kunne der lige så godt. Møder I den - så gå den anden vej, please!!!! Ejerne er idioter - de har intet fattet, når de stadig futter rundt herude uden mundkurv - så der er ingen kontrol med den hund. Min konsekvens er at tage på stranden med hundene. Desværre kan jeg så også konstatere at flere og flere kamphundefolk gør det samme - for så er de lidt øde, og hiver snoren af. Således var der 4 løse ambulls uden mundkurv som løb rundt som tossede og legede, da jeg ankom i går. Det tog ejerne en krig at fange dem ind. Jeg havde kamera med - for ville skyde af egne hunde. Såeh- nuppede da også et billede af de 4. Skal ikke bruges til noget, andet end egen samling - men tankevækkende hvor mange man kan samle sammen på den konto. Jeg har set flere listehunde de seneste dage. Ikke en eneste har båret mundkurv - 4 været løse, og 2 i flexline. Vi er mange, som har glædet os til en konsekvens for de hunde - om det er den rette løsning kan diskuteres, men det er dælme SÅ deprimerende at se, hvorledes ejerne i fuld offentlighed negligerer lovgivningen. I går blev igen overfaldet en puddel på Amager af kamphund. Min løsning ville være en gang blåt vand første gang med så voldsomt bid - så kan det være ejerne tager sig mere sammen for at undgå at miste deres hund. Den latterlige lille bøde, som p.t. er konsekvensen ved selv alvorlige overfald er der jo ingen, som hverken frygter eller respekterer. Det ses jo tydeligt i gadebilledet. Nå - men de gik heldigvis, da vi kom, og jeg så stillede mig op og tog billeder - hæ. Måske det er som med spritbillister - at det faktisk ofte er omgivelsernes reaktion, som medfører de lader bilen stå. Måske man som "omgivelse" skulle sige mere klart fra. Ikke at man skal melde hinanden - det er jeg ikke til, men man kan da sagtens fredeligt foreslå at der kom en mundkurv på kræet. Dem, som tier, samtykker jo.......
Jeg opdaterer løbende på C kuldets side, med billeder fra nye hjem : C kuldet 06.07.10 Nu nyder vi de sidste dage sammen. I overmorgen bliver varylerne 8 uger - og de første 2 flytter hjemmefra torsdag. Den næste fredag - og så går det slag i slag. Dina bliver en uge ekstra, da familien er på planlagt ferie - og Choo Choo skal muligvis hedde Lady og bo i Norge. Det afklares d. 20. hvor vi får besøg derfra. Det har lige krævet lidt arbejde med import-tilladelse m.m. - men det er på plads nu. Computere er geniale - når de virker :-) Men at få den til at snakke sammen med vores scanner i går - så et stk. papir med underskrift kunne scannes ind - det var godt nok en udfordring. HÆ - men jeg vandt ( med Lars hjælp ;-) ). I fald det flasker sig skal hun løbe agility deroppe. Hvalpene var ved dyrlægen i går og blive sundhedstjekkede - og få 1.vaccine. De var bare så fine, sagde dyrlægen. Flotte i pelsen, super bid hele vejen igennem, fin foderstand - og i øvrigt ikke til at stå for :-) Jeg spurgte om kuldet måtte rende rundt på gulvet, mens de blev taget en efter en - a.h.t. socialisering på dyrlægeklinik. Det måtte de meget gerne - og alle 7 for af sted med høje haler og udforskede hele rummet. Efter 30 sek. gik de så i gang med at lege - og tæskede rundt med 120 i timen. En af dem erobrede pladsen under en høj stol - og lå der og gøede af de andre, som løb rundt. Weeeeeeeeeeee - kaos, men for dælen da hvor er det fedt. Jeg har sagt det før - men jeg er SÅ glad for det kuld her. Vi har mange gæster hele tiden - både de kommende ejere, venner og bekendte - og venner og bekendtes Gode venner med deres vurderinger - såvel mentalt som på eksteriør. Jeg er SÅ glad for det. Tak! I dag kommer verdens bedste Bassies "farmor" Maria fra Sverige - for at se de små halvsøskende til hendes hunds søn. Uhhh - glæder mig! Træner Karin kommer med sin golden retriever, som godt kan lide hvalpe - så de møder en sød stor hund. Vicky kommer med Dooby og Zimba, så de kan møde et par søde sheltie-drenge. jah - og så er det pludselig torsdag......Godt der bliver et par stk. tilbage, som skal være her lidt længere. Ellers ville det godt nok blive tomt. De er jo med i alt her i huset - og man vænner sig til, der hele tiden vælter små pelskugler rundt om fødderne på en. De er med i alt simpelthen. Se bare her :
Billederne af Count Basie og Dina blev for mørke - så vi prøver igen i dag. 03.07.10 Dejlig dag - med fødselsdagsfest for manden min, med gæster og dejligt vejr. Mine Svigerforældre havde Islandsk fårehund Mika med - som er meget sød ved hvalpe, så der var fin mulighed for noget socialisering på anden race der - og så fik Mika også et bad af den onde madmor her i huset. Vi var 16 mennesker ( heraf 7 børn ) og 13 hunde på terassen - og det var bare hyggeligt :-) Hvalpene har nu en str. så Gimli kan håndtere det, og de har lært at læse andre hunde bedre - så han har gået med dem i haven i dag uden problemer. Billeder :
02.07.10 Pffyyyh - der har været drøn på de sidste dage. I går blev hvalpene øjenlyste - og resultatet var 3 middel CRD, 2 let og 2 fri. I dag gennemgik de så hvalpemental-test, hvor Helle Mulvad kom og testede dem. Fantastisk oplevelse og de levede i den grad op til det ønskede. Masser af leg, kampleg - og drifter. De tog skræk-momenterne fint - og nogle var endda overraskende iskolde. Super duper hvalpe - hvor er jeg glad for den test. Det kan anbefales alle at prøve!!! Et kuld godt over middel mentalt, sagde tester - og med masser af potentiale. Hun udtalte det var længe siden hun havde været hos et kuld, med så meget kampleg i sig ( gælder alle racer, for hun har ikke testet collie-hvalpe før ), og jeg skal da love for der også blev knurret og trukket igennem. Alle var lette at håndtere og faktisk meget opsøgende i.f.t. hende. Jeg stod flere gange og stor-smilede. Den totalt fedeste oplevelse - at opleve at udviklingen her i huset går i den ønskede retning. Et rigtigt godt udgangspunkt, sagde Helle........ Såeh - juble, juble, juble......... En af hvalpene stressede let, og havde rigtigt mange drifter. Hun lavede den vildeste kampleg - og efter den blev der formanende sagt, at jeg forhåbentlig ikke havde tænkt mig at sælge den til førstegang-hundejere, for den skulle have en meget erfaren fører. Stærk hund - med rigtigt meget i sig. Æhhhhh - det gjorde udslaget. Den situation er prøvet før - formaninger om kun at sælge til erfaren fører, og dengang blev kræet her. Det var Donna....... Såeh - Den tasmanske gasblå hun(d)djævel bliver her i huset. Velkommen til Lapinette´s Classic blue note - Casey!
Hun har middel CRD - og det forholder jeg mig så til i videre avl. Men mentalt har hun alt det jeg elsker groft. Jeg forelskede mig i hende allerede for et stk. tid siden - men dejligt at få bekræftet jeg så rigtigt. Smuk er hun også - som bare pokker! Den "bedste" hvalp var dog ikke hende - hun var vild og blodig o.s.v. - men Top of the Pops ( Helles udtryk ) var Count Basie. Den tri han. Super fed test han lavede - da skrækmomentet kom tonsede han bare hen og undersøgte med det samme - og det samme med den grimme lyd. Høj hale og smørret grin hele vejen igennem. Bolden som blev smidt hentede han med samme intensitet og glæde 4 gange........ super vaps sgu. Overvejer at finde godt hjem til ham ( han er nemlig ikke solgt ), og beholde avlsretten - om muligt. Næsten ikke synlig CRD og den mentalitet - det er sgu super! MEN hvor er jeg glad for det kuld her - de er bare SUPER!! Glæder mig til at følge dem. Jeg har lagt deres resultater ind på deres side : Lapinette´s C kuld LIge et link til Helle Mulvads side om hvalpetest - og det har altså mine varmeste anbefalinger : Og så lige en generel ting om "pointene" i testen.
30.06.10 Jeg skal love for tiden går stærkt, og 24 timer i døgnet liiige er det mindste..... Det går super duper med de små - og i morgen bliver de 7 uger. Dermed er der kun 1 uges tid til de første begynder at flyve fra reden. Uhhh - det er altså lidt svært, men jeg ved de får det godt. Her er masser af gæster dagligt - og det er dejligt, for det er tydeligt at hvalpene elsker kontakt med alt og alle. Så det er en vigtig del af prægningen med mange folk forbi. I går to bl.a. 2 gode hunde-venner - garvede hundeførere, som jeg var spændt på at vise hvalpene frem til. Det glædede mig overordentligt at den ene af dem blev skambidt på det groveste, og vendte hjem med adskillige rifter på armene. Hæ - jeg ved hun kan lide det :-) I dag hele 12 stk gæster - kommende hvalpekøbere, og adskillige hvalpekøbere til første kuld. Rigtig, rigtig hyggeligt, og super med en masse børn med også. Luna var også med, så lige pludselig rendte der faktisk 9 stk. Lapinette-hunde rundt i haven - det er altså en fantastisk følelse at se. Store og små - side om side. Og nogle ting ændrer sig bare aldrig. F.eks disco-busken, som samtlige kuld har holdt fest under. Så er der hullet i jorden - opstartet med første kuld og i den grad holdt ved lige af Donna - og Bassie var også lige med på en udbygger. Opfyldninger har været omsonst - jorden blev hurtigt hevet op igen. Nu er det dette kuld, som efterhånden er nede i en dybde på 2*hvalpestr. Så kom Luna forbi i dag - og hvad gjorde hun ? Jo da - hun gav da lige en hånd med........eller pote....eller noed.
Her til aften havde jeg så Honey og Gimli med ude og træne. Har jo givet mig selv en måned til at lære Honey LP2, og sikke da en tåbelig ide at få, mens her er hvalpe. Træningen er noget lemfældig i.f.t. målet, for al tiden går faktisk med hvalpene. Eller - faktisk er det intet mål, andet end få en oplevelse og erfaring ud af de penge, som jo ER betalt. Men altså - det rykker sgu, så mål er gode. Stillings-skift - kører super. Hun har lært stå - og folde ud og sammen flot - på 10 dage. Virker også til at være ret stabilt - og hun kan godt på 4-5 meters afstand. Feltet kører også - og stå og sit under gang. Dæk og fri ved fod sidder på rygradden - og næseprøven lavede hun fejlfrit flere gange i dag. Apport og indkald fra dæk ditto. Derudover er hun en arbejds-hest - hun bliver ved og ved, med samme iver og gejst. Stabilt er det vel ikke - den korte tid taget i betragtning, men hun ved, hvad hun skal nu - og så skal der bare stabiliseres, så det skal nok gå det hele...... Gimli var glad, glad og glad - og det var dagens mål + rygvenlig træning. Han nyder at komme med - så det skal han selvfølgelig blive ved med.
Har siddet og bøvlet en del til aften med printer o.s.v. - så jeg kunne printe rekvisitioner ud. I morgen venter øjenlysning på de små - og også Donna. Spændende, spændende....... Fredag kommer Helle Mulvad så og tester dem, hvilket kræver en større omflytning for at kunne lave HELT tomt lokale. Men det er også spændende, selv om jeg er vældigt sikker på, det nok skal gå godt. Det her kuld har en en fremdrift, nysgerrighed - og vild legeglæde, som lover utroligt godt. Det bliver SÅ spændende at følge dem. Chelsea Bridge har fundet et super hjem - og kommer til at hedde Dina.
27.06.10 Ups - det var lige 3 dage, som fløj afsted........ Det går forrygende, men jeg skal love for kennelmor er på job med de små :-) De er mere vågne - og der skal bare ske noget. Derudover er de faktisk alle meget selvstændige, så går gerne på opdagelse hver for sig - så det er noget med virkelig at være obs hele tiden. De kan ikke komme ud af haven, men der skal være styr på dem. Vi har jo også en havedam - som aldrig har været et problem ved tidl. kuld - men de her er simpelthen en flok lopper. Derudover er deres mor vandhund, så måske derfor de er tiltrukket af den - for det er de. Jeg har stået og iagttaget, for man skal ikke pylre, og de skal jo selv lære af omgivelserne. Også gået fint - drikker lidt, tjatter lidt - men begynder så at lege sammen, og DER kan den jo gå gal. Hæ - gjorde den også i dag - Chico røg i for fuld musik, men kom op lige så hurtigt som en gris løber gennem Etiopien. Dammen skråner, så der er ikke dybt i kanten, men kæft da, han blev våd :-) Ingen billeder - for han røg i et håndklæde til tørring. Lærte han så af det ? Næh - 10 min efter var han i med 3 ben igen. Det samme var Cloie, Casey og Basie - og senere på dagen fik Diva dyppet bagdelen. De har vældigt tjek på sig selv - og kommer fint op selv, men selvfølgelig skal man have et øje på dem - og også få dem tørret fluks. Et håndklæde tager en del, men jeg vil sige at det rigtigt sjove begyndte, da de så fandt ud af at de skulle hen og grave i det store hul i græsplænen bagefter. Er I klar over, hvor meget skidt der kan sidde på en hvalp ??? Men dejligt vejr i dag - så vi har været ude hele dagen. I morgen kommer chippe-manden, og så får de en chip i. Torsdag er der øjenlysning - lidt tidligt i.f.t. hvad jeg egentlig synes, men ferie-tiden har medført der ikke er valg. Faktisk var det et problem overhovedet at finde en øjenlyser - de er på ferie alle sammen. Fredag kommer Helle Mulvad og tester.........Jah, og så nærmer tiden sig. Uha - jeg synes det er gået stærkt. 5 af dem har fundet super hjem - jeg glæder mig så meget til at følge dem. Count Basie og Chattanooga Choo Choo kan stadig reserveres. Her kommer mange gæster - og det har været godt. De små er meget opsøgende, og nyder kontakten med alle de besøgende. Sidder der flere derude og vil forbi - så skal det snart være, for de begyner at rejse om - hulk - 11 dage. I går var jeg til mine svigerforældres fødselsdag i sommerhus - hvilket betød 5-6 timer væk hjemmefra. UHA - ikke rart, så fantastisk dejligt med gode venner, der kommer og passer hvalpe. Tak! Donna og Gimli kom med, og havde det fantastisk hyggeligt med Mika og familien. Billeder :
I går legede vi Benny Hill. Kan I husket ham fra TV ? Engelsk komiker, hvor der kører cirkusmusik, og så styrter han altid rundt med en flok letpåklædte kvinder efter sig. Tror i den grad det er en drøm, der leves ud der - MEN, den leger vi også. Jeg er Benny Hill, og hvalpene de letpåklædte damer. Jeps - vi styrter rundt for fuld musik, men jeg skråler Benny Hill-sangen. Kæft, de synes det er sjovt - og tæsker efter mig. I går var det så tilsat stort grydelåg og en ske, jeg brugte til at hamre på grydelåget med - mens jeg sang - og løb. Hæhæhæ - godt hækken er tæt :-) I får lige Benny Hill temaet - kunne være sjovt at lave freestyle program til, tror jeg :-) Men måske det er lidt for hurtigt.
24.06.10 Nye HD-resultater : Lapinette´s Beloved Papagena ( Luna ) : status A Gimli : status A NØJS, for en overraskelse med Gimli. Da jeg var lille og ny for efterhånden flere år siden, og fik taget HD billeder af Honey ( og sendt ind ), tog jeg også Gimli med, fordi han gik noget kluntet, syntes jeg - og ikke løb så hurtigt og fint som Honey. Skal de sendes ind ?, spurgte dyrlægen............Næh, svarede jeg, det er lige meget. Det skal vi ikke bruge til noget - jeg vil bare gerne vide om de er ok. Dyrlægen kiggede - og vurderede hofterne ville være en status C. M.a.o en let hoftedysplasi. Det har siddet i baghovedet ALTID i.f.m. vores træning. Jeg har sågar fået lov at springe 50 cm. til prøver, når jeg blev spurgt om højde - og så svarede at han havde C hofter, men det selvfølgelig var op til dommeren ;-) Jeg undskylder hermed mit fejlagtige udsagn - dog fremsagt i god tro :-) Men jeg har skånet ham - og ikke ladet ham springe meget o.s.v. - og så har han faktisk A. Hvad kan man lære af det ? Jo - billeder SKAL sendes ind ! Min dyrlæge er dygtig - så muligheden for at han faktisk har haft dårligere hofter dengang er jo også til stede. Man hører ofte i.f.m. fodring efter BARF-princippet - at det kan rette op på dårlige hofter m.m. Det lyder jo fantastisk - også lidt for fantastisk, men tænker jeg efter, kan jeg jo se, at mine hunde har bygget langt flere muskler på, siden jeg gik fra tørkost til rå mad. Og stramme muskler kan jo have indvirkning på netop hofter - og hoftebilleder. Såeh - måske ? Det må stå hen i det uvisse - og rent praktisk har det heller ingen betydning nu, hvor Gimli har fået konstateret spondylose. Han får jo sin daglige metacam nu. Han kom med til onsdagstræning i går. Mest fordi han jo en del af tiden går lukket væk fra hvalpe + mig, og jeg syntes han skulle have mig lidt for sig selv ( Honey var så også med.....og........æh......Donna ( kan ski ikke køre fra de ivrige øjne, som tigger om at komme med ). ) Kæmpe oplevelse med Gimli. Absolut ingen tvivl om hans adfærd til prøver senest har været smerter. Han var bare SÅ glad. Logrede konstant og var helt vildt på. Knoklede af sted - og gik pragtfuld fri ved fod. Det er et par mdr. siden sidst - og træningskammeraterne sagde også, at det var helt vildt sådan en forskel der var på det. Vi lavede lidt rygvenlig træning - og så var det det. Men han skal med fremover - for ihhh, hvor var han glad. Så undgår vi spring og for megen sit og pladssidning. Donnas sår er tørt nu - og ved at hele, og hun er ved at eksplodere at indestængt arbejds-iver eller noed. Der skal bare ske noget - så vi løb en masse LP2 igennem. Jamen for pokker - hun kører super. Hun kan det hele til UG med kryds og slange ( spring tog vi dog ikke ), og hun lå som et søm 2 min. i dæk ( hade-øvelsen, for nøjs, hvor er det kedeligt bare at ligge der ). Jeg konverterede Gimlis LP3 i Lyngby til en LP2 på Honey. Det havde vi så 1 måned til at lære - og jeg får ikke trænet så meget. 5-10 min. om dagen - det er det. Hvalpene tager hele dagen, stort set. Jeg har ingen forventninger om super resultat, men pengene er betalt, og så nupper vi oplevelsen med. Stillings-skift er ved at være på plads - vi har aldrig trænet så meget stå, men det kører faktisk ok. Feltet er lidt usikkert - hun vil gerne have target derud - så går det med 180 i timen og flot "stå". Om vi når at få overførslen til kegler og bånd på plads inden, ved jeg sku ikke. Resten af programmet kan hun godt. Men hun er sjov - for hun er MEGET arbejdsvillig, og det er jo super, men kan give fejl, fordi hun er lidt for hurtig. Kan godt tilbyde øvelserne inden kommando f.eks :-) Jeg er helt sikker på den titel nok skal komme i hus i år - men sikkert ikke d. 10. I går kom Vi2 forbi til vask - jordens dejligste hvide hyrdehund. Nøjs, jeg nyder at have ham her. Han skal til verdensudstilling i dag - og sidst jeg vaskede blev han BIM i Stockholm, så nu hænger jeg vist på tjansen. Men det er med glæde - for han er altså dejlig. Der er krydsede fingre herfra i dag - for et godt resultat for ham. Hvalpene bliver 6 uger i dag - og erfaringsmæssigt løber den sidste tid af sted. Den sidste uge skal de øjenlyses, vaccineres og sundhedstjekkes, chippes - og hvalpe-mentalbeskrives. Så nu er det med at nyde denne uge, hvor der stadig er lidt ro på. Så meget ro, som der nu kan være med 7 terrorister i huset :-) Det her kuld er der godt nok knald på - og der er mange stærke hunde imellem. Det giver også lidt konflikter til tider, for de kan blive enormt sure på hinanden :-) Over et kødben - eller en leg, der går lidt for langt. Men det er super duper - og med 2* tante og en mor som buffer, så lærer de faktisk rigtigt meget hundesprog o.s.v. ved det. Vi havde gang i dåse-stativet i går. Det er fuldstændig lige meget - uanset hvor meget jeg bimler og ringer over ørerne på dem, så tager de slet ikke notits af det. I bund og grund godt - men jeg føler mig helt ærligt også lidt dum ved at have bygget sådan 1 stk. ligegyldighed. I dag tager vi en slapper - kennelmor har nogle gulv-vaske at tage sig af - og måske noget kagebagning, for småkagerne fra sidst er sluppet op. Dagens udfordring til de små bliver grydelåg m.m. som vi skal lege lidt med. Vi skal lave larm simpelthen :-) Billeder kommer senere.......hvis jeg når det :-) 22.06.10 Travle dage - med mange hvalpegæster. 3 hold i går - og 3 hold i dag. Men vi når da også lidt ved siden af - ambitionen om en ny ting daglig holder vand.
Jeg har fået sat alle dåserne på mit flotte stativ - så det prøver vi i morgen. Vi må have nogle flere elementer med, med lyd i. De går sammen med 4 af hundene herhjemme - og det går super. Stille og roligt, og særligt Honey og Donna er rigtigt gode til også at lege med dem.
20.06.10 Dejlig dag - med herlig sol det meste af dagen. Hvalpene har udover 2-3 små tissetåre absolut ingen uheld har inde de sidste 3 dage. Når de har sovet - og/eller spist piver de, til lågen åbnes - og så styrter de gennem stuen ud på græsset og ordner hvad de skal der. Hvor utroligt nemt altså...! Kloge små væsener. Ambitionen er, at hver dag skal de præsenteres for en ny udfordring, og i dag blev tunnellen fundet frem. Ren spas - sådan en er super god at lege i. Jeg havde ikke monteret den fast på græsset, så de lå og små-rullede i den på græsset - den rene fest. Men - billeder beskriver ofte bedre end ord - og film i endnu højere grad. Har skudt et par stk. i dag. Først hele kuldets møde med tunnellen :
Efter en times tid blev de trætte - undtagen en. Hun er i hele taget en totalt fest-abe, og har den lyst til leg/kampleg - som jeg godt kan lide. Det er så nemt at belønne dem senere hen ved træning + det giver tempo. Så jeg fandt kaninskind frem - som de faktisk heller ikke er præsenteret for før. Det syntes hun var herligt. Jeg er meget glad for at hun tager bid - og trækker - og holder fast. Jeg lader hende selvfølgelig vinde det - succes er en herlig ting, når man er 5 uger gammel, men bortset fra 2 gange, kommer hun flere gange hen til mig, for at genoptage legen. De 2 gange suser hun ind under havebordet, og enten tygger i det eller rusker det.
Donnas sår går langsomt fremad. Det væsker stadig i midten, men jeg smører flittigt med dyrlægens mirakel-aloe vera salve. Jeg fandt den på nettet - og har tænkt at købe en til lager i morgen. Det er den her, hvis nogle skulle være fristede : Det ser faktisk ud til den hjælper - synes jeg ser fremgang. 19.06.10 Tusinde tak for en dejlig dag til Gunnel, Gunnar - og Jeannette. Førstnævnte tog hele turen herned, for at hilse på deres hunds afkom. En tog-tur - og så hentede jeg dem på stationen. Hvor har det været hyggeligt altså - og hvalpene blev godkendte :-) Derudover nussede og legede med, så de er trætte nu til aften. Jeannette var også med til al hyggen, for hun var jo med i Sverige og kender dem. Jah - og så blev der aftalt besøg deroppe, når rabies-vaccinen er på plads for at besøge pappa Kando. :-) Nu trækker kaffen, så hermed lidt billeder :
18.06.10 Ja - der er ikke megen computer-tid med hvalpe i huset m.m. Der har lige været et par travle dage. De kommende ejere af nogle af de små pus er ofte forbi, så her er gæster dagligt - ofte flere hold. Det er super godt, for de små er i mange hænder og får mødt en masse mennesker. Ungerne har også kammerater med hjem o.s.v. - så de møder en lind strøm af nye folk hele tiden. For at starte med Donnas sår - så ser det pænt ud. Helet flot - undtaget i midten. Det var der, hvor der blev fjernet dødt væv. Det har stadig væsket lidt- der opstod ligesom naturligt et lille drænhul mellem to tråde. Selv om Donna har haft trøje på, har hun slikket - bare udenpå trøjen, så i week-enden kom der infektion i netop der. Jeg skyllede og i medicin-skabet fandt jeg fucidin, som indeholder antibiotika. To dage med det - og bandage på, for at undgå yderligere slikning - så var den infektion væk. Drænet tog jeg lørdag aften - og det har teet sig fint. De to gummirør - som var sat i som forstærkning over såret - og bundet sammen, holdte kun week-enden over. Så røg dels den tråd som var isat imellem dem - og også 1 sting i hvert rør. Dermed vendte rørene sig lidt, så enderne sad og irriterede hende ind i huden. Man kunne ane let rødmen, så jeg vurderede de skulle af - så tog selv suturen der. I går var vi så på Dyrehospitalet til tjek - og en del af stingene blev taget. Der blev dog 10 tilbage netop i midten, da der jo er stort træk på der, og det heller ikke er helet ordentligt op der, grundet væsken. Jeg fik vidunder-creme med hjem - som dyrlægen var helt vild med, sagde han. Aloe vera + propolis, og det skal jeg gnide godt ind lige der. Hun må nu løbe frit og behøver ikke trøje, meeeen jeg er en kylling, og da jeg så hvor voldsomt hun slikker i det, når hun får lov - så fik hun altså trøje på igen. Cremen skal jo helst også nå at virke - og ikke bare slikkes af. De sidste sting skal ud om en uges tid - og jeg har fået lov selv at tage dem. Så kan jeg vurdere om jeg synes det er helet nok op. Men uanset hvad, kan man risikere at 1 times tid efter flækker det op - sagde dyrlægen. Og det uanset hvem, som tog stingene - for det sidder et rigtigt dumt sted, med masser af stræk i. Vi krydser fingre........og måske kyllingen giver det 9-10 dage så.
Jeg har skrevet om Gimli her - og mine overvejelser omkring en hund, som kan samtlige øvelser, men den sidste tid er "gået ned" og viser ulyst til at sætte sig i plads, samt gå fri ved fod. Havde ham med til træning med onsdags-selvtrænerholdet herude ( Jeannette, Karin, Lone - og nu også Anne med sheltie ), og det var tydeligt at han i vante omgivelser udviste samme adfærd. Der var forslag om han måske kedede sig, og jeg skulle være endnu mere spændende - hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne afvise, men heller ikke købte ubetinget. For jeg leger meget og jubler og jodler. Han er glad og fro - lige til han skal gå fri ved fod, eller i plads. Nu har det været hans yndlingsøvelse i 2 år - såeh.......mærkeligt. Også hans attitude af, at han decideret finder det ubehageligt. Nå, men som skrevet skal der jo tjekkes op, så vi startede i går hos min "røntgen-dyrlæge" HJ. Jeg havde også printet rekvisition ud, så hans HD billeder kunne registreres. Derudover tog vi Alice og Luna med, så Luna også kunne få fotograferet hofter. Gimli hofter var ok - ikke super, men ok. Så kom det jeg var mest spændt på - nemlig ryggen, for jeg må indrømme mine tanker har kredset om spondylose. Dels ud fra hans adfærd omkring at skulle i sit - det virkede til at være ubehageligt for ham, og så også ud fra at have læst nu en masse om det i.f.m. Andrea. Gode venner har tjekket med Maja Guldborg, som er meget dygtig kiropraktor - og hun bekræfter det ikke er arveligt, men kroppens opbygning har meget at sige. F.eks er hunde, som er korte i kroppen mere udsatte. Da daaa - den har kørt i hovedet omkring Gimli, for han er jo noget kort i.f.t. de andre hunde herhjemme. Såeh - jeg bad om rygbilleder også, nu han var i narkose - og ØV, hader nogle gange, når mistankerne holder stik. Gimli har spondylose - i lændehvirvlerne. Lige præcis der, hvor jeg også mente der måske sad noget. Derudover sagde dyrlægen, at det utvivlsomt gjore meget ondt - for det var ikke groet sammen endnu, så ved bevægelser ville gevæksterne skurre mod hinanden. Meget, meget kedelig besked. Inderst inde havde jeg håbet det bare var en midlertidig trænings-lede, eller påvirkning af de mange skud herude eller lign. - men når en ellers meget arbejdsivrig hund "går ned" på den måde - så skylder man den at blive tjekket igennem. Beskeden fra dyrlægen var livslang medicinering af metacam - ingen spring, ingen træning som indebærer vrid i ryggen ( d.v.s. forbudt at træne lige pladser m.m. ), men ellers må han gerne røre sig. I praksis betyder det en pensionering fra LP og rallybanerne. Han må ikke - simpelthen, og nu er det min opgave at finde øvelser herhjemme, som ikke giver vrid. Faktisk slet ikke så nemt........men nok en del søge-øvelser og lign. For aktiveres skal han - han elsker jo at lave noget med mig. Trist er det - også at han ved de sidste par prøver, trods nølen i fri ved fod m.m. alligevel har lavet 225 og 229,5 point - med smerter. Hunde går langt for deres ejere.......! Nu er det min tur, til at sørge for han har en skøn pensionist-tilværelse. Hvalpene stor-trives, og er enormt livlige. Der er totalt knald på - og jeg er træt, når jeg går i seng om aftenen :-) Jeg er SÅ glad for det kuld her - for mage til en gang livsglade små lopper, skal man lede længe efter. I dag kommer Kandos ejere ned på visit, og jeg glæder mig til at vise dem deres hunds dejlige små børn. Det har han gjort godt! Billeder :
14.06.10 En rigtig slapper-dag i dag, med hygge med hunde, kaniner m.m. - græsplæneslåning, lugning og andre gøremål i den afdeling. Tiltrængt - efter en hård, men fantastisk week-end. I går var 3 hold hvalpekøbere forbi. Alle har reserveret hvalp, men besøger kontinuerligt deres lille pus. Jah - så går der jo nemt kaffe og kage i den, så collie-festen fra lørdag fortsatte i fin stil her. De er vidunderlige - hvalpene ( og såmænd også hvalpekøberne - jow jow, da ;-) ) - og sikke meget der sker nu. De begyndte at komme udendøre i går, hvilket de synes er mega-spændende. Jeg åbnede døren og lod dem selv indtage haven, og det gik faktisk pænt stærkt. Sjovt at iagttage dem. Nogle kaster sig bare ud i det som små kamikaze-piloter, og aner pludseligt ikke hvor de er henne, andre giver sig mere tid og indtager det i bidder. Sådan mere fornuftigt og velovervejet. Men alle er kommet til i dag, at være på hele terassen og hele den store græsplæne. De knokler rundt...... Ja - og så mit dåse-stativ. Super fantastisk ide. Mangler lige at binde lidt flere dåser på, men der hænger da nogle stk. Stativet står på terassen - sat tilbage mod husvæggen. Så blev jeg opmærksom på klirren - så hang to af de sorte hvalpe i hver sin dåse på snor, og lod sig svinge frem og tilbage, til de faldt ned. Og så op igen........Hmmmm - ideen var god. Men det virkede ikke efter hensigten. Meningen var jo de skulle blive bange og overvinde sig selv...... Måske jeg skulle prøve med nogle start-pistoler, som aktiveres når der bides i en snor eller noed...... Men al den udendøre aktivitet giver et noget andet døgnmønster. I dag har jeg været flittig til at smide dem ud, når de vågnede - eller lige havde spist, så kun 2 uheld har vi haft inde. Til gengæld er de jo så hurtigt kommet ud, og har knoklet rundt med 180 i timen. Der er godt nok knald på : " Hvem kommer først, når tørsten er størst - BONANZ...........Z............Z.............Z.... Ja - for det trætter med den friske havluft på Amager. De heldige har lige nået at få puttet sig ind i hvalpegården, inden Ole Lukøje kom - resten måtte jeg bære ind. Og sikke længe de sover så..........rigtig kedelige er de, når man står og venter på de skal vågne. Hmmm - ved I i øvrigt, hvad forskellen er på en Amager collie - og en alm. collie ? Det spørgsmål kan man finde i et par collie-venners gæstebog : http://www.amagercollies.dk/25151704 Jeg kender svaret - men gør I ? :-) ( står nederst i dette indlæg ). Donnas sår heler SÅ flot. Den syning hun fik sidst, har virkelig været god. Det kløer nu på hende, og på gåture lader hun sig vælte ned på venstre side i buskene, for at "kæmpe" sig op hen langs busken. Hun er en skrubbe.......som tror hun kan snyde mor fører !! Men på torsdag ryger stingene ud - og så er det bare med at holde fingrene krydsede for at det holder sammen. Jeg har bestilt tid i dag til Gimli - til HD-foto og foto af ryggen. HVIS han nu har ondt, grundet et-eller-andet, så skal det afdækkes. En hund, som har ondt, kan jo også opføre sig mystisk mentalt og have mindre overskud. Jeg kan mærke jeg også har lidt svært ved at give slip på vores træning, prøver m.m. - fordi der er bare lagt SÅ mange timer i den hund, og vi har haft det så sjovt undervejs. Såeh - nu starter vi fra en ende af med at tjekke op. Denne gang bliver HD-foto med rekvisition. Han er den eneste af mine hunde, som ikke er fotograferet officielt - og det er aldrig for sent. Hvis hofterne er C - som dyrlægen mente sidst, er det jo også vigtig info at få med. Jeg glemte i øvrigt helt at nævne i går, at Donna var med hele dagen til DCK-arrangementet som tilskuer. Det gik super fint. Hun hyggede sig og var tryg, så jeg føler mig sikker på nu, at skaderne kun er af fysisk karakter. Yvonne var også med fra Sverige ( opdrætter af Eros - Verdens bedste Bassies far ). SÅ hyggeligt at se hende igen, og hun deltog sørme med to hunde - og fik to 1. præmier i LP1. SÅ flot! I morgen er der to dejlige drenge, som har fødselsdag. De er begge født 15.06. - og begge i 2005. Såeh - både dato og årstal er det samme. Den ene er Gimli-mand - og den anden er Kando - far til de små øgler herhjemme. Mon ikke de begge bliver forkælede enormt ? Det håber jeg - og jeg har da en gave til dem. Kando må dog lige vente til på fredag med sin. Så kommer hans mor og far på besøg til hvalpekig. Gimlis og Honeys resultat-sider er opdaterede. Hmm - måske lidt hurtigt at give op efter kun 6 LP3 - prøver ? Tålmodighed har aldrig været min stærke side generelt. Billeder :
Og svaret : Amager collies, er en særlig art collies som forekommer i kolonier i de store skove i Kongelunden. Man kan være heldig at fange et eksemplar - og tæmme det - men man skal være hurtig, og det skal ske ved fuldmåne. Det kræver ydermere et større kendskab til bestanden af nisser - som jo også lever vildt, men beskytter disse Amager collies. 13.06.10 TUSINDE tak for rigtig dejlig dag i går. Der var lydighedsprøver, rallyprøver - og skue i Dansk Collie Klub. Lydighed og rally havde LAU stået for at arrangere - hvor jeg er et af medlemmerne. Dejligt, at det hele bare kørte - så er kaffen altså god dagen derpå. Jeg var oppe 04.30 i går, for at komme ned og stille op - og var hjemme ca. 19.00. Men sikke en dag! Rigtigt mange collies deltog - endda RIGTIGT mange. Hvor er det dejligt at se, at der arbejdes med hundene rundt omkring i det omfang. Skønt! Der har været lidt kaos her m.h.t. hvad vi skulle deltage i. Først var det tre hunde i rally - men så blev Donna RØM allerede i første hug for en måned siden. Så konverterede jeg hendes rally-plads til LP2 - og knoklede på der, og vi var bare klar. Så blev hun overfaldet - og er pålagt pause til august af dyrlægen. Nå - men så blev det konverteret til LP3 til Gimli, selv om jeg egentlig havde tænkt vi ikke skulle det foreløbig. Det gik faktisk fint over hele linien. Honey blev 1. vinder i rally øvede med 99 points ( ud af 100 ). Gimli fik 92 points i rally ekspert ( 3 points fra certet ) og Gimli fik 229,5 point i LP3 - med et 0 i en øvelse. Flotte points, men det bekymrer mig han ikke virker glad og "på", som han plejer. De øvelser der ellers har drillet, kørte super i går. Felt, udlagte apporter, søg - og sågar stillings-skift var pænt. Men vores ellers super-øvelse Fri v. fod - var noget hø. Han kom ikke med fra start og hang, og virkede bange. Det samme i positioner under gang - hvor han konsekvent indtog ståen hver gang - hvilket giver et 0. Den er han ellers sikker i - men vores problem p.t.er at han mentalt er i underskud til prøverne. Han bruger meget krudt på at ængstes over omgivelserne - og evt. lyde. Lytter meget rundt..... Samme problem i rally. Når vi kommer til skilt, som indebærer en pladssidning, stopper han om, har ørerne tilbage, ser forvirret ud og står og kigger rundt, inden han sætter sig. Vildt ærgeligt - for han kan det hele til UG. På træningspladsen kører han bare derudaf - og ingen forstår, hvorfor vores prøver ikke bare sparker rø...! Min samvittighed byder mig at tjekke ryggen - og få taget et foto. Han kan jo i princippet også have spondylose eller lign. - og måske dyrlægens bud på C hofter i sin tid, var skudt under mål. Men eftersom han går godt til træning, og leger meget o.s.v. herhjemme - så tror jeg hans mentalitet desværre ikke kan klare prøverne, og kroppen ikke er problemet. Det falder også godt i hak med, hvad vi oplever i hverdagen, hvor han i stigende omfang udviser angst. Fyrværkeri og skud har længe været skidt - men det er blevet værre. I lufthavnen skydes kontinuerligt fugle på banerne - der er jægere derude til det. Det er 5 km væk, og høres bare som små "puf". Han har hidtil ikke være påvirket, men nu farer han sammen og gemmer sig oppe ovenpå under skrivebordet. Er vi ude og gå, er det halen mellem benene - og vil bare hjem. Forleden var det samme adfærd - og vi fattede ikke en bønne, indtil vi kom på at tjekke dmi - og ja, lige der var der torden i Ishøj. Vi kunne ikke selv høre det - men det kunne Gimli åbenbart. Til prøven i går - hvor vi gik tilbage til teltet efter endt LP3 prøve, snakkede jeg lige kort med venner undervejs - så blev vi opmærksomme på han stod med halen mellem benene, vildt udtryk i øjnene og trak, for at komme ind i teltet i sikkerhed. Ingen torden - ingen skud, men måske vinden ? Vides ikke - men på bottomline må jeg konkludere jeg har en hund, som elsker at træne - er vildt dygtig, men er meget præget af angst. Jeg må lige overveje, hvordan jeg forholder mig til det. Flere venner så ham også i går, og udtalte at han jo slet ikke gik som han plejede. Han virkede ikke glad. Præcis - glad er kodeordet. 229,5 points er faktisk pænt - særligt med et 0, men jeg måtte hive ham igennem. Havde det været en glad hund med en dum bøf - havde jeg været godt tilfreds. Men det nager mig, han virker til at være fyldt op + lidt til. Det er bestemt ikke overtræning - vi har ikke trænet en måned andet end 2 gange, og han har kunnet hele programmet over 1 år til UG. Men hver gang bliver vi snigløbet af en hjerne, som slår kolbøtter til prøverne. Såeh - lige et ekstra fysisk tjek, og findes der intet, ryger han på pension. Jeg må æde mine ambitioner om DKLPCH og DKRLCH. Virkelig surt - for vi er SÅ tæt på, og han kan det hele, men det vigtigste er nu, at han har det godt, og ikke kommer i situationer han har svært ved at kapere. På den anden side har jeg Honey, som heller ikke er trænet en måneds tid, men dansede sig gennem en rallybane i går. Hun elsker det - og datter Donna det samme, når hun ikke lige er skambidt. De er hele tiden prioriteret ned, fordi jeg syntes Gimli skulle igennem først. Jeg tror de skal have opmærksomheden nu - og så giver vi den gas. Men fantastisk dag i går - og jeg er glad for Gimlis resultater, og faktisk også stolt af, at vi trods de odds der er, er kommet så langt, som vi er. Og hold da fest, jeg har lært meget af det - som kommer de andre til gavn. Jeg har lige tyvstjålet et billede, som Conni har taget - og lagt ud på collies.dk
Hvalpene passede familien super duper. Der var gået totalt projekt i den. Således havde børnene vasket samtlige tæpper, skuret kassen og hele gulvet - og flettet små ny bidetov til dem. Fantastisk.........jeg kom hjem til trætte, tykke hvalpe som sov mæt af indtryk. De er så fantastiske de hvalpe. Jeg er SÅ glad for dem. De kaster sig ud i alt med en ufattelig energi og glæde - og er overalt, og apporterer konstant de mærkeligste ting. Således så jeg pludselig Casey forleden aften, komme trækkende med Gimlis sovetæppe til hans kurv. Et stort tæppe på 2*2 meter - som hun trak af sted med et par meter, mens hun sagde GRRRR, GRRRRR. De har fået kødben - og hold da fest, det går de amok i. De går nu med hele flokken herhjemme - undtaget Gimli. Allerede når lågen åbnes derude, futter han op ad trappen ovenpå. Han kan ikke lide dem - er nærmest bange for dem. Men de andre 4 synes det er sjovt, og særligt tæverne er da gået totalt i selvsving og svømmer over af moderfølelser.
Ja - der var jo ekstrem mangel på hvalpe-billeder i går, så det må jeg hellere råde bod på. De er rundt i hele huset nu, og er vågne i længere stræk, så nu kommer den periode, hvor det virkelig er sjovt. Her kommer billeder :
10.06.10 Først : Tusinde tak for alle hilserne. Det har været aldeles overvældende med alle de gode ønsker for Donna. Jeg tror de har hjulpet, for det går rigtig fint. Vi er netop kommet hjem fra kontrol-tjek på Dyrehospitalet, og Jens syntes det så rigtig, rigtig flot ud. Det heler flot, og det væsker også en del mindre, og ikke skyggen af nogen infektion. Dejligt, dejligt. Jeg fløj hele vejen hjem. Jeg havde det jo godt på fornemmelsen, for jeg har levet intenst med i det sår - vasket det, skiftet forbindinger - og opfundet metoder, så Donna ikke kunne komme til at slikke i nederste drænhul. Det har krævet sine hjerne-celler, for kræet er godt nok opfindsomt for at komme ind til det - men koden er knækket :-) Det ene dræn pillede han så ud derude, og så sagde han, at han jo kunne se jeg havde totalt tjek på at passe sådan noget, så jeg kunne selv tage det andet. Det skal jeg så lørdag eller søndag, afhængig af hvor meget det væsker. Det må jeg vurdere. Ih altså - og så ryger stingene sandsynligvis torsdag næste uge - og så går det stærkt. Hun må dog ikke trænes seriøst før engang til august. Sådan er tidsperspektivet - men det er ufatteligt så ligegyldigt træning m.m. bliver, når sådanne sager her banker på. Blev også ringet op forleden, af god ven - som sagde jeg skulle søge erstatning for hendes mistede muligheder som udstillingshund. Æhhh......havde jeg ikke skænket en tanke, men det er nok rigtigt. Pelsen bliver sikkert aldrig helt god der igen. Det er lidt øv - for kan da huske dommeren i Brøndbys ord sidst - at hun ville blive rigtig, rigtig god - skulle bare modne lidt. Det finder jeg så aldrig ud af, om han havde ret i. MEN - igen - det er småting i.f.t. alt det andet vi har overlevet hidtil. Det er dog svært at holde hende i ro. Hun er jo en hund med knald på - og der er intet at mærke på hende. Øjnene spiller, og tager jeg overtøj på, står hun der med høj hale og spillende øjne, og vil med ud og træne. Gjorde lidt avs i går, da Honey og Gimli kom med - og ikke hende. Det forstod hun slet ikke - men en kæmpe håndfuld guffer spredt på gulvet afledte hende, og dulmede på min sorte samvittighed. Dejligt at komme ud og træne igen - og det gik faktisk helt pænt, i betragtning af, hvor lidt vi har trænet på det sidste. Her er masser af hvalpegæster forbi - og det er hammer hyggeligt. Hvalpene hygger sig bestemt også - de julrer rundt, storlogrende og hygger sig med al opmærksomheden. De er 4 uger i dag - og så er halvdelen af tiden hos kennelmor gået. Uhhhhh - det går stærkt :-( Men hvor er de sjove - og jeg nyder det. De sidste dage er nye arealer af huset blevet åbnet op for dem - og p.t. er hele køkkenet, stuen og bryggerset indtaget. Meget spændende at se, hvordan de går til værks. Der er 3 tæver, som er super-stærke efter min vurdering. De er hver gang først til alt det nye - de ser det som spændende - og er vildt nysgerrige. Farer af sted uden betænkeligheder. De andre er også flot med - der er ingen, som er nervøse/bange eller lign. Men de 3 tæver er godt nok for vilde. Hold da fast! Op alle vegne - og de hele med logrende haler - livet er fedt, synes de! De skal nok blive "sjove" som voksne :-) Derudover får de udfordringer dagligt - i går var det grydelåg, som jeg først kørte langsomt hen ad gulvet så de sagde en skrabelyd. Så lod jeg låget ligge - og iagttog reaktionerne. Jeg skriver det hele ned - for sjovt at samkøre med hvad Helle Mulvad når frem til. De 3 omtalte tæver var kun 1-2 sek om at fare hen til låget - og stille sig på det. Så skred det hen ad gulvet - med ny lyd - og det var bare skie skægt, syntes de. De andre fulgte også hurtigt trop og tjekkede op - ingen var påvirkede. Så gik vi videre - med at jeg smider det hen ad gulvet ( sådan lidt curlingagtigt - intet vildt ), og så larmer det jo mere. Samme reaktion faktisk........ Til formiddag fik de så en tom papkasse på siden at udforske. I forgårs var det to skeer jeg slog sammen og gik rundt med - og når de så kigger, lægger jeg dem på gulvet, så de klirrer. Også sjovt at iagttage reaktionen der. Alle hen og kigge på dem - og en sågar op og stå og hoppe i dem, så de klirrede igen. Nu er de blevet registrerede på hundeweb - dejligt. Så er det på plads! Lørdag er der prøver i DCK - så skal Sarah passe hvalpe - og dyrlægen sagde i dag, jeg bare skulle tage Donna med. Så kunne hun tusse lidt rundt dernede i snor - og ellers hygge sig i buret. Det vil hun nyde........at der sker noget. Jeg vil også nyde at have hende med - for at tage væk en dag hjemmefra uden hende, kan jeg ikke. 07.06.10 Sikke et par dage. Som jeg skrev sidst, var Donnas sår begyndt at blive mindre pænt lørdag aften. Det sorte område, som dyrlægen antog ikke var dødt væv - viste sig at være dødt, og begyndte langsomt at gå i opløsning. Først to mindre huller i den ene side - og de blev større og større, og så begyndte det i den anden side. Så gik det pludselig stærkt - og søndag var der et åbent hul ind i siden på hende - sådan 5*6 cm - som bare flagrede. Uhhhh..... Jeg ringede til min dyrlæge privat, som sagde jeg skulle holde det rent - og så opererede vi mandag formiddag. Det er jo således at Jeanette og Karin har besluttet sig for at en af hvalpene her, skal bo hjemme ved dem - så Jeannette kom forbi med familie i går for at besøge den lille. Hun arbejder med sådanne ting i hverdagen, så vi havde aftalt hun skulle kigge på såret. HOLD da op, var reaktionen - det er slemt. Jeps - også min vurdering. Jeg har selv renset o.s.v. - men Jeannette havde så udstyr med til at komme helt i bund. Katetre, masser af saltvand, forbindinger o.s.v. Hun viste mig hvordan man gør - og grimt var det at opleve at når kateteret blev stukket ind i hullet og ført ned - så fortsatte det uden hindring ca. 10 cm. D.v.s. at udover selve hullet var grimt, så hang det hele og flagrede. Dyrlæge - sagde Jeannette - og jeg var helt enig. Vi kørte til Dyrehospitalet til en super fyr, som var enig i det eddermame var grimt - men syntes det var pænt holdt rent, og det ville være forsvarligt at vente med at operere til mandag. Bedst samme dyrlæge fortsatte. Men han åbnede lige et ekstra drænhul, så den rigelige væske kunne komme ud. Fik hun feber, eller andet stødte til skulle jeg komme fluks. Han ville gerne spare dobbelt-gebyret for os, så 12 timer kunne ventes - men så heller ikke mere. Ringede til min egen dyrlæge i morges, så hun kunne lave det - men så var hun sygemeldt. Mig ringe til Dyrehospitalet igen - og heldet var endelig med os. Jens Eslau var på posten - og tog hende selv. Så jeg afleverede hende i morges, hvor vi lige vendte situationen - og han syntes også det var fælt - og svært at lave. For det sidder et dumt sted, og han var nødt til at skære sårkanterne til - og der var ikke meget at skære i. Meget væv var jo afstødt - så han begyndte at tale om plastickirurgi. Jeg følte mig i trygge hænder - han lovede kontinuerligt at ringe og opdatere, og kl 13. røg hun på bordet. Fik lov at hente 15.15 - og da så det sådan her ud :
Jeg fik MEGET strenge ordrer om at holde hende i ro. Løb og hop er forbudt - og kan det ikke undgåes skal hendes ben bindes op, så hun går på 3 ben. Nu forsøger jeg med ro først......og så må vi se.
Jeg har stadig ikke hørt fra ejerne til bullmastiffen ( det ER en bullmastiff, ved jeg nu ), men politiet har været hos dem. Den betjent som har sagen har ferie til d. 10. - så jeg ser frem til at høre der, hvor sagen er. Men mange mennesker, arbejder for at finde en god løsning. Mange tak for det!.
MEN - selv om det er barske tider p.t. - og der kæmpes, så er der også gode stunder. Rigtig hyggeligt har det været at have kommende hvalpekøbere forbi, og hilse på deres små pus - og opleve at de match jeg har tænkt, virker til at være rigtige. Hvalpetesten er stadig i mente - meeeen, det virker sku rigtigt. Da Donna kom ind i huset i dag, var det første hun gjorde, at skynde sig hen til lågen til hvalpene - på vaklende ben. Hun er SÅ fantastisk en hund. Tjek denne video fra i går formiddags ( og under blusen er altså grimt, grimt hul - under en forbinding ). OG - er man ikke sart, så tjek denne (her kommer kun link - ingen billeder ). Det er hendes sår fra i nat, da jeg rensede det inden sengetid. Hel kæmpe flaske saltvand kørt rundt inde i hullet med kateter - og spule rent. Så kom der ellers saltvand ud af 3 huller i siden på hende bagefter - men det skulle jo renses for at undgå infektion. Det er kl. 12 i nat - og lyset er ikke godt, men jeg tror man kan se det grimme sår - som jo så er langt grimmere, fordi skindet er løsnet fra kroppen i diameter 10 cm. rundt om åbningen her. Andre guldstunder er med hvalpene. Jeg er SÅ glad for dette kuld. Nøjs, hvor er der gang i dem. Grrrr, grrrr og de myrder løs på hinanden, og på mine fødder - og alt de kommer i nærheden af. Sikke et liv i den hvalpegård......De er 3½ uge i dag, men lukkes allerede ud i huset, og de tæsker rundt og synes det er herligt. De er også gode til at spise.....Så for nylig min gode ven Rikkes billede af hendes BC-hvalpe. Mange af dem er bestilt af top LP -folk. Hæ - men det er ski ikke noget, som collier ikke også kan......Tjek selv........ :
05.06.10 Et par dejlige dage med masser af hvalpe-gæster. De små vokser og jeg er imponeret over, hvordan de bare indtager verden. De er utroligt nysgerrige - alt bliver undersøgt, og de bor nu i det halve køkken. Det er lavet til stor hvalpegård. Lader jeg lågen til øvrigt køkken + stue stå åben, tager det dem ikke mange sekunder at julre glade ud i verden - uden mindste tøven. De er stadig let vakkelvorne i deres gang - og særligt på parketgulv kan bagbenene godt være lidt svære at styre, men det forhindrer dem ikke i at tonse rundt. De er simpelthen en sæk lopper. De spiser nu 3 store skåle mad dagligt - og det er simpelthen bare så nemt med det kuld her. Vi spiller radio - højt, og Lyd Cd til hvalpe kører også et par gange dagligt. Som ventet er de ligeglade ( meget normalt med ingen reaktion - men når de så bliver ældre er det super de har været igennem det ) - men jeg har svært ved at klare den CD. Jeg ville nok aldrig komme gennem en menneske-UHM :-) Det er baby-gråden - den ryger lige i nerve-systemet, eller mor-genet - eller hvad det nu er. Forestiller mig de har siddet med mikrofon og bare ladet ungen græde - og man kan jo høre, hvordan det intensiveres. Alt hiver i mig for at trøste det barn :-) For hver gang det jeg repeterer CD-en kan jeg mærke jeg bliver irriteret over det - så nu går jeg væk under den del. Donna er stadig frisk at se til, men jeg kan ikke lide hendes sår. Det bliver rart at få tjekket. Det er rent og pænt - og jeg renser det 5-6 gange dagligt og skifter T shirt på hende - men hold da fest, hvor det væsker. Jeg synes jo det skulle aftage, men det vælter ud med blodtilblandet klar væske. Nu er nogle af de mørke partier begyndt at gå i opløsning - ja, lækkert det er det :-(. Men det betyder simpelthen det forsvinder - og så er der hul. Således er de nu to store huller i det mørke parti - og nu kommer der også væske ud der. Et bidhul nede på skulderen - som også var mørkt, er også opløst - så der er hul hele vejen ind gennem alle hudlagene. Der kommer også væske ud nu - meget endda, for det er det som ligger lavest. Har fornemmelsen af springvand - eller oversvømmelse, og trangen til at knalde sandsække på eller lign. er stor. Jeg nøjes nu med pladevat, pakket ind i køkkenrulle - og så bandage om ( på skuldersåret ) eller sårtape til at holde det fast - og så altså T shirt udenpå. Alligevel bliver tøjet hurtigt gennemvædet. Der er ingen betændelse - så det er godt. Men nu må det godt snart stoppe med at gå mere i stykker. Jeg tror det er rimeligt sandsynligt hun alligevel kommer til at få nogle flere sting ved næste dyrlægebesøg. De huller som kommer - de er guf for baktusser, så jeg skyller det med klodhexidin. Puttede det i engangssprøjte i dag, for at spule ind under - og mærkeligt var det at trykke 5 ml væske ind - som bare forsvandt. Intet kom ud....Hmmm. 5 sekunder senere løb det så ud af andet hul 20 cm. væk. :-( Jeg håber snart den hud begynder at gro fast på kroppen igen. Jeg har stadig ikke hørt et ord fra de mennesker, som ejer overfaldshunden. Min respekt kan ligge på et meget lille sted - faktisk synes jeg de er ekstremt afstumpede. Jeg har i dag rettet henvendelse til dansk bullmastiff-klub. Var jeg opdrætter af sådan en hund, ville jeg være glad for at kende til episoden. Jeg må sige at deres reaktion er super fantastisk. Hatten af for formanden. Han responderede fluks - med mange søde ord og flot indføling - og han ville følge op på det. Han fik navn og adresse på de pågældende. Det viser sig hunden ikke har DKK-papirer, men da det i forvejen er meget lille race i DK, så er det ikke så sandsynligt det er en papirløs - ægte - bullmastiff. De har mange problemer med, at folk registrerer deres hunde /hvalpe, som bullmastiff, men så er det alt muligt andet - typisk amr. bulldog - eller blandinger heraf. Nogle til tider høj-eksplosive blandinger. Sandsynligvis var det sådan en vi mødte. Men utroligt seriøs formand - som tilbød sin hjælp, for det er heller ikke i deres interesse, at disse blandinger futter rundt og laver ulykker, og ejerne tror det er en bullmastiff. Så de ville kontakte ejerne i aften, og tage en alvorlig samtale. Jeg er dybt taknemmelig!!! Billeder :
Det der med "givet" skyldes, at de pågældende hvalpe - ud fra hvad jeg kan se nu, og kommende ejeres ønsker - kommer til at hedde sådan i deres nye hjem. MEN - det er med hvalpetesten i mente - for alle er interesserede i de små kommer ud, hvor de passer godt til. Alle som er skrevet op, er indforståede med dette. Der er også noget med en øjenlysning, for et par af hvalpene er tiltænkt evt. at skulle i avl. Såeh.....Mon ikke det går som ønsket det hele ? Jeg tror det - MEN, livrem og seler. 04.06.10 Så kommer de første hvalpe-besøgende forbi i dag. Det bliver hyggeligt. Her en lille film med Donna og hvalpene.
03.06.10 Fantastisk dag - jeg er SÅ glad! Har lige været ved dyrlægen, og såret heler fint - og Donna skal ikke i narkose igen. Den sorte plet indeholder lidt dødt væv, men det er ikke mere end det selv kan afstødes. I øvrigt så det flot ud, sagde dyrlægen - og drænet blev taget ud. Det vil stadig flyde en del, men der er lige som det skal være. Donna går nu i mine T-shirts - med en knude bundet på ryggen, for hun var begyndt at slikke lidt i en lille hudafskrabning forrest på skulderen - og vi gider ikke infektioner i det. En T shirt dækker det hele, så hun ikke kan komme til. Og ihhh - altså, sjovt med nye perspektiver i hundelivet. For sort klæder hende virkelig, mens hvidt giver hende en hel anden lethed, og understreger andre sider af hendes personlighed - og den turkise i dag giver en associationer af hav, sommer og store vaffel- is. Hmmmm.......håber ikke det bliver dårlig vane, det her...... :-) Hæ! Hun fik mega-meget ros deroppe. For hun gik glad ind i venteværelset, hilste på et par hunde - og var helt i ro. Hoppede selv op på dyrlægebordet - og jeg fik at vide, hun var en hund med kæmpe overskud. Dejligt - og jeg er selv vældigt forundret over, hvor cool hun er, efter denne omgang. MORS Donna!!! Vi mødte søster Sweety, som var oppe til vaccination - nåårh, de var glade for at se hinanden. Dejligt! Det går kanon med hvalpene - de spiser, leger, tumler - og jodler efter kennelmor, bare de ser skyggen af mig. De har fået klippet negle - hvilket de fandt sig i uden problemer - og de har fået ormekur. Den smager ikke så godt, men ned kom det da. Jeg kan se Classic blue note allerede har fået ½ blå pupil - det er tidligt, og spændende hvordan de ender op hver især. Donna går ude hos dem rigtigt meget - og de har luret det er tante og ikke mor. De søger ikke efter mad, men synes i stedet det er hammer skægt at bide hende i benene, snuden o.s.v. De udstøder små skrig af fryd - og vælter rundt omkring hende. Hun elsker det. Går forsigtigt rundt i kassen og leger med dem. I morges fik de mad - så gav Andrea dem en tår, og derefter julrede hun ind i stuen. Æhhh - Andrea ? Glemte du ikke noget ? De sad med mad i hele hovedet, og var noget nussede. Næh - det syntes Andrea da ikke - og ganske rigtigt. Nu trådte Moster Donna til - og hun startede fra en ende af, og fik soigneret hele koret. Hun er godt nok super! Jeg har ikke fået nogen reaktion af ejerne til kamphunden. Havde de reageret, da de fik mit brev - kunne jeg have haft et retur i dag. Det var der ikke. Jeg tillader mig at håbe på, det er fordi de tænker grundigt - og så ender op med rette beslutning. Nemlig at få kræet aflivet.
02.06.10 Det bliver en god dag i dag - det skal det blive. Min søn Andreas fylder 10 år - og solen skinner. Kaffen er varm, hvalpene stor-trives, og Donna virker meget som sig selv, bortset fra hun er irriteret over at skulle have "overtøj" på. Hun går gerne med på tur, reagerer ikke anderledes på passerende hunde ( på den anden side af kanalen - ingen direkte konfrontationer endnu - det skal være 100 % kontrolleret, og nok med Diesel/Kenzo og lign. gode venner først ). Hun spiser fint, den dårlige mave er væk - og hun tigger godbidder. I morges på luftetur tilbød hun non stop fri ved fod - jeg have overvejet at hun måske aldrig ville gå der mere, fordi hun var i gang med den, da hun blev overfaldet. Jeg belønnede hende for det - og da godbidder slap op, reagerede hun som hun plejer. Ved at sige lege- GRRR GRRR og hoppe op og tage fat i mit ærme, med spillende øjne. Jah - så tuder man lige igen, men af lettelse. Jeg tror ikke den hellige grav er vel forvaret, men umiddelbart går det over forventning. Jeg tror at alle som følger med her - og kender os - ved, jeg er meget glad for alle mine hunde, men at Donna er noget helt, helt særligt for mig. Jeg kan se at det område som dyrlægen spåede ville blive sort og med dødt væv - det er blevet sort. Jeg kan ikke vurdere om vævet er dødt, men vi skal til tjek i morgen, og så må vi se om hun skal i narkose igen og have skåret det væk.
Derudover ser såret fint ud. Det væsker meget - og jeg måtte køre til dyrlægen i går og købe en ekstra "trøje" til hende, så jeg kunne skifte dem og vaske dem. Selv om hun var klodset op med bind o.s.v. og jeg skifter det tit - så sejlede det en del i går. Hun slikker lidt i det forreste, så jeg kunne se en anelse gullig farve og det væsker lidt - så jeg vasker det nu 5-6 gange dagligt i klorhexidin det hele. Men det ser fornuftigt ud - og drænet tages også ud i morgen. Men hun er frisk og glad - og lægger op til leg. Hun får rimadyl ( smertestillende ) og også antibiotika. Hun er i sikre hænder. Jeg ville forære hende hele verden om muligt - aflede hende fra det skete og fylde noget godt på. Hun elsker at træne/opgaver, men skal være i ro. Hvad kunne jeg så finde på ? Jo - selv om det lige er det tidligste, så er Andrea helt tryg ved hende, så hun fik simpelthen den opgave i går at hjælpe med at baby-sitte de små. Nu har hun stået ved lågen og stirret og stirret på dem siden de blev født, og været syg for at komme til dem. Så det er en god opgave - og afledning, og godt for især hende, men også hvalpene - og Andrea for lidt aflastning. Donna er lykkelig - sværmer om dem, vasker dem, leger forsigtigt med dem, lader dem bide sig i snuden o.s.v. Hun er fannerme en fantastisk hund - jeg elsker det kræ!!
Jeg sendte i går et pænt brev til ejerne af den hund, som overfaldte Donna. Dels skulle jeg have navnet på deres forsikrings-selskab, men håber også at kunne nå dem ad fornuftens vej. Hørte fra en anden hundelufter at konen går med armen i gips, fordi hunden enten havde brækket den eller sprunget et ledbånd ved at trække i snoren. Så meget nåede jeg ikke at se - men de magter jo slet, slet ikke sådan en hund. Jeg beder dem indtrængende om at handle på situationen og lade den sove. For den har det jo ikke godt. En stor hanhund, som overfalder en lille tæve på denne måde, har jo en totalt hæklefejl i kysen - må føle sig presset ud over al forstand, og så er det synd at den skal gå rundt og have det sådan. Det er jo faktisk også synd for ejerne - det ville være meget mere tilfredsstillende med en lille hund, som de kunne styre - og gå og hygge sig med. Det eneste rigtige er at lade den sove ind hos dyrlægen. Håber, håber, håber de er modtagelige for fornuft. Fik i øvrigt at vide i går, at den ikke er 1½ gang str. collie - en hanhund af den race vejer typisk 60-70 kilo. At et ældre ægtepar - begge dårligt gående - så ikke magter den, er jo helt logisk. Situationen er uholdbar - for alle. Hvalpene vokser og vokser. De bliver 3 uger i morgen, og allerede nu guffer de gladeligt en stor skål mad i sig 3 gange om dagen. De er også mere vågne og leger med hinanden. Man kan sidde længe og bare kigge på dem med et smil om munden, når de vælter rundt og bider i hinanden - og der er meget lyd på. Grrrrr, Grrrrr siger de - og vælter rundt. Kæft, hvor er de søde! Jeg må se at få taget en film af dem - har været meningen de sidste dage, men dagen bliver såmænd hurtigt brugt på at skifte aviser, lave mad til dem, vaske kassen af - og rense Donnas sår og koge skånekost til hende også. Jeg har også selv lige skullet ovenpå. Helt typisk mig handler jeg en masse i situationen - og klapper sammen bagefter. Så kommer tankerne om, hvad der kunne være sket - og enorm medlidenhed med Donna, og afmagten.... For hvordan sikrer jeg mig det ikke sker igen ? Hvad med hvalpene, som flytter snart og der er små pus på 5 kilos penge. Hvordan beskytter jeg dem ? Svært at acceptere, at verden kan vælte på få sekunder - pludseligt. 01.06.10 Jeg/ vi har lige gennemlevet et frygteligt døgn, hvor mange hunde-ejeres mareridt desværre blev en realitet herhjemme. Jeg havde forsvoret det nogen sinde ville ske - for jeg er ekstremt påpasselig med hundene. Men jeg må erkende, at der er situationer man bare ikke er herre over. Jeg havde en aftale med Karin om vi skulle træne sammen kl. 15.00 på et stort græs-stykke lidt nede af Fælleden. Donna skulle med - for hun er meldt til LP2 prøve d. 12. juni, og jeg ved hun vil kunne gøre det kanon, så en times tid med lidt afpudsninger m.m. så vi frem til. Vi nåede ud på stien bag huset - og så er der 400-500 m ned til Karin. Bredt sti-system - billede kommer her :
Forude ser jeg et modent ægtepar og en stor brun hund. Den er i snor, og det er Donna også. De er vel 50 meter fremme og jeg trækker Donna ud af stien og ind på græsrabatten og tager hende i plads, for generelt er jeg ikke til hilseri o.s.v. Vil gerne gå i fred med mine hunde. De to ejere med hunden trækker tilsvarende ind i græsrabatten på den modsatte side - og dermed vil der være et godt stk. imellem os når vi passerer. Manden har et godt tag i den brede læderline - holder fast med begge hænder. Nå for søren, tænker jeg - den er nok voldsom, men det ser tjekket og kontrolleret ud, så jeg aner ingen fare, men tager kontakt med Donna, så vi ikke provokerer hunden ved at kigge på den. Lige idet vi passerer, ser jeg ud af øjenkrogen hunden tage et tigerspring mod os - og endnu et, og ejeren hænger uhjælpeligt fast i den anden ende af snoren. Senere så vi to baner hvor han hæle var blevet trukket gennem grus-stien. Det tager 2 sek. så sidder hunden i siden på Donna, som intet har nået at se. Jeg tror stadig ikke hun ved, hvad der ramte hende. Hunden tager fat, løfter hende op, som var hun et tøjdyr - og rusker hende. Ejeren står bare og holder snoren. Jeg er en hunløve, når det kommer til mine hunde og børn, og fra hunden tager fat til jeg handler går kun 3 sek. Jeg tager sigte, og mens den rusker sparker jeg den med en tåhyler så hårdt jeg kan lige i øjet. Det er ren refleks, men åbenbart husker mit system, at man skal gå efter øjnene. Det virkede - den slap, og jeg trak straks Donna ind til mig, og stillede mig mellem hende og hundene. Hunden blev paralyseret af sparke - og så kunne ejeren hive den væk. Donna er i chok, ryster over det hele og putter sig ind til mig. Jeg kigger ned, men ser ikke umiddelbart andet en lidt våd pels. Den kvindelige ejer kommer nu hen og siger - nåååeh, men der skete jo ikke noget. Jeg oplevede for 1 år siden Honey blev overfaldet pludseligt, og det har ærgret mig siden jeg ikke fik navn og adresse på den ejer. Så nu sagde jeg intet andet end - jeg skal have jeres navn og adresse. Det fik jeg - og da det var skrevet ned, og hun veltilfreds sagde - jamen, der skete jo ikke noget, så blev det for meget. Den hund er jo syg i hovedet, sagde jeg - den bør aflives. Neeej nej, da - sagde hun - den er så sød og rar - og vi har gjort alt vi kunne. Han er kastreret og alt muligt - vi har gjort en masse. Hmmm - for mig var det tydeligt at dette ikke var en ny oplevelse for dem - de virkede heller ikke synderligt chokerede. Jeg sad med Donna, og så blev jeg opmærksom på pelsen sad mærkeligt. Da jeg tog fat var den lige til at løfte af - hele hendes side var simpelthen skalperet og al huden hang løst. Benene brød sammen under mig - og jeg sagde bare, Nej, nej, nej, nej, nej - og stortudede. Nåeh - tag det nu roligt, sagde hun - det er jo ikke noget. HOLD DIN KÆFT, sagde jeg - den har jo flænset hende totalt op. Nånå - nu skal du tale pænt til mig...........og så fortsatte hun med at belære mig om, hvordan man taler til hinanden. Imens fiskede jeg hurtig tlf. frem - og ringede til min dyrlæge. De tog den heldigvis straks, og jeg fik bare sagt det var mig, og de skulle gøre klar til narkose. Jeps - det gjorde de. Ringede til Lars - og fik sagt han skulle hente mig. Donna sad bare og trykkede sig ind - og hunden stod 5-6 meter væk og gloede olmt, mens konen vaskede hænder i et væk. Det bliver meldt til politiet, sagde jeg - og nu vil jeg bede jer gå. Næææh nej, det skulle jeg ikke bestemme. Hun stod hvor der passede hende.......jeg var målløs. Hele hendes stemmeføring bar præg af, hvad jeg har oplevet på plejehjem - som der bliver talt til de ældre - " Nææh nej lille Fru Jensen - det der lille sår er ikke noget. Nu skal du se - nu får du lidt kaffe, så går det hele". Den der TOTALE negligering af mig og min situation - det var ubærligt. Intet undskyld - eller skal vi hjælpe. Bare monoton belæren om det ikke var noget at hidse sig op over. Hun nægtede at gå - og syntes da godt nok ikke jeg skulle ringe til politiet. Jeg ville have køteren væk - så jeg sagde : SKRID SÅ!! Næææh - sikke en tone..........Så rejste jeg mig, gik hen og stirrede hende ind i øjnene og råbte SKRIIIIIIIIIIIIIIIIIID!!!!! Så mente manden da godt nok hun skulle komme med. Skal der siges noget pænt, er det at han var yderst beklemt ved situationen. Nå - men her kommer et billede af "ikke noget" Er du sart, så lad være med at klikke på det :
22 sting, dræn - og en skuldermuskel der er trykket så meget, at vævet er dødt. Hun skal i narkose igen om et par dage og have skåret det døde væv væk. Jeg var meget lettet over ingen lunger var punkterede eller ribben bøjede/brækkede. Nu må vi se, om hun har taget skade psykisk. Hun virker frisk, omend noget træt. Har dårlig mave efter narkosen, men vil gerne med ud og gå tur, og har spist også. Hun virker tryg på turene - og som hun plejer. Jeg håber sådan at hun ikke nåede at opfatte det var en hund, der ramte hende - så hun ikke bliver meget bange for sådanne fremover. Men det vil tiden vise...... fik besked af Maria i går fra Sverige, at man der arbejder med at putte hunde i narkose efter slemme oplevelser, for at undgå traumer. Også selv om der ikke er fysiske skader. Man mener at sker det indenfor 2 timer, er der god chance for at undgå psykiske problemer efterfølgende. Donna lå i narkose 25 min. efter biddet. Jeg har svært ved at komme over det - havde jeg ikke sparket og fået den til at slippe grebet, havde hun nok været død nu. Disse skader sket efter kun 3-5 sekunders bid. Jeg håber meget ejerne af denne hund indser de ikke magter sådan en stor hund. Den er en kæmpe risiko for os alle herude. Jeg har 3 hvalpe udover egne hunde, som også går her - og 3 fra næste kuld skal også bo i området. Hvordan skal jeg kunne sende dem trygt i verden med sådan en hund, der går rundt, som ejerne ikke kan holde ? Det går super med hvalpene - de spiser 3 gange dagligt og leger. Mere om dem i morgen. Til info til jer der bor her - så ser hunden ca. sådan her ud - og går med et ældre ægtepar. Den er stor - ca. 1½ gang større end en collie. Hold jer LANGT væk :
31.05.10 Så er vi alle ved at være helt raske og på dupperne igen. Dejligt - det har været en lang, sej omgang. Hvalpene er nu 2 ½ uge, og de udvikler sig rigtigt hurtigt. Jeg ved godt, de ikke kan se helt endnu, men det er tydeligt de kan skimte os, og reagerer på bevægelserne. Hørelsen er altså også ved at komme, for de reagerer på lyde. F.eks når flokken og jeg skal på gåtur - så gøer de 5 voksne hunde af iver, for Weeeee, nu skal vi ud! Det giver uro i kassen - og de sidste gange har man kunnet høre et par små, der gøede med - vif, vif, - nåååårh, sødt! Det tager dem ikke mange min. at tømme Andreas mælkebar, og så dratter de omkuld - men jeg synes de er begyndt at vågne lidt hurtigt igen, eller stadig søge, så mon ikke det er ved at være tid til noget mere fast føde ? Så det blev de præsenterede for i går for første gang. Det var en stor succes - de var meget interesserede, og et par fandt hurtigt ud at spise endda vældigt civiliseret. Det er meget, meget sjovt og spændende at følge deres udvikling og personligheder udvikle sig. Count Basie er simpelthen sådan en sød lille han. Hans hale logrer non stop, og er utroligt meget på mennesker. Vælter sig frem storlogrende, når nogle af os kommer ud i køkkenet. Får vi ikke lige sat og ned og nusset hurtigt nok, sætter han sig og siger VIF VIF. Selv om Andrea hopper op og tilbyder mad, så søger han stadig os. Bliver han så båret hen til mælkebaren - så går han ombord i den, men han er meget tiltrukket af kontakten med os. Det bliver skægt at se, hvordan han udvikler sig. Det er også ham, som bare elsker at bliver håndteret. Om på ryggen og nusset - det er lige før han savler af fryd. Man kan se han virkelig nyder det. Jeg har i øvrigt glemt at berette, at 5 hvalpe af Kandos første kuld nu har været igennem MH i Sverige ( mentalbeskrivning ). Det gik rigtigt, rigtigt godt. Alle 5 har kryds i 1 på afreaktion ved både lyd og kedeldragt. Super duper - de afreagerer altså lynhurtigt ( 1 er det bedste at få kryds i ). 3 fik 1 på skud - 1 fik 2 - og så fik 1 så 5. Det er virkelig flot - et utroligt jævnt og mentalt godt kuld, som ikke reagerer voldsomt på ting at blive bange for. De afreagerer hurtigt - og derudover kunne man også læse sig til, de ikke blev særligt bange for momenterne. Spændende, spændende - glæder mig til at se Andreas kuld på UHM. Vi er allerede i fuld gang med at styrke dem til fremtiden - nu, hvor hørelsen så småt er ved at indfinde sig, bliver de allerede præsenterede for en del lyde. Lyd-CD selvfølgelig, men også radio, støvsuger, blender, emhætte o.s.v. Kun fantasien sætter grænser. Når de bliver lidt ældre, bliver den intensiveret - Lyd-CDén skrues op, og vi finder noget mere rabalder frem. Dette arbejde synes jeg er hammer-sjovt og spændende. At iagttage, hvordan de indtager verden. Fra på torsdag, kan der komme gæster. Så er de 3 uger - og den prægning kan begynde. Der er allerede booked gæster ind 2 gange fredag, 1 gang lørdag og 1 gang søndag - men det er vigtigt med så mange som mulige - og så mange forskellige som muligt, så sig endelig til, hvis DU har lyst til en gang hvalpenus og leg. Her kommer nogle billeder af deres første måltid :
Her til morgen har de fået igen - og der var meget mere kontrol, og hele skålen blev spist ( ej altså - maden i den, ikk `? ). 29.05.10 Lige en hurtig update, inden melodunte-grandprix. Har ellers aldrig sagt mig noget, men den danske sang i år er altså go´!! Såeh......der er linet op med kaffe, kanelsnegle og pop-corn til ungerne...... Jeg kom ikke til LP3 prøve i dag. Stod tidligt op i morges sammen med Lars, som skulle til sidste time på motorcykel inden prøve - og var klar. Men jeg dinglede rundt med gele i benene - og hostede non stop, så efter en kort luftetur til kræene - og en gang morgenmad ditto, så julrede jeg i seng igen. Jeg har ikke været til noget videre i dag. Begge unger er også sløje. Æv og æv - men sådan er det når der meldes til over en måned i forvejen. Men ved aldrig, hvad der kan ske.... Til gengæld har jeg nydt hvalpe-kassen enormt i dag. Hold da fast, der sker meget nu. De møfler rundt, sætter sig op - og op på alle 4 og går rundt.....Der kommer også mange lyde nu - både små vuf, vuf, lidt knurren - og rigtigt mange frydeskrig. LIgesom man kan høre babyer udstøde af glæde. Jeg har længe haft et remedie på tegnebordet - hvor man kan træne lyd på hvalpene. Jeg har været på kursus for år tilbage hos rottweiler-opdrætter, hvor dette bl.a. indgik som mental udfordring, og det kan sagtens laves til hvalpe også. Så hen ad eftermiddagen, da jeg igen var lidt oven vande, gik turen til den lokale tømmerhandel og lægteindkøb. Her er billeder fra kurset, hvor hunden skulle gå ind til føreren gennem alle de bimlende dåser :
Nemt at gøre efter - så sådan en har jeg bygget i dag, og forestiller mig måske knap så mange dåser, og så sprede guffer ud under.
Nå. Lige lidt billeder - bl.a. fra aftentur med de 5 :
28.05.10 Alt går fint. Jeg hygger mig helt enormt. Gør rent, bager boller og kanelsnegle - det er rigtigt redebygningstid. Nusser hvalpe en hel masse også - de er i hænder mange timer hver dag. I morgen har jeg faktisk meldt Gimli til LP3-prøve, men jeg er slet ikke "der". Vi har kun trænet en gang de sidste 14 dage - fokus er ret ensidigt på hvalpe p.t. D.v.s vi tog faktisk ud i klubben for at træne i går, men det blev en kort fornøjelse. Vi nåede kun at varme op - så faldt 4-5 skud fra lystbådehavnen, som ligger lige ved siden af. Så blev jeg ellers trukket den direkte vej til bilen, af en savlende MEGET bange hund. Åhhh, det er træls. Det er SÅ synd for ham - og der er intet at gøre. Det bliver kun værre med alderen. Skuddene var et stk. væk - men alligevel reagerer han med panik. Jeg synes efterhånden det griber mere og mere ind i vort lydigheds-arbejde, hvor vi må tage hjem fra træning, eller et par skud langt væk til en prøve, betyder han går i "sort". Tordenvejr, som vi andre dårligt kan høre, har samme effekt. Jah - og hverdagen selvfølgelig også, hvilket jo er vigtigere end LP-arbejde. Stakkels, stakkels Gimli - som jo ellers synes det er sjovt at arbejde, men der skal ikke meget til at vælte ham. Heldigvis er han eneste i flokken med det problem - ellers ville det nok være lidt hårdt. Vi må se om vi tager af sted i morgen - jeg er stadig forkølet og ikke super motiveret. Selv om Sarah kigger efter de små - så er tanken om flere timer væk, ikke rar.
26.05.10 Jeg skal lige starte med at juble lidt - JUBLE, JUBLE, JUBLE!! Sådan - det var det! Donna er bare forrygende - vi har trænet LP2 til aften, og hun er bare dygtig - og vildt intens. Super - og altså JUBLE! Fantastisk med en hund, der bare står på spring for næste kommando og hver fiber i kroppen er spændt! Der jubles også over hvalpene - som nu alle har tredoblet deres vægt + lidt til. I morgen bliver de 14 dage, så det er lige som det skal være. Øjnene er begyndt at komme frem - i dag ses der sprækker hos 4 af dem. Vi måtte ellers til Dr. Dyr i går - for pludselig havde Chico altså betændelse bag stadig lukket øjenlåg, og så skal der handles hurtigt, så det ikke ødelægger hornhinden. Men han blev hurtigt fit igen - og i dag er der åbnet, og jeg har skyllet nogle gange, og betændelsen er helt væk. Registreringerne til DKK er sendt ind - og så er der bestilt hvalpetester. Jeg har været glad for dem, som har været her tidligere, men besluttede så at spørge Helle Mulvad, som også testede collies på UHM - og konkret testede Bassie. Fint med en rød tråd. Hun er en travl dame, så håbet var at hun måske kunne henvise til en - men så kunne hun sørme selv, så hun er hyret til at mentalbeskrive hvalpene. YES - det er altså super! Faktisk giver det lige anledning til at juble lidt mere :-) Kommende hvalpekøbere spammer mig - især på face-book. Så logger man ind - og så står der bare : Billeder, Billeder, Billeder, Billeder, Billeder, Billeder, Billeder, Billeder, Billeder, Billeder, Billeder, Billeder, Billeder, Billeder, Billeder, Billeder......Og når den ene bliver træt af at stave så langt, tager den næste over.....altzå!!!! :-) Men okay så - her kommer lidt fra i dag :
25.05.10 Dejlige dage, hvor der har stået "hund" på programmet hele dagen. I går kom Kashmir forbi til en gang vask - hvilket jeg nyder meget. Jeg har kendt ham fra han var helt ung, og det er bare SÅ hyggeligt at have ham på besøg. I aftes opstod så spontan træning - for jeg har ikke fået trænet en dyt, siden hvalpene kom - og der venter prøver forude. Så der er noget at indhente. Karin var med på den - og vi tog ud at træne med hhv Gimli, Donna - og Kenzo og Diesel. Nøjs, det gik godt. Gimli lavede et par perfekte udlagte apporter, og vi fik trænet en del højre/venstre - hvilket var mit mål for dagen. Derudover selvfølgelig også en del andet. Men det er Donna, som virkelig rykker p.t. Sikke en fornøjelse. At se hende tæske ind i feltet ( som hun ikke havde set blive lagt ud ) fra 20-30 meter, og bare STÅ lige i midten med totalt turbo - det er helt fantastisk. En hund, som fluks orienterer sig, genkender feltet - og udfører øvelsen. YES!!! Gimli bliver aldrig 100 % sikker i den - der skal ikke meget til at forstyrre hans fokus. En kegle et sjovt sted - eller et spring lidt for tæt på.......så ryger retnings-sansen. Jeg har konverteret Donnas rally øvede-prøve d. 12. til en LP2. Måske lige det tidligste - jeg ville gerne stabilisere lidt mere, men hun kan det hele. Hvordan hun så reagerer til prøve, vides ikke - men det er der jo sådan set kun en måde at finde ud af på. Men hold da fest, hun er fed at arbejde med. Sikke et tempo tingene udføres i. Kenzo har også bare fattet feltet - og måske netop fordi Gimli har været så svær at lære det, har Karin, Jeannette og jeg arbejdet enormt med delmomenter og mega-glæde da vi startede med at træne hundene op i det. Det har virkelig givet pote - Kenzo tager den også i fuld galop derind, øjnene skinner - og han elsker det bare! Er også meget sikker - så herligt at se og mærke, at det er trænet helt rigtigt. Både Donna og Kenzo opfatter faktisk nærmest den øvelse som belønning i sig selv, og står vi lige og vender et eller andet, så er det med at have tjek på dem, så de ikke futter af sted selv :-) Dejligt at træne igen. Men - det aller-bedste i hele verdenen er altså hvalpe. Skønt at gå tur med Mozart forleden, med Elvis dagen efter - og på torsdag besøger jeg Luna. Lige om lidt bliver der 7 pus mere at følge på deres vej. Spændende...... De vokser - og det går stærkt. Mens hvalpekøberne piver over ventetiden, synes jeg tiden går for stærkt. Nu er der snart kun 6 uger, til de flytter.......uh......... Billeder :
23.05.10 Slappe- afdag, efter gåtur og efter-konfirmtion i går. Super dag! Aktivitets-udvalget i Dansk Collie Klub søger at lave kontinuerlige gå-ture, gerne med medlemmers hjælp. I går var det Frank og Christina som gerne ville vise Hedeland v. Roskilde frem. Fantastisk flot tur - naturen er pragtfuld p.t. og omgivelserne dernede helt utrolige. Første gang jeg besøger Roskilde og omegn uden regnvejr, tror jeg - men måske al den vand er godt for alt det grønne og dermed Hedeland:-) Vejret i går var helt sommer-agtigt, så en tur, hvor alt gik op i en højere enhed. Jeg er så heldig at have både nuværende og kommende hvalpekøbere lige omkring Hedeland, så sendte en sms til Mona med Elvis om de ville med. Lidt kort frist - for jeg skulle være sikker på selv at kunne deltage - d.v.s hvalpe og Andrea totalt fit. Det var de, så jeg håbede så at kunne se Elvis også. Og jaaaaaaah, han kom og var med, sammen med mor Mona. Dejlige hund - kæmpe stor og bare SÅ glad for alt og alle. Nøjs, det var dejligt at se ham og Mona. Lidt billeder :
Ude godt - nærmest fantastisk - men hjemme endnu bedre. Hvalpene trækker godt. De stor-trives, og nu kan det ikke vare længe, inden øjnene viser sig.
21.05.10 Andreas feber kom hurtigt ned på normaltemperatur igen, og hun er frisk og frejdig. Går med resten af flokken på ture og løber og leger med dem, som hun plejer. Herligt! Hvalpene stor-trives. I går blev de en uge, og alle havde fordoblet deres fødselsvægt - og nogle endda med en pæn slat oven i. Da jeg vejede dem i går, havde alle taget 80 -100 gram på - på 1 døgn. Det er noget af en slat mælk Andrea får leveret. Hun er en super-god mor. Nu går jeg bare og venter på, deres øjne åbner sig - det er en stor oplevelse hver gang. Meget, meget sjovt at iagttage flokken. Det hiver godt i de andre 2 tæver - og nu er Honey kommet ind i kampen. Der er sat børnelåge i til køkkenet, så Andrea kan se og høre os, så hun ikke ligger helt isoleret derude. Honey står meget ved lågen og kigger ind. Da vi så skulle på morgentur i går, blev Andrea lukket ud, og jeg begyndte at tage overtøj og sko på, og sætter liner på. Så var Honey væk ??? Æhhh - nå. Kaldte - uden reaktion. De andre 4 stod klar og små-pev, for de var bare klar. Så var Honey hoppet over børnelågen, og lå i hvalpekassen. Lige så stolt. Hun havde ikke lagt sig lige ved hvalpene - som lå og sov i en klump - men ca. 40 cm. fra. Imponerende hun har hoppet over den børnelåge, for der er ikke meget plads at give af på den anden side. Hun måtte hives ud af kassen - og sjovt nok var Andrea helt ligeglad. Jeg havde forventet den handling indkasserede en irettesættelse. På vej til eftermiddagsturen stod Honey ved lågen og pev - hun ville ikke med. Hun ville ikke forlade hvalpene. Det bliver godt nok skægt at se, når Tante Tulle og Tante Tut får lov at komme til hvalpene. Det varer dog noget endnu, men de skal nok få levet det gen ud. Jeg har skrantet lidt - feber og forkølelse, men nu bliver det bedre. Alligevel var Donna og jeg ude og træne med Amagercollierne onsdag aften. Målet for os alle var at se, hvor vi var i.f.t. LP2. Donna er klar - dæk var super, og det er den jeg har været mest spændt på. Hun lavede en eneste fejl - og det var at hun ikke indtog sit i positioner under gang. Det var min skyld - jeg fik ikke sagt "sit" ordentligt. Var lidt ør i hovedet af feber - men derudover gjorde hun det rigtig flot! Faktisk er vi alle ved at være klar - så det bliver spændende. I går var jeg på stranden med Mozart + hans far. Længe siden jeg har set Mozart - og vi har længe snakket om strandtur, så nu skulle det være. Ihh altså - den glade hund :-) Han logrer rundt konstant og er bare så glad. Dejligt. Jeg havde Donna og Honey med, og ingen tvivl om de kendte hinanden med det samme - så turen foregik løse i samlet flok. Pragtfuldt vejr også - og efterfølgende kaffe på en cafe der ligger derude. Super ! Billeder - der er billeder af alle individuelt på vej, men det er noget med lige at fange et øjeblik, hvor de ikke sover - eller spiser. Det har sine udfordringer :-) Derudover skal ungerne også være hjemme, for jeg kan ikke både holde hvalpe og tage billeder.
18.05.10 Der er en pudsig tendens til, at når der er juble-jodleperioder her i huset, så bliver man liiige mindet om jordforbindelsen igen. Andreas mave er ok, hende efterveer ok, men feberen ikke helt ok, så i dag kom hun til dyrlæge, bare for at blive tjekket. Jeg var overbevist om et skud kalk ville gøre underværker - og så var det fint lige at sikre sig, at der ikke sad rester tilbage i hende - så jeg bad også om røntgenbillede. Dyrlægen var enig med mig - kalk var sagen, og hun fik en sprøjte af det. Røntgen mente hun ikke var nødvendigt - for Andrea føltes meget blød og fin, men jeg insisterede. Gad simpelthen ikke skulle af sted igen om et par dage, hvis der var noget. Så billede blev taget - og livmoderen var fin. Så langt, så godt. Men så kom der en lige højre fra siden, for dyrlægen udbrød - Nå, for søren - hun har da gigt i ryggen. Æhh, a hva `? Jo - og så viste hun mig de bageste rygled, hvor det faktisk var nemt at se at de flade endestykker af ryghvirvlerne havde knap så meget "luft" imellem, som de andre - og 2. og 3. bageste ryghvirvel var helt groet sammen. Jamen - er det da spondylose, spurgte jeg så.......og ja, det var det. Nå, for katten da - men ingen symptomer har været af se. Spillede lynhurtigt film gennem hovedet fra de sidste mdr. med Andrea. Hun har tæsket rundt som hun plejer, bortset fra lige til sidst i drægtigheden. Så kom jeg i tanke om, at hun også blev røntgenfotograferet, da Bassie blev født ( okt. 2008 ), så det billede fandt vi frem. Der var absolut intet at se - andet end en fin rygrad. Så det er kommet gennem det sidste års tid. Næste spørgsmål lå lige for - nemlig m.h.t. arvelighed. Heldigvis kunne dyrlægen berolige mig, og sagde at der var ingen grund til at tro det var arveligt. Som det sad og så ud - så det også mere ud som slid ( spondylose er en slidgigt ). Hun troede måske Andrea var en agility-hund - men det er hun jo ikke, men der er bestemt turbo på hende, så der bliver hoppet meget rundt på en dag. Jeg tjekkede lige med en anden dyrlæge, som udtalte det samme - at når det kommer i Andreas alder, er det ikke arvelighed. Jeg googlede det lige så - og læste mig til, at man mener det er arveligt, hvis det påvises når hunden er ca. 1 år -senere er det slid. Da Andrea var 3½ år, var der intet, så det er åbenbart "bare" slid. Nu har jeg indkøbt diverse kost-tilskud - glocosamin, msm o.s.v. - og håber meget vi kan holde det stangen rigtigt længe. Men min drøm om et kuld hvalpe om et par år - og selv beholde en, den går ikke. Det er en væsentlig belastning for ryggen med drægtighed, så det skal hun selvfølgelig ikke udsættes for mere. Ej heller træning med spring o.s.v. Så endnu en gang en reminder om, at langsigtede planer skal man ikke lave - de holder alligevel ikke. Men derudover går det fint. Hvalpene stor-trives - store og flotte. De har sovet meget i dag, så jeg går ud fra de bruger energien på at vokse - sådan ser de i hvert fald ud ( og vægten viser det også :-) ). Det har været en lidt hård dag - dels med den besked, men jeg hopper også rundt med 39 i feber og en forårsforkølelse. Det er lidt træls - og selv kaffen smager ikke af noget ;-) Men bottomline - hvor er livet dog fedt p.t. Alting er grønt og frodigt - og der vrimler med liv og gode oplevelse herhjemme.
Sødt, ikk `? Hyggede mig meget med at tage billeder af dem i går - og gik så ind. Da jeg lidt efter kom ud, sad mor kanin i buret - ungerne var væk. Ajjjjjj - så havde de kunnet klemme sig ud mellem tremmerne. Troede jeg ellers de var blevet for store til. Nå - hvad gør en klog - ingen at se, men haven er hegnet ind hele vejen rundt. Jeg hentede 1. stk hyrde-Donna, som synes det topfedeste er at løbe efter kaniner. Så jeg sagde "find dem" - og hun fattede der var noget at lede efter ( og fik sikkert også færten af dem ). Der gik ikke lang tid, så fik hun jaget en lille sort en op, bag nogle buske - og så gik der totalt hyrdehund i den. Hun stoppede lige 1½ meter væk, stivnede ligesom - så den fik et mildt pres, og begyndte at bevæge sig, men stille og roligt. Og så fik hun ellers hyrdet den hen til mig, så jeg lige kunne samle den op. Hun var helt høj - det var toppen, det her - og på den måde fik vi samlet alle 8 ( som var rundt i hele haven ) på kun omkring 5 min. Wow - det var en totalt fantastisk oplevelse, og hendes øjne skinnede bare. Den selvkontrol hun udviste - frem for blot at jage den rundt - det var fantastisk. Inden dagens hvalpebilleder kommer, så var der en sjov oplevelse med Honey i dag. Havde hvalpene med til dyrlæge ( de skulle ikke andet end bare med a.h.t. Andrea ), og de blev transporteret i et lille transportbur jeg har til netop hvalpe. Da de var vel hjemme i kassen igen, stillede jeg buret i stuen - stadig åbent foroven, hvor jeg løftede dem op. Uhhhh - det var spændende. De andre 4 snuste det grundigt igennem, men særligt Honey var meget tiltrukket. Hoppede op, ned, rundt.......indtil.....hun pludselig hoppede i med hovedspring. Huuuuuu - hvor sjovt, men inden jeg fik fisket kamera frem, var hun nede i det lille-bitte bur. Der var hun ½ time - vendte og drejede sig, snuste rundt, gravede og var helt uden for række-vidde. Endte med stolt at sætte sig op og kigge på os, som om hun sad med hvalpe. Det der "stolt-mor" look.
1 time senere lavede hun den igen - og der var jeg klar med kamera. Det er ikke helt nemt at få krøllet bagdelen sammen, så den kan komme med ned - så ret skægt ud.
Hvalpe :
17.05.10 Wow - en hel dag uden update. Sorry.....men tiden rendte fra mig i går, og jeg har et strikkeprojekt, der bare skal være færdigt nu. Men det går forrygende - hold da kaje, hvor er det nemt at have hvalpe, når det kører. Det er jo ikke rigtigt prøvet før - eller jo, Bassie var nem nok, men krævede en masse stimulering eftersom han var alene. Hver gang han diede skulle jeg skubbe ham rundt o.s.v. Andreas feber er faldet, hendes efterveer meget mindre voldomme - og til morgen kunne jeg se at også maven er helt normal igen. Herligt! Efter nu siden fødslen at have serveret havresuppe, jævnet med kartoffelmel ( skulle stoppe det ), kogt på kylling - og dernæst tilsat kylling i tern, pastaskruer og A38 ( og i ren og skær gøren-et-eller-andet også zoolac, selv om det aldrig har hjulpet mine hunde en dyt før ), så fik hun kallun i går. De andre skulle have, og jeg tænkte at det som maven manglede måtte jo være enzymer som kunne nedbryde maden, eftersom den kom alt for hurtigt igennem. Såeh - jeg tog en chance og gav hende lidt råt lammekød, pastaskruer - og så kallun + de kosttilskud hun plejer at få ( og kalk ). Bum - så virker maven. Hvor dejligt - så nu er det bare at læne sig tilbage og nyde det. Hun har det super duper, og selv om hun fik den sædvanlige lille luftetur alene i morges, så stod hun og hylede og ville med, da jeg ½ time senere monterede snore på de andre. Okay - fint nok. Så jeg byggede en håndklæde-rede til de små - og så kom hun med. Hvor FEDT at have gamle Andrea igen - uden mave og med fuld turbo. Da snoren kom af, var det 5 kuglelyn der bare tæskede af sted. Så hun har det super - åhh, hvor dejligt! De små stor-trives - og nøjs, hvor de gror. Det går altså bare stærkt. De er rigtig, rigtig gode til selv at finde patterne og finde ud af det. Jeg synes jeg skulle hjælpe Honyes kuld noget mere, men de her er godt nok ihærdige, og kæmper løs til målet er nået. Det ses så også - jeg vil godt vædde på, at når de er 1 uge, har det taget en del mere på end den forventede fordobling af fødselsvægten. Alle sammen. Når det er så nemt at have hvalpe - så er der en del tid tilovers alligevel, så den øvrige flok fik i går først 1½ times tur på Fælleden - og efter aftensmaden kørte vi til stranden og fik gået den tynd. I dag skal jeg så have trænet lidt med Donna og Gimli. Ihhhh, hvor er det bare en fantastisk tid. Maj måned eksploderer udenfor - og alle hunde trives. Dejligt! Billeder :
Jeg husker stadig tiden med Bassie - hun veg ikke fra hans side :
15.05.10 Så har vi lige haft et lidt hårdt døgn. Hvalpene stor-trives, og hold da fest Andrea laver mælk. Glup, glup siger det, når de lægges til ( eller - de lægger faktisk mest sig selv til ), og grammene vælter på. De har taget 30-40 gram på siden i går alle sammen. Men Andrea har haft efter-veer, og ja - husker selv at 2. gang efter fødsel bliver det værre - og derudover har hun jo virkelig været stor denne gang, så hun har haft en hård nat. Gispede, pustede og var urolig. Kastede også op under sådan en omgang. Så har moderkagerne gjort sin virkning - så hun har dårlig mave oveni - og så fik hun også feber. Stakkels tøs! I går eftermiddag da hun begyndte at puste tog jeg temp - og ups, den var 39,6. Ikke så alarmerende høj, som hvis det var et menneske - men bestemt for høj. Tjekkede hendes patter grundigt igennem, og de var fint tømt - og bløde. Så mælkefeber var det ikke. Hun spiste dog fint - og drak fint, så voldsomt bekymret var jeg ikke, men ringede alligevel til Kbh Dyrehospital for lige at vende den. UUUUUUUUUha - kom med det samme og bål og brand. Den har jeg været på rigtigt mange gange - og også betalt de der 2000-3000 kr for stort set ingenting pr. gang. Donnas infektion fangede de ikke dengang - og ej heller den rigtige hjælp til Honey og hendes abortering. Såeh......havde jeg en vildt syg hund, var der ingen diskussion, men jeg besluttede at se tiden an. Ringede i stedet til "min" nye dyrlæge ud i den slags - og fik fat i Ninas nye dyrlæge dernede. Super service - han var enig med mig om at se tingene an - og foreslog det muligvis kunne være kalk-balancen. Ikke egentligt kalk-chok, for hun spiste og var fokuseret - og ingen rystelser eller lign, men foreslog jeg gav hende ekstra kalk. Hun har fået ekstra daglig kalkpille de sidste 10 dage op til fødsel, på dagen - og efterfølgende, men jeg forøgede dosis. 3 timer senere var temp faldet til 39,3 - såeh, jeg gætter på han havde ret. Temp må godt være let forøget efter en fødsel - men alt med måde. I dag har hun så fået kalk ved hvert måltid, og temp har holdt sig omkring de 39,3. Den er så steget lidt igen her til aften, men hun virker til at have det langt bedre end i nat. Efter-veerne har også modereret sig, og en dags skånekost har haft rimelig effekt på maven. I dag ved 3-tiden ringede dyrlægen så - bare for at høre hvordan hun havde det. Wow - mine nye guruer ud i det fag - og dyb respekt!!! Han syntes det lød fint alt sammen - så det var super. I øvrigt ikke noget at sige til de meget stærke efter-veer, for livmoderen ( hornene ) må jo have været udvidet helt enormt med 8 store hvalpe i sig. Jeg kan stadig ikke rigtigt forstå sådan en lille hund på 18,5 kilo kan få så mange hvalpe. Dælme fantastisk. Jeg har boet på min madras ved hendes side konstant siden fødsel - og hvor er hun bare en super mor altså!! I dag har hun fået en del god søvn - det er først i dag hun har slappet så meget af, hun kunne det - for hun er utroligt opmærksom på de små. De bliver vasket, nusset og pusset konstant. I øvrigt kedeligt vejr i dag. Jeg var ude på rigtig lang tur med den øvrige flok i morges - det trængte vi lige til, og jeg har sjældent været så gennemblødt trods regntøj og gummistøvler. Men kaffen er god bagefter :-) Nå - billeder. Jeg kan ikke udskyde det længere :-)
14.05.10 Ja - så kommer perioden med daglige opdateringer. Det går så stærkt, og jeg ved der sidder mennesker, som tripper for at komme og gramse på de små :-) Så jeg håber en lind strøm af billeder kan hjælpe lidt. Det går godt - rigtig godt. Allerede i morges havde de største i kuldet taget 12-15 gram på. De 3 mindste havde kun taget et par gram på - men det er jo positivt det går den vej, og de ikke taber sig. Det er jo ellers meget normalt de første par dage. Den store blå tæve - hun skal holdes under administration. Damn, hun er sulten, og hun møver voldsomt til for at få lige DEN dievorte med mest turbo. Så der må kontrol til - så jeg har bygget en pasnings-station med varmepude i bunden, og 2 snoede håndklæder om, ved Andreas hoved - så kan de mindre blive lagt til først - og ligge i fred. Hun er simpelthen i stand til at afmontere hvad som helst, tror jeg. For ikke at ende i, "den store blå", "den blå med blissen" o.s.v - så må der navne til, så det absolut eneste fornuftige jeg har lavet i dag - udover at dikke, og lægge hvalpe til og fra - er at få sat navne på de små. Såeh - her kommer de + forklaring :-) De tidl. kuld har musik-navne, og det kan godt være jeg ikke spiller mere, men hele mit liv har i øvrigt været musik, og jeg elsker det. Så den stil fortsætter - og må jeg hermed præsentere Jazz-kuldet : Jazz-kuldet ( " jazz er glad, livlig stilart - med swing og charme - passer da perfekt" ) : Lapinette´s Blues in C Lapinette´s Blues in C ( dette kulds dobbelttydige - sådan en er der hver gang :-). Dels er dette navnet på en Blues i C dur, MEN det kan også betyde "de blå i C" - og ja, der er jo 4 blå i C-kuldet. ( den mest lyse, blå tæve ) Jeg skal nok få sat billeder ind af hver enkelt - med navns nævnelse hen ad vejen. Dagens billeder kommer her :
Og så et dejligt billede fra farmand - gårsdagens BIR. Smukke, dejlige Kando!!
Lige en kort update, mens Sarah er barnepige. I går aftes kom Andreas temperatur under 37, og jeg flyttede ind i køkkenet med hende. Opblokningen tog til, og ca. 14.00 i dag kom den første hvalp så. Sikke et mas - den kom uden pose, og trods masser af veer, blev den siddende lige inderfor. Jeg kunne se snuden, når jeg trak lidt tilbage i kønslæberne. Så der skulle knokles og jeg sugede den, mens den sad fast i åbningen, og så var det bare 3 fingre ind og lirke ud. Det lykkedes - men så gnavede Andrea navlstrengen for tæt, så den skulle også underbindes. Wow - skulle det bliver så hårdt hele vejen ? Niks - heldigvis. Efter nr. 1 stødte Ellen også til, og så var det helt hyggeligt at sidde at tage imod dem alle sammen. Alle sammen - ja, for der kom 8. Ikke noget at sige til, hun har været ekstrem tyk. Store hvalpe også - den største vejede 338 gram, og det er 1 dag før termin. Jeg tror på påstanden om at BARF giver flere og større hvalpe - denne oplevelse underbygger det i hvert fald. Jeg er imponeret over lille Andrea har haft så mange - og store - hvalpe i maven. Den sidste hvalp kom længe efter de andre, og var desværre død ved ankomsten ( BM tæve), men resten har det super fint. Der kom 3 BM tæver ( udover den døde ), 2 tri tæver, 1 tri han og en BM han. Så uanset mix mellem farve og køn - så er alle muligheder der :-) Andrea har været bare SÅ dygtig - super mor, og allerede med meget mælk. Smådryppede rundt i går. Der er knald på dem - og alle fandt uden hjælp selv frem til dievorterne. Der er "go" i dem. Den største er en BM tæve på 338 gram, og hun er sku skæg. Allerede 1 time gammel kravlede hun uforfærdet fra varmepude til sin mor - igen og igen og igen..... Det bliver noget med at gøre sig umage med at hun ikke får skubbet alle de andre væk :-) Den mindste vejer 220 gram - og så ligger de ellers hele vejen deropad.... Der er reserveret nogle stk. - men ved sådan en kuldstr. er det stadig muligt at reservere.
Og så stort til lykke til Papa Kando, som blev BIR på udstilling i Sverige i dag - og også BIG2. Jeg er sikker på ungerne ville være stolte, hvis de kunne forstå det :-) 12.05.10 Man må hellere update kontinuerligt, når der er fødsel om hjørnet :-) Andrea har ikke født endnu. I går var jeg ellers spændt på, om det var i gang for alvor. At processen er startet er der ingen tvivl om - temperaturen farer op og ned, og hun vil ikke rigtigt spise. Således spiste hun kun 1 lille bid af hvert måltid i går - og gik så fra maden. I går morges var temperaturen nede på 37,1 - 9 timer før ved sengetid var den på 37,7. Det var så ikke til at vide, om den på de 9 timer havde været nede og vende under 37. Eftersom der ikke er gået en egentlig opblokning i gang endnu - så har den ikke været det :-) Men hun har små gispeture ind imellem - men ikke sådan "rigtigt", som når det går løs. Givet hvad der svarer til pluk-veer. Kroppen er ved at køre det hele i stilling. Jeg har svært ved at samle mig om andet end bare at gå og kigge på hende, og stå "stand by". Det blev jeg lidt træt af i går - for en dag går hurtigt med ingenting på den måde. Så Andrea kom med i haven og kunne ligge og nyde det i solen, mens jeg gav den gas i køkkenhaven. Det var super rart og godt - og tiltrængt. Vi har nogle kæmpe store rhododendron i et bed deromme - og der vokser skvalderkål imellem. Det er blevet holdt i skak, fordi kaninerne får bladene at spise. Men mens jeg gik der i går, tænkte jeg på at mennesker jo faktisk også kan spise dem. Har læst om det flere gange. Hmmmm - over frokosten googlede jeg det lige, og den ene opskrift efter den anden væltede frem. Det skulle prøves - for det blev også omtalt at den skulle være fantastisk sund - og indeholde mange flere gode ting end f.eks spinat. Såeh - aftenens spinat-tærte med røget laks blev til skvalderkålstærte med røget laks - og det var sku lækkert. Familien skovlede ind, og tænkte ikke på det var ikke var spinat, som det plejer :-) Dertil små kartofler vendt i olie, salt - og masser af nye skud citronmelisse fra haven - og hele hvidløgsfed, bagt i ovnen. Det ER altså hyggeligt at gå på plukketur målrettet aftensmaden. Donna er også gået fra maden herhjemme - MEGET pudsigt. Hun er bare SÅ sympati-drægtig :-)Hun er oppe og grave i hvalpe-kassen ( hvilket er mere, end hvad Andrea er ), og hun har gravet en kæmpe hule ude under en busk i haven. Hun var i løb før Andrea - ca. 14 dage - så havde hun været parret ville hun have født nu, men det forhindrer hende åbenbart ikke i at leve sig dybt ind i Andreas proces. Forleden var det en bold med et reb, som hun plejer at lege vildt med, som pludselig udviklede sig til en hvalp og blev slæbt rundt. Det popper sådan lidt op ind imellem, og hun har ingen problemer med at gerne ville træne og arbejde, når vi skal det. Så det er sådan lidt sjovt at se. Jeg modtog i går et spindel-diagram over Bassies MH. Det er sat ind på hans side. Tusinde tak for det! 10.5.10 Mandag formiddag - og hviledag. Nøjs, jeg var træt da jeg julrede i seng i går, efter at sidde og vente til 00.00 på Sarah kom hjem fra konfirmations-fest med vennerne. Nu kommer den tid........vente, vente oppe om aftenen. Akkeja.... Vi nærmer os fødsel - jeg tvivler på hun holder på dem til fredag, men det vil vise sig. Temperaturen kører op og ned, og var i forgårs nede og runde 37,4. Hun ligger og gisper en del - og her til morgen har hun små-veer. Temperaturen har mig bekendt stadig ikke været under 37 - til morgen er den på 37,7 - men processen er i gang så småt. Hun ville ikke have morgenmad i går - men spiste fint til frokost. Hun spiste lidt morgenmad i morges - men et stk. ost jeg lige har tilbudt hende røg ud. Efter morgen-gåtur lagde hun sig hen i kurven under trappen ( har hun søgt de sidste dage - bruger hun ellers aldrig ), og lå bare der og knurrede af de andre hunde, som havde lagt sig til at sove i entreen, som de plejer efter morgentur. Så de røg i stuen, og fra nu af får hun fred og går alene sammen med mig. Sådan en opbloknings-fase kan så tage flere dage - men også pludselig tage en turbo-drejning, så jeg er 100 % hjemmegående 24/7 fra nu af - til de er kommet til verden, de små. De må gerne komme snart - for nu er det tungt for Andrea. Og så lige et billede af en glad konfirmand fra lørdag :
I går var der så UHM i Næstved. Jeg havde Bassie med - og da jeg ikke kunne lørdag, søgte vi at få det flyttet til søndag. Fik beskeden at jeg skulle tage ham med, men at der ikke kunne garanteres der var plads. Da vi ankom, var det hele meget forsinket, idet banen åbenbare skulle bygges op om morgenen, grundet ændret vindretning, så der tegnede sig hurtigt et billede af der ikke ville blive plads til ham. Alice tilbød allerede i bilen, vi kunne få deres plads, da Luna bedre kunne vente. Hun er alligevel for gammel til at resultatet kunne indgå i race-statistikken, og Bassies resultat skulle bl.a bruges til at vurdere om han kan indgå i avl her i huset. Uhhh - jeg var helt led ved at tage hendes plads, men tog meget taknemmeligt imod det. Så vil jeg gøre alt jeg kan for, at Luna kommer ud til en anden UHM i år. Så Bassie kom på - og det gik faktisk rigtigt fint. Jeg var spændt på, hvad han sagde til at skulle op med gamle kennelmor og ikke ejerne, men det tog han rigtigt fint. Tester sagde, det var tydeligt han var meget knyttet til mig også. Han havde super afreaktioner, efter "rædselsmomenterne" - og fik 1. Var helt ligeglad. Super duper, sagde tester. Han fik 3 på skud - var ikke direkte bange, men berørt, hvilket kom til udtryk ved han gøede. Men 3 er godkendt, og hans reaktion kan jeg bestemt acceptere. Han gad ikke lege videre - løb efter kluden, som blev smidt imellem figuranten og jeg - men løb ikke ud efter den. Normalt leger han meget - vi legede lystigt i haven lørdag aften, og der er totalt knald på ham. Blev ved med at komme med bold, som jeg skulle smide - men af en eller anden grund tændte kluden ham ikke, eller omgivelserne trak mere. Til gengæld løb han fint efter "haren". UHM var sidste station i vurderingen af, om han skal i avl her i huset. Jeg synes han gjorde det super fint, og dermed er han godkendt til avl hos mig :-) Konkret er planen, at Honey skal parres med ham næste gang. Derfor er han røget på siden med "mine hunde" - for jeg har avlsretten på ham, selv om han er ejet af Christian og Helle. Fri på øjenene, A på hofterne, 0 på albuer, en excellent, 1 vinder af klassen på udstilling, og flot UHM. Derudover samarbejdsvillig og en pind i rally 14 mdr. gammel. Han har det hele i mine øjne. Luna kom desværre ikke op så - virkelig ærgeligt, for jeg havde glædet mig til at se hende. Men hun skal nok komme op i år - det vil jeg gøre alt for. Harley var også med, og Sanne har netop ringet at hun synes jeg skal skrive om det - så det gør jeg. Jeg mener det er en styrke, at være åben om alt - både godt og skidt. Det er eneste måde at gøre det bedre på fremadrettet. Harley blev afbrudt, da han markerede mod tester under håndtering. Absolut det eneste rigtige at afbryde, men jeg tror vi som kender ham, var måbende af overraskelse. Det var godt nok mystisk. Harley er jo bl.a. udstillet flere gange, og har altid afslappet ladet sig håndtere af dommerne. Jeg har aldrig set den side af ham, trods han har været på ferie her, endda flere gange - og han bor 200 m væk, og jeg ser ham hele tiden. Så nu går vi i gang med at få ham tjekket igennem. Når en hund pludselig reagerer sådan uden varsel ( han stod og logrede og var glad for kontakten med tester, men da hun sætter sig på hug, og lader en hånd løbe ind på hans brystkasse, snerrede han og markerede ). Jeg talte med tester bagefter ( det samme gjorde Sanne ), og han havde heldigvis ikke bidt - han markerede kun, sagde hun til Sanne. MEN - det skal han jo ikke, og det indikerer noget er galt. I bilen på vej derned, fortalte Sanne om at han ikke har villet spise den sidste tid - og vi, som kender og træner med ham mærkede ham igennem, og han havde tabt sig en del på kort tid. Måske noget med maven (?) Smerter, som får ham til at reagere når hånden kører ind på brystet og mod maven(?) Det er første step at få tjekket. Harley var den hvalp jeg fik retur, da han var 4 mdr. Boede hos 2 ældre mennesker, som bestemt ikke ville til hvalpetræning, for de vidste godt, hvordan.........havde haft collie hele livet. Efter 2 mdr. kom de - og det var gået helt galt. Stolte mennesker, der ikke bad om hjælp, før det gik galt. De var blevet syge kort efter overtagelsen, og han havde været lukket alene inde i et køkken i 3 uger, uden at komme ud, mens de lå i sengen. Reagerede ved at bide i ting, hvilket de mente var frækt - og løste ved at rullen en avis sammen, tape den godt til - og give ham dask. De viste mig endda avisen - sådan lidt stolt, samtidig med de nedgnavede stoleben. Jeg lærte meget af den historie - bl.a. at en 25-årig lang erfaring med collie i huset, ikke er en anbefaling i sig selv. Ej heller at man besøger sin hvalp hver 3. dag inden afhentning - man skal lytte til mave-fornemmelsen og når hvalpetræning pure bliver afvist, fordi man "ved bedre" - så får man ikke hvalp herfra mere. Firkantet - jeps, det er jeg. Han kom hjem igen ( efter overtaling, for de ville aflive ham - kun købskontrakten forhindrede aflivning), og han boede så her - og var jublende lykkelig for menneske-kontakt med os. Derefter kom han hjem til Sanne - og har et super duper liv der. De bemærkede hurtigt, at når sønnen i huset sorterede aviser ( er avisbud), så blev Harley panisk af rædsel. Da vi snakkede om det, og fik stykket tingene sammen - så forstod vi hvorfor. Når Sanne på tur mødte ældre mænd med stok ( hvad tidl. ejer havde) reagerede han også med at blive panisk bange. Det samme med ældre gråhårede damer med lidt store briller. Som han er blevet ældre, har han ikke længere trukket sig - men reageret ved at knurre ved møde med folk, som lignede tid. ejere. Der har ikke været mange episoder, men jeg har fået berettet 3-4 stk på de 2 år. Derudover er han en dejlig familiehund - og super dygtig til træning og meget, meget glad for Sanne. Tester i går var ældre dame med gråt hår - og store briller. Man søger forklaringer, når sådant sker - og nu venter et arbejde med at tjekke op på, hvad årsagen er. I den forbindelse er det rigtigt rart at både Honey og Donna har gennemgået MH, og var let tilgængelige og håndterbare - og ikke udviste nogen videre aggression i.f.m. momenterne. Ærgeligt Luna ikke blev testet - for hun er super social tøs, som heller ikke har de tendenser. De øvrige hvalpe af kuldet ditto - så det må være enten noget af fysisk karakter, eller hans elendige bagage, som er årsagen. Det må vi prøve at finde ud af, så han kan støttes, hvis der er behov for det. Ovennævnte er skrevet på baggrund af Sannes anmodning om det, og med hendes godkendelse. ' Det er blevet meget, meget vigtigt for mig - at hvalpe af huset kommer ud til åbne mennesker, som ser hvalpemotivation som enestående mulighed for at lære hvalpen bedre at kende. Som synes det er rart at have kontakt med kennelmor en gang imellem - og som råber op, hvis der bare er det mindste. Det kan vel siges kort, at kemien er vigtig. Man kan ødelægge en hund på meget kort tid i den unge alder. Harley blev hvalpetestet - og tester var helt vild med ham - testen kan ses andetsteds her på siden. Han var en åben, social, glad hvalp da han tog herfra. Det skulle de gerne blive ved med at være - og udvikle sig til åbne, glade hunde. Enhver form for afstraffelse er bandlyst. Ryk i snoren, snuden ned i tisse-tåren og skæld ud, dask og niven i ører m.m.. Bruger man disse metoder får man i bedste fald passive hunde - og i værste fald destruktive hunde - og i hvert fald ikke hund herfra. Det er svært at skue "hunden på hårene" ved besøg - og ofte er det sikkert uvidenhed der medfører sådan afstraffelsesmetoder af hunde ( i gamle dage var et jo almindelig praksis ). Derfor er åbenheden vigtig. 08.05.10 Gang i den.......det er week-ends med turbo og fuld skrue vi holder os her. Sarah blev konfirmeret i dag - hvilke blev fejret herhjemme med familien, og jeg lavede selv al maden, og ikke mindst kagerne... :-) Det har lige taget et par dage - men totalt fantastisk dag. Den glemmer hun/vi aldrig. Sikke mange hilsener hun har fået fra hundevenner også - tusinde tak! Ugen har budt på træning - mest med Donna, men også Honey er blevet luftet. Gimli har holdt fri, bortset fra på gåturene, hvor der jodles en "sit" eller "dæk" ud pludseligt - og som han så skal reagere på prompte. Det har han så også gjort. Men han har haft brug for at koble af. Vi filmede hinandens fri ved fod til træning i onsdags. Meget rart at se det udefra. Her er Donna og Honey : Honey er noget ivrig, og der sker fejl på den konto - men hvor er det fedt at arbejde med. Andrea er fortsat blevet tykkere, og der er godt med liv i mavsen. Fredag gik hun ind i uge 9, og kom på vægten. Da havde hun taget 6,8 kilo på. Vildt - når hun nu er en lille en på 18,5 kilo. Det bliver spændende at se, hvad hun gemmer på. Nu er hun virkelig højdrægtig - og gider ikke så meget, og klistrer meget til mig. Spiser dog stadig ok. Jeg tager hendes temperatur løbende, så nu er det spændende at se, hvornår der sker noget. Bassie er kommet på besøg til aften. Han skal nemlig til UHM i morgen - og jeg har fået lov at gå med ham. Det glæder jeg mig til at opleve. Som sædvanlig er det SÅ hyggeligt at få ham på besøg - han jodler rundt med de andre. De tog en kæmpe tonse-tur i haven til aften. Derudover var vi ude at gå en tur - og han fik aftensmaden garneret med rester fra en 6 kilos moppe-dreng af en hel laks, jeg lavede til buffet i dag. Det røg da lige ned, skulle jeg hilse og sige :-) Luna og Harley skal også gennem UHM i morgen, og jeg glæder mig virkelig til at se, hvordan de alle hver især håndterer prøvelserne. Donna og Honey er meget ens - og reagerede meget ens ( bortset fra Donnas tandbyld, som dæmpede hende noget ), hvor Silver var meget anderledes i sine reaktioner. Meget lærerigt at også på denne måde at lære sit afkom af kende, og hvad de egentlig indeholder. Donna er nu meldt til LP2 prøve - så det knokler ved med den kommende tid - og Gimli knokler videre med LP3. Honey træner også LP2. Og så er Silver faktisk meldt til et sommer-rallyhold. Han tilbyder sig en masse - så sjovt at se, hvad han kan når vi er ude blandt andre - det skal prøves nu. 03.05.10 Der skulle lige soves, inden update - for jeg var godt nok træt, da jeg kom hjem i går. Sikke en week-end, og jeg er meget glad for forløb og resultater. Gimli fik 2. præmie i LP3 i går - men med 225 points - og dermed 5 points fra en 1. præmie. Det med et 0 i udlagte apporter, så resten var pænt. Udgangspunktet var ikke specielt godt, så når han kunne dette alligevel, så kører vi på. For så skal det nok komme det hele. For det første var han død-træt. Det var jeg også - og har småskrantet de sidste dage, så lørdag aften var tanken om at pjække søndag MEGET tillokkende. Min erfaring med Gimli sidste år var også - at der skulle gå en rum tid mellem prøver, ellers gik han død - så det var næsten at bede om tæsk at gå op dagen efter rally-prøve, hvor hele dagen gik med det. Men - jeg tog mig sammen og vi tog afsted. Gimli var træt - det var tydeligt. Gad nærmest ikke med. Vi fik så lov at sidde med Knud i hans telt - og efter meget kort tid lagde Gimli sig - og sov, og sov DYBT. Startede med fælles-øvelser - og de blev taget for alle fra starten. Så lige ud og varme lidt op - og ind til dem. Det gik kanon - 10 i begge. Ud i teltet igen - og vente et par timer. Gimli var lykkelig - NU skulle der soves, og han gravede sig en rede i græsset og lagde sig med et dybt suk ( men FEDT han slapper af, til gengæld ). Jeg kunne snildt have lagt mig ved siden af og nuppet en morfar :-) Ca. 1 times tid før vi skulle ind, blev der skudt af et stk. væk. Sikkert en brugshunde-prøve - og det var et godt stk. væk, men Gimli røg op fra sin søvn fuldstændig forvildet, og prøvede at komme væk. Rystede, gispede - og søgte at grave sig ud af den bageste teltvæg. Sata....osse, sagde jeg til Knud. Så kan jeg godt tage hjem. Gimli er desværre blevet mere og mere skudræd med årerne - og det er efterhånden ret slemt. Dommeren bandede også - og sagde, at forstyrrelser kunne man da ikke klage over. Agilitybanen lå lige ved siden af, og sikke en gang larm, det giver. Non stop gøen, hylen og råben + tilsat lidt skud. Jeg lod som ingenting, ignorerede Gimli, og endte så med at stikke ham ½ stk. wienerbrød :-) Det spiste han - og så kunne han da ikke være helt uden for rækkevidde. Så jeg gav det tid - og han endte med at lægge sig igen. Så varmede jeg op - og var klar - og så blev der erklæret kaffepause :-) Vi var ellers klar - i DEN grad, men så gik der lige 20 minutter mere. Det var svært at få Gimli op i gear igen - han var træt, og selv om jeg dansede mindre krigsdans, jonglerede med bolde m.m. - så var han ikke videre motiveret. Normalt skal der langt mindre til at få ham i det røde felt. Så da vi skulle til fri ved fod, tænkte jeg "uha", for det ville blive tungt. Det blev det også - jeg sagde "plads" og han rejste sig pligtskyldigst og gik ved siden, men uden at kigge på mig. Tøffede af sted ved min side. Man må jo ikke sige noget, så jeg tilpassede bare mit tempo. Jeg kender ham så godt, så havde jeg sat tempoet op, var han stoppet op og havde bare stået og gloet. Nu hutlede vi os igennem. Ved første vending vågnede han lidt - og ved 2. vending - så var han der, som han plejer, men kæft da en tung start. Jeg har ikke prøvet noget lign. i flere år. Jeg gav helt slip - skulle vi være til grin, så kunne vi lige så godt gøre det fuldt ud, så jeg syntes egentlig bare det var sjovt. Så jeg jodlede ud og belønnede og sagde dygtig. Stillings-skift var det sædvanlige - med et par ekstra-kommandoer for at få ham op i sit. Det blev der trukket mere for end ellers - men fair nok. Det var ikke super duper - og han kan altså godt, når han er mere i hopla. Så kom udlagte apporter - vi trak højre, og de blev lagt ud mod den ringside, hvor der var fyldt med telte, mennesker og hunde. Jeg sendte ham af sted - og han løb fint af sted i rette retning, men stoppede så halvvejs og gloede på telte m.m. Nix - det blev sku for meget, så han vendte om og travede tilbage mod mig, og ignorerede totalt mine kommandoer om apport. JA tak, sagde dommer, da han passerede mig - og så var det bal forbi. Men så skete der noget - nu vågnede Gimli. Så resten af prøven gik faktisk super duper. Indkald med stå var med flot fart, og flot stå. 10 fik vi - og kommentaren "pænt". Feltet, som jeg bandede over sidst - lavede han helt fantastisk flot. Flot fart direkte ud, lige ind i midten, og knaldede ned i dæk på kommando. Indkaldet også flot. Så 10 - og kommentaren "nydeligt". Næseprøven også fin - der har vi knækket koden. Stå, sit, dæk under gang var også super.
Så trods elendigt udgangspunkt, meget træt hund, masser af forstyrrelser m.m. - så endte vi med en flot 2. præmie - meget tæt på den eftertragtede 1. præmie. Helhedsindtrykket var skægt : noget med at hunden gerne ville have fører satte tempoet op, så den kunne blive mere motiveret. Hæ - forstår godt han skriver det, men havde jeg gjort det i fri ved fod ( og det er den, som sigtes på ), så havde Gimli sagt "fuck dig, mor" og var standset. Ihhh, man kender sine lus på gangen altså....... :-) Jeg erfarede også at han kan hele programmet - så der er ikke andet at gøre end at gå op ( og nok til mindre prøver ) flere gange, og så glæde sig over den dag hvor han laver det hele som han kan. Hans problem er, at han ikke er så mentalt stærk - så han reagerer kraftigt på forstyrrelser, og bruger rigtig meget energi på omgivelserne. Han vil helst være i fred, og det stresser ham. At han lavede sådan en prøve her med så højt et kriterie for ham - det kan jeg kun være stolt af. Til træning laver han jo alt super - så det er prøvesituationen, som gør det sværere for ham. Så vi kører på....... 2 dage med fokus på prøver - så er Andreas mave godt nok vokset pludseligt. Hold da fast, hun lægger sig ud. Patterne hænger nu et godt stk. ned og hun er tydeligt besværet. Her til formiddag har vi været hos dyrlæge Nina og fået 2. herpes-vaccine. Jeg var spændt på, hvad hun sagde til Andreas størrelse p.t. Reaktionen udeblev da heller ikke : " Hooold da op - hun er jo enorm". Jeps - det er hun. " Der kommer mange" var så næste sætning. Njah.....det kan jo være vand, tænker jeg jo - for mig bekendt ligger det til familien at få 4-5 stk. Så spurgte hun om, hvornår der er termin - og det er jo d. 14. maj. Det troede hun simpelthen ikke på - hun mente jeg nok havde regnet forkert. Jeg bad hende lige mærke på Andrea - m.h.t. foderstand o.s.v - og hun konstaterede foderstanden var perfekt - og det hele sad på maven, samt at Andrea nu har lagt mælk ned. Så hun syntes næsten der var for længe til 14. maj - men da hun tjekkede sin journal, og kunne se, hvilken dag jeg havde parret - så var det 14. maj. Såeh - jeg lovede at være obs på Andrea, og ringe ved det mindste, for når der er så mange ( hvilket Nina mente der nok var ), kan fødslen gå i gang noget tidligere. Det skal den helst ikke gøre før dag 58 jo. Det tror jeg ikke den gør - Andrea har det fint, men er bestemt stor. Men hun spiser godt - dog har hun i dag sorteret de små stykker ben fra, jeg putter i maden. De går jo gerne fra maden de sidste dage op til - så vi skal nok nå forbi dag 58. Men det kommer tæt på nu - weeeeeeee. Jeg indløste præmie-boner i går - og syntes det var sjovt at købe en tøjdyrs-and i pels, da hundene jo elsker at løbe efter ænder. Smed den ud til flokken - og Donna scorede den hurtigt. Rendte rundt med den, og nærmede de andre hunde sig den, vendte hun ryggen til og løb væk med den. Tænkte jeg ikke mere over, før jeg 1 time efter undrede mig over hun stadig rendte med den i munden. Snakkede med Lene i tlf. - som straks udbrød " Neeeej, tag den fra hende"! Æhhhh - hvorfor det ? Jo - for Lene mente det var tegn på falsk drægtighed - hvilket hendes hund har lidt meget af, så hun kender mønsteret. Så begyndte jeg at kigge på Donna, og da hun kort efter gik ud i en hundekurv i gangen, og begyndte at grave en rede, og lagde sig med den lille and - så kunne jeg godt se Lene havde ret. Det har jeg aldrig set før hos mine tæver. Hun lå der lige så stolt med en lille grimrian af en plys-and. Og ja - hun gik i løb 14 dage før Andrea, så havde hun været parret, var det nu der kom hvalpe. Jeg nuppede lige et billede af hende ( for lidt sødt er det altså ), og så blev ællingen byttet ud med kødben, hvilket blev accepteret efter et kvarters tid ;-) Nu bliver det spændende, om hun prøver at adoptere Andreas hvalpe. Hun har altid været enormt tiltrukket af hvalpe - også småbørn. Hun er helt salig med ble-børn - viger ikke fra deres side, og får et meget drømmende udtryk i øjnene. Sku skægt, "mors lille turbotonser" har den side også.
01.05.10 Dejlig dag i Hillerød i dag. Godt nok tidligt vi skulle op - 05.30 - men når først man er af sted, så går det jo derudaf... Sikke mange collier, der var med i dag - 9 stk til rally - og diverse rundt på LP-banerne også. Vi holdte til i rally-lejren, hvor Donna og Honey var meldt til i øvede-klassen. Begge fik RBM titel i november, så nu var det videre i næste klasse. For Donnas vedkommende blev det er kort visit - hun vandt klassen med 100 points - så hun er nu rykket videre til ekspert-klassen og kan tilføje titlen RØM på stamtavlen. Mor Honey blev 3. vinder med 96 points. Super godt gået af begge zoble tøser - og i særdeleshed Donna. Honey blev for ivrig ved en "på stedet - højre om", og kom hurtigt langt frem og forbi mig - og det kostede 3 points at tage den om. Men hun gik super derudover - med knald på. Gimli fik 89 - som sidste gang, og af præcis samme årsager. Nølen når han skal i plads - ned i sit ved siden af mig. Har spekuleret på om han har ondt i ryggen igen, men sjovt nok gør han det ikke i LP, det nummer. Og så slog det mig pludselig på aften-turen - Dåååååh.....I rally må man hjælpe, så når han skal ned i plads -siger jeg plads. Hvornår er det nu, han plejer at høre det ? Jo - når han sidder i plads-position, og jeg gerne vil have ham hurtigt op i stå - og videre. Nu vil jeg have ham til det modsatte med samme kommando. For en hund, som lurer mønstre - og er MEGET tro mod dem, så må det være forvirrende. Jeg tror slet ikke jeg skal snakke til ham under rally - det er et forsøg værd, i al fald. Det er SVÆRT at forstå det i hundeperspektiv til tider. For nylig gik det op for mig, det var min skyld han bøffede i næseprøven, og det har siden vist jeg havde ret. Akkeja.....
Ligner dette billede fra sep. 2009 :-)
En fantastisk hyggelig dag i dag - jeg har totalt nydt den. I morgen står den på LP3 med Gimli - uden nogle forventninger. Han arbejder ikke super duper p.t. Måske vi bare skal i gang - måske hans "litermål" er ved at være fuldt.....Det vil den nærmeste tid vise. Lige nu ligger flokken og gnaver kødben - og efter sådan en dag, så er lyden at dette, samt en god kop kaffe simpelthen livskvalitet ud over alle grænser :-) I aftes lå jeg længe med hånden på Andreas mave - og jeg skal love for der skete noget. Masser af rumsteren rundt og deciderede spark - så der er gang i den nu. Jeg prøvede at tage et billede til aften i haven - men svært at se på billeder, hvor tyk hun er. Pelsen fylder jo en masse.........
30.04.10 Tiden går - rigtigt hurtigt. Vi træner en masse - og lige p.t. jodler jeg rundt over Donna. Hun er ski blevet voksen, tøsen - og alle brikkerne faldet på plads. Hun går et SUPER LP2 program nu - bedre end Gimli nogensinde har gjort. Alle detaljer er på plads, ingen skævsidninger - og det hele er med høj hale og et smørret grin om munden. Hun ELSKER det. Fri ved fod kan jeg blive helt høj over. Hun bliver meldt til en prøve snarest. Fantastisk at have en hund, der bare kan feltet - og har fattet det 100 % på ingen tid. Hun elsker felt-øvelsen, og nu er det i fuld galop, det foregår. Vi kan gå ud på en plads, hvor feltet er udlagt - jeg kan stille mig 20-30 meter væk, med siden eller ryggen til feltet, kigge på hende og bare sige "Fremaaaad" . Så orienterer hun sig lige rundt på pladsen - tager 2 sek. - og så styrter hun ud i feltet. Efter en Gimli-hund, der nu på 3. år ikke er stabil - så føles det nærmest mirakuløst. Jeg troede jo ellers Gimli havde fattet det - for hele foråret har han taget samtlige udlagte felter super, men da han til prøven sidst igen for vild - og rendte forbi, har jeg erkendt at den bliver han aldrig sikker i. Af en eller anden mystisk grund - for han er jo dygtig og lærevillig, men har ser simpelthen ikke feltet. Har talt med flere om det - og de siger også, at han simpelthen ikke kan se det. Det er deres oplevelse, når de ser ham lave det nummer. Så tænker jeg jo igen på hans øjne - hvilket jeg har spekuleret over tidligere. For han ser dårligt - det har jeg kraftig mistanke om. Har flere gange oplevet på gåture, at de fire andre har set en kat ( f.eks en gang sad der en på et plankeværk lige ved siden af, hvor vi gik ). De 4 spottede den fluks, og gøede og skabte sig. Det var tusmørke, og Gimli fattede ikke hvad de gøede af. Kiggede rundt - og op - men så den ikke. Endte med at stå og gø af mig, fordi han ikke anede hvad foregik. Katte langt væk - ser han heller ikke. Han hader katte - og dem tæt på, som lige krydser hans vej - dem spasser han ud over. Så planen er nu, at når Andreas hvalpe skal øjenlyses om et par mdr - så kommer han med til samme tur. Han er aldrig øjenlyst, så jeg aner ikke hvad han har på øjnene. Skulle han have stær eller lign. vil det også ses der. I stedet for at bare træne videre derudaf, er det meget godt at få undersøgt alle muligheder. Donna kommer også med - jeg vil gerne have lyst hende som voksen. Og Andrea...........Nåååårhh, mors pige......hun er godt nok blevet tyk. Hun går ind i 8. uge i dag - og vægten viser + 5,4 kilo. For en lille hund på 18,5 kilo - så er det en vægtforøgelse med lige knap 30 % - og der er 2 uger endnu. Denne her uge har hun taget 1,5 kilo på - og det går jo stærkere og stærkere til sidst. Jeannette var forbi forleden - kom ind ad havelågen, og udbrød : Jamen, Andrea dog.........Neeeej, hvor ER du dog blevet tyk. Det er da helt vildt"!. Helt rart med andre som ser hende - for hun er enorm. Et omvandrende bakkebord. Fedtlaget på kroppen er det samme som hele tiden - det hele sidder på maven. Når jeg lægger hånden på maven, kan jeg godt mærke lidt liv inde bagved - små bevægelser, men slet ikke spark som jeg kunne sidst på nuværende tidspunkt. Fik at vide, at sådan er det, når der er flere -for så er der fyldt helt op, og de kan ikke bevæge sig så meget. Jeg håber det er rigtigt...... Men muligheden for at hun danner meget fostervæske er jo også til stede. Men spændende er det...... Det er faktisk lidt svært at vente :-) Hun fodres med råt/hjemmelavet, og jeg har brugt lang tid på at analysere indholdsstoffer i diverse fødemidler og sammensætte menuen så hun skulle være dækket ind. Et stort ansvar, synes jeg - men hun ser ud til at trives. Der er flere, som påstår BARF giver flere og større hvalpe - så det bliver jo spændende at se, om det er rigtigt. Jeg sørger for at hun for flere proteiner, mere kalk ( ben) - og mere fedt. Derudover grønt/frugt og kulhydrater i form af ris og grov pasta. Hvedekimolie, fiskeolie - og hokamix og vital animin. Jod i form af havalger. Hvalpekassen er også lige malet - for efter 4 kuld i den, måtte det være tid. Jeg har arvet den fra en kollega, som havde et enkelt kuld i 2007. De havde den fra den lokale dyrlæge, som selv havde bygget den. Han havde også et kuld i den. Den var malet med vandbaseret maling - sundt og ugiftigt, men upraktisk i.f.t. vask. Så nu har den fået oliemaling, og står ude under halvtaget og "damper af", så det er hærdet og lugtfrit om nogle dage.
I week-enden venter rallyprøver for husets 3 blondiner lørdag - og LP3 for Gimli søndag. Vejret er kedeligt i dag, men man har jo lov at håbe det bedrer sig til i morgen. Til gengæld er jeg syg. Var træt som et helt alderdomshjem i går, og kunne dårligt slæbe mig rundt. Efter frokost kom så gevaldig hovedpine. I dag er jeg svimmel som bare pokker - så bare tanken om en spiral på rally-banen er til at få grineflip over :-) Det kommer til at ligne Monthy Pythons løb for folk uden retnings-sans, efter bare en omgang :-) Vi tager det som det kommer - men bliver jeg ikke mere frisk, er det ikke sikkert jeg nupper LP3 på søndag. Mit detektiv-arbejde har båret frugt. Jeg ville så gerne have fingre i billederne af Kando, som er ude og træne sök, for man kan se der, hvor meget knald der er på ham, når der arbejdes. De lå i en collage på SCKs lokalafdelings hjemmeside, men hvem søren havde mon taget dem ? Stod ingen steder. Så jeg skrev til Nina - som jeg kunne huske havde taget billeder året før, hvor jeg var med. Hun skrev enormt sødt og hjælpsomt tilbage - men det var ikke hende. Men hun troede måske det var Cissi - så skrev jeg til hende. Hende var det heller ikke, men hun vidste det var Åsa. Weeee - og så hjalp Cissi med at maile dem. Tusinde tak - det er jeg godt nok glad for! Så her kommer de - Kando på arbejde.
Ville gerne have vist billede af Andrea også - men efter gåtur i øse-regnvejr til morgen, skal hun lige tørre helt, inden hun giver den som fotomodel :-) 25.04.10 En week-end med turbo. Først afslutning i går på Lapinette-holdet med rallyprøve i hhv begynder/øvede-klassen. Dommer og tidtager hyret udefra - og KÆMPE tak til Karin og Mona for det. I var forrygende til det! Jeg har kunnet konstatere, at siden vi besluttede at udsætte prøven - fremfor at afholde den efter de normale 8-10 gange, så er fraværet steget støt. Både med og uden afbud. Årsagen til udsættelsen var den megen sne, som medførte rigtigt mange øvelser ikke kunne trænes, og der var enighed om det, men alligevel har jeg haft følelsen af det smuldrede lidt. Der har så været fast skare af 4-5 mennesker, som troligt er kommet - og det har været super. Uheldet ville, af at de 5 blev 2. stk ramt af hunds sygdom - og derudover tikkede afbuddene ind de sidste dage op til. Så lørdag formiddag tegnede sig et billede af at der kun ville komme 3 stk - udover de 2 hunde jeg ville gå op med. Da havde jeg nået at købe ind til pænt stor buffet - kogt en skinke, lavet det meste af en pasta-salat og bagt 2 kager + hyret dommer og tidtager, købt præmier og gaver til dommerne. Såeh - min mor og hele hendes rødhårede familie fonægtede sig ikke - jeg blev lidt træt af det. Ikke af nogen personligt, skal lige siges - for der kan være 1000 grunde til det er gået sådan, men jeg erkendte at min motivation for at afholde denne gratis træning, svandt en del. Motivationen er et levende, hyggeligt miljø med træning, gode oplevelser - og en masse collie-nørderi. Det startede med at være for egne hvalpe - men de er også lige så stillet poppet ud, så udgangspunktet er nu et andet. Jeg har selvfølgelig analyseret på det, og udover alt har sin tid, tror jeg måske også folks forskellige ambitions-niveau har medført det. Nogle er blevet meget aktive på de off. baner - andre vil mere hyggen. Jeg har søgt at få plads til begge dele - men måske giver denne divergens i forventningerne til sig selv og andre at det kan være lidt svært. For når nogle knokler derudaf, bør man så ikke også ? Jeg mener helt bestemt det er op til den enkelte - og den kontakt man har med hunden og opnår, er super - uanset om det er skovture eller LP-baner man vil bruge det til primært. Men jeg tror måske dette er en del af årsagen. Uanset hvad, har jeg besluttet at holde en pause. Jeg trænger til at bruge tiden på egne hunde i en periode - og helt konkret kommer der hvalpe om lidt. Så må tiden vise, om det opstår igen. Dermed blev afslutningen lørdag, den off. afslutning i denne omgang. I dag var der LP-prøver i Ølstykke ( og rally, men det skulle vi ikke i dag ). Som skrevet, kører Gimli super p.t. - og vi har primært haft fokus på sidste års svagheder den sidste tid. Det var næsesøg, udlagte apporter og positioner under gang. De gik alle fint i dag - så det var en succes. Feltet har kørt rigtigt fint længe - og MEGET sikkert, så stor var overraskelsen i dag, da han løb til højre for det. STÅ gjaldede jeg - og gav ham derefter venstre-kommando, hvad plejer at kunne redde alt, men i dag løb han to m længere ud - og passerede ringbåndet. 0 blev det til - pis og øv, for ellers havde vi været oppe i de sjove point. I stedet blev det til en 2. præmie. Egentlig er jeg tilfreds - for fokuspunkterne gik super-fint. Jeg har tidligere berettet om Gimlis mentale svagheder, og jeg har ved tidligere lejligheder bemærket at netop pladsen i Ølstykke er svær for ham at arbejde på. Det er faktisk aldrig gået rigtig super for os der. Det er en kæmpe stor åben plads - med masser af hunde og uro. Det blæser også altid en del der. Han har simpelthen svært ved at overskue det - og bliver usikker og små-stresset. Det giver manglende koncentration. Således oplevede jeg i dag, at han følte sig en del presset ved ringsiden - MEGET obs på andre hunde, og kiggede de på ham, viste han tænder. Det brugte han selvklart en del krudt på, så han var allerede lidt brugt, da vi gik i ringen - trods vi skulle op som nr. 6 - og jeg bare havde siddet stille med ham derude. Da vi kom i gang - så gik det alligevel fint, men han virkede lidt træt og sjuskede i.f.t. andre gange. Det var pænt og nydeligt, men uden det flow, som jeg oplever til træning, og han havde svært ved at holde fokus øvelsen igennem. Derfor fik vi også nogle skævsidninger i dag - og det plejer slet ikke at være så slemt. Prøver kræver noget ekstra af hundene - og det er på grænsen af, hvad han kan klare mentalt, når det er på sådan en plads. Vore bedste prøver har altid være små prøver, hvor han kan overskue det. For en hund på snart 5 år, er det ikke et trænings-spørgsmål - det er simpelthen et spørgsmål om, at han nok er arbejdsvillig og dygtig, men ikke har det mentale med - og det er nok så vigtigt for gode resultater. Der er Honey super stærk. At vade op til DM og blive 3. vinder og fuldstændig iskold over al virakken - det er en super evne at have. Også tankevækkende at sidde og bladre kritikker igennem. Gimli har ikke mange 10-taller - men er rimeligt stabil i det han så kan. Honey og Donna har en del 10-taller - og ofte i helhedsindtryk, hvor der også står at det var en fornøjelse at se. Hørte for nylig påstanden om, at alle collies kan blive DKLPCH. Hæ - jow, hvis man går op til 1000 prøver og bruger timer og atter timer. Men nogle har altså bedre forudsætninger end andre - sådan er det. Men jeg kører på med Gimli - vi skal da have de sidste 2 1. præmier, og det var meget tæt på i dag. Havde han nuppet feltet, og ikke tabt hovedet der, så havde den været der - endda en flot en. Men ingen tvivl om at som fører, er det noget mere spændende at arbejde med tøserne herhjemme. Men Gimli kan lide det - og er glad, og så bliver vi ved. Man skal også i prøve-form igen. Både hund og fører.......Hold da fest, jeg var træt bagefter. Da jeg kom hjem, røg jeg direkte på sofaen og faldt øjeblikkeligt i søvn. Da jeg vågnede var jeg helt rød i krydderen - fuldstændig sol-skoldet :-) MEN - vågnede med Andrea ved min side - og lagde så hånden på maven, og Weeeeee - så var der sørme små bevægelser inden i den. Så jeg har mærket liv i dag. Åhhh - det er fantastisk. Elsker det! 23.04.10 Hæ - kan godt være jeg er afslappet og ligeglad med prøver ( som skrevet sidst ), men hold da ferie denne uge har været forrygende rent træningsmæssigt. Nu begynder roserne at høstes for alvor. Til mandags-træning hos Hanne kom vi hele LP3 igennem. Gimli lavede kun en eneste fejl - og det var fordi jeg absolut skulle udfordre skæbnen og knalde en venstre-apport ud lige ved siden af feltet ( han havde lige lavet den rigtigt ). Det blev for uoverskueligt - så han nuppede højre i stedet. Den øvelse har ellers kørt super den sidste tid, så jeg tillægger det intet videre. Men resten af programmet var SUPER!! Stillingsskift på 10 m - og han foldede nydeligt ud, ind, sammen o.s.v. - rykkede overhovedet ikke. Og han er bare "på". Tirsdag holdte vi fri - men onsdag rykkede det lidt i mig. Havde ellers en hyggelig chat med Jeannette om begrebet "normal" - hæ, men nej - SÅ skulle jeg altså ud og træne. Det skulle Jeannette så også - og Karin blev da også lige hevet med :-) Og hurra for det - for kæft, det gik godt. Vi har alle 3 arbejdet vinteren over med små detaljer og delmomenter - og nu hvor tingene sættes sammen, så er det altså bare forrygende godt. Kenzo går nu en rigtig, rigtig flot fri ved fod - og hans felt er fantastisk flot. Han er helt sikker i det. Diesel er også meget mere på end da vi slap sæsonen sidst - og feltet er også sevet ind der. Donna gik LP2 fejlfrit - vi nåede vist det hele igennem. Dæk har været sikker længe nu, apport kører super - feltet kører super ( også uden target ), hendes fri ved fod er forrygende - og stå og sit er også 100 % på plads ( og såmænd også dæk i den sammenhæng ). Donna er simpelthen fantastisk at arbejde med - og nu hvor hun har passeret 2 år, er selvsikkerheden i den grad vokset - og hun kan en masse pludseligt. Hun lærer hammer hurtigt - det er SÅ fedt. Hun er lynende hurtig til at rette ind også - og danser nærmest i fri ved fod. Gimli gik det meste af LP3 igennem - og også onsdag lavede han kun en fejl. Der indtog han ikke sit i positioner under gang - men blev stående ( KRÆ!!!! ). Men resten var fejlfrit - og de to damer dommere, var meget imponerede af hans fri ved fod. Søgeren har han lavet perfekt de sidste uger - og han har fået den mange gange :-) Alt kan ske - men vi er der, og jeg glææææder mig! I går var der træning i klubben - jeg syntes Gimli skulle have fri ( han lavede langt mest onsdag ), så Donna kom med. Nøøjs, hvor gik det godt. Positioner under gang og fri ved fod var fantastiske, fik vi at vide! Feltet også.....og hun lå som et søm 3 minutter i dæk inde midt i rækken. Bare så tilfredsstillende, når alle småtingene sættes sammen - og holder vand. Donna er virkelig en fornøjelse p.t.. Og det mest interessante er, at da Gimli var i den alder, var der nok puttet 10 gange så mange træningstimer i ham. Donna har driften for at arbejde i sig - og er ekstrem lærevillig og nem at træne. Honey har kun trænet små ting denne uge - delmomenter og langsom gang. Donna har sin arbejdsivrighed fra mutter Honey, men den er noget mere utæmmet hos hende, så der er øvelsen ro, ro , ro og ro. Så skal det nok gå godt næste week-end. Såeh - jah - prøver skænker jeg ikke mange tanker, men KÆFT, hvor er det fedt at træne. Det rykker p.t. I hele taget er det en jubel-periode, og man skal nyde dem, når de er der - for til tider går det jo også den anden vej. Andrea har fået en ordentlig, dejlig mave. Hun har nu taget 4,5 kilo på - og i dag går hun ind i 7. uge. Hun er TYK!! Der er 3 uger endnu, og det er der hvalpene for alvor vokser - uhh, jeg håber ikke det bliver alt for hårdt for hende. Tjek lige her :
Apropos den afdeling her på Farm Lapinette ;-) - så vokser kaninungerne også :
Jeg elsker at gå og nusse om hele menageriet. Finde masser af godt grønt til de små, nusse Andrea på maven - og forkæle alle mødrene. SÅ hyggeligt. 19.04.10 Så tælles der ned. På fredag får vi vores nye bil - søndag er der LP3 prøve med Gimli - og så er der efterhånden kun 3½ uge til Andrea skal føde. Sjovt at mærke egne prioriteringer, når flere ting er i spil. Andreas forestående fødsel overskygger alt andet. Op til LP-prøver plejer tankerne at kredse om dem stort set hele tiden, og jeg træner en del detaljer - og er meget spændt. I skrivende stund er jeg totalt ligeglad - og overraskende afslappet. Skænker det ikke mange tanker - nåede endda at flytte rally-afslutning på Lapinette-holdet hen på dagen, før jeg kom i tanke om det. Meget sjovt at observere. Men vi får bestemt trænet - jeg nyder vores træning, men prøverne er jeg lidt ligeglad med. Vi har jo masser af tid - gruer faktisk lidt for at blive færdig med det. Men jeg er hammer-spændt på hvalpe. Ihhh, hvor jeg glæder mig. Andrea er nu i 6. uge - helt nøjagtigt 5 uger+ 3 dage henne. Da hun gik ind i 6. uge vejede jeg hende, fordi jeg andetsteds læste om noget med kuldstr. - og antallet af kilo de tog på inden fødslen. Jeg tror måske det skal tages med lidt forbehold, men vejede alligevel Andrea. Hun blev vejet da hun gik i løb - i.f.m. hun fik herpesvaccine. Da vejede hun 18,5 kilo, hvilket hun altid har ligget stabilt på. Der for 3 dage siden, var vægten så øget til 22 kilo - oven i købet efter en uge med småkvalme og mindre portioner mad. Wow - jeg kan godt se, hun er blevet tyk - men 3½ kilo er alligevel en sjat for en hund af den str. I dag vejede jeg hende igen - nu er hun oppe på at have taget 4 kilo på. Det går stærkt - og det hele sidder også på maven. Hun er blevet en rigtig lille mor trille. Hun spiser flot - men får kun de % mere, som er tommelfingerreglen for drægtige tæver. Hun overfodres ikke, da hun jo også skal være i god form. Nu hvor kvalmen er aftaget, er hun blevet lidt mere livlig igen, men når hun løber er der efterhånden god afstand mellem bagbenene - men fornemmer maven vejer til :-) Ihhh, hvor er jeg spændt på antal, farver, køn o.s.v. Men jeg tror det bliver et pænt kuld ud fra hendes tykkelse og vægtøgning. Nu varer det ikke længe, inden man kan mærke dem sparke - Weeeee, fryd!! Fik mail fra Papa Kando i går. Den dejlige hund - han har altså bare det hele! Se lige her, med familiens barnebarn, som til daglig bor udenlands :
Men når der så skal arbejdes, findes turboen frem. De har lige været på det årlige sök-kursus, som jeg også var med til sidst deroppe med Donna ( faktisk der jeg så Kando første gang). Der er lavet en lille billed-planche derfra - og den blå hund på de 3 billeder øverst er Kando : Kando på sök Tjek i øvrigt lige den Smålandske skov - den er fantastisk! Jeg har skrevet til hende, jeg er 99 % sikker på har taget billederne, for at høre om jeg kan lokke Kando-billederne ud af hende. Men nu må vi se...... På lørdag er der afsluttende rally-prøve på Lapinette-holdet. I år er der både en LP og en rallyprøve a.h.t. dem, som skal op i hhv det ene og det andet. Det bliver 16.30 - og så vil der være hygge + let mad bagefter. Karin, som er instruktør ude i Klubben, har tilbudt sig som dommer! Helt fantastisk - tusinde tak for det! Jeg har opdateret tiderne på træningsplanen. Og så lige et billede af Donna, efter morgenens gåtur. Hun foretrækker at ligge ovenpå rygpuderne i sofaen. Så krøller hun sig helt sammen og gemmer snuden under halen. Det er bare SÅ cute!
16.04.10 Et par hårrejsende dage. Onsdag aften poppede status op på face-book, hvor træningskammerat Vibeke ( i klubben herude ) berettede at hendes tri sheltie, var stukket af fra hende i.f.m. tur til politiskolen i Brøndby. Han bor til daglig på Amager. De havde ledt 2½ time og ikke fundet ham, og var nødt til at køre hjem, da det var buldermørkt. Shit - så ryger hjertet helt op i halsen. Jeg har prøvet en gang Donna smuttede, da hun var lille - og det er fuldstændig mareridtsagtigt. Pluto er en superskøn sheltie med totalt turbo - i den sjove alder. Så var det tæveduft - eller var han blevet bange ? Vides ikke - men væk var han. Flere af trænings-vennerne tog ud og hjalp med at lede, men jeg havde ingen bil hjemme. Jeg gik i stedet i gang med at efterlyse ham på nettet - bl.a. status på FB som kunne kopieres rundt - og på hundegalleriet. Sikke mange mennesker der støttede op - fantastisk at opleve. Både ved at sprede efterlysningen, men også ved at gå med ud og lede. Her til morgen var jeg så klar til at suse ud og lede, efter jeg havde luftet egne kræ. Men så langt nåede jeg ikke - kl.ca. 07.00 kom meldingen at han var fundet i god behold efter 32 timer væk. Pfyyyyyhhhhh - hold da op! Sikke en lettelse. Det er simpelthen enhver hunde-ejers mareridt - og så i et område med masser af store veje og trafik :-( Hundene og jeg nuppede så en strandtur i stedet - med god tid og kamera med :
14.04.10 Tingene udvikler sig lige så stille - uden man rigtigt lægger mærke til det. Men faktum er, at Andrea nu allerede har fået en pæn runding på maven. Lader man hænderne glide ned langs siden, når man hurtigt et punkt, hvor der bules ud på begge sider. Og det er ikke fedt - det føles fast ;-) På fredag går hun i 6. uge - åhh, hvor er det spændende. Hun elsker at blive nusset på maven. Kommer hen og sætter sig helt tæt og så har man bare at nusse hende på maven. Så bliver hun helt salig. SÅ hyggeligt! Men hun er mere træt end hun plejer - og har lige haft lidt små-kvalme igen. Har spist fint, men ikke villet have ben overhovedet. Meget atypisk hende, som gerne nupper og æder de rester ben de andre ikke gider, men kød, grønt o.s.v. er fint gledet ned. Så jeg har stået og hakket ribben ud i bitte stykker, for at snyde dem med ned. Det er jo vigtigt hun får noget kalk. Men her til aften, spiste hun så ben igen i lidt str. stk - så det har nok været 5. ugers-kvalmen. Jeg går jo også og træner noget med de 3 blondiner i collie-koret. Små momenter - venstre/højre med Gimli, søger - og meget stå og sit under gang med Honey og Donna - og felt og apport. I går var der træning med Jeannette og Karin, som mest handlede om at komme rallybane igennem, men hurtigt fordybede vi os også i andre ting. Donna kom stort set et helt LP2 program igennem. Første gang jeg satte mange af øvelserne rigtigt sammen. Men stå/sit har hun i den grad fattet - det er lige før vi kan nuppe den på LP3 niveau. Feltet ligeledes - target blev lagt ud, uden hun så det - og feltet det samme i øvrigt, og hun løb uden tøven den direkte vej ind. Apport er super - hun kunne ikke drømme om at knald-apportere. Fri v. fod har jo været super længe - det er husets yndlings-øvelse - og hun lavede flot søge-øvelse på LP3 -niveau. Svagheden sidste år var dæk - i søndags lå hun som et søm i 2 min. Hun er også blevet ældre, mere fokuseret - og mere rolig. Gimli lavede udlagte apporter perfekt 2 gange, hvor Jeannette lagde ud - den ene gang med den ønskede apport lige op ad feltet. Han lavede flot søg - og hentede den rigtige. Feltet rendte han lidt ved siden af første gang, men en enkelt højre-kommando fik ham ind i midten. Hvorfor gjorde han så det ? Det har kørt super længe. Tjah....han mistede lidt fokus af og til i går, fordi han er så ivrig at hjernen kører for hurtigt. Men efter ½ times arb. var han super. Nu sad han også i bilen og ventede ( og stressede ), mens tøserne var på først. Med fuld udsigt til os - og hver gang jeg jublede dygtig, jublede han med i falset :-/ Honey gik super duper rally. Super fri v. fod. Stå/sit under gang er også ved at være på plads. Småting skal stadig fifles på i.f.t. LP2 - men hun kører faktisk rigtig godt. Hendes intensitet er fed. Men hun er ikke helt så langt som Donna. Jeg tror dog snildt de begge kan komme op i LP2 denne sæson. Vel hjemme røg trimmebordet på terassen, og så fik hundene ellers den store tur. Jeg er blevet helt solbrændt af at stå derude og ordne hunde. Fedt - er stor fan af multi-tasking.
11.04.10 Træning, træning, træning.......!! Nu kører toget igen og der bruges mange timer på grønne plæner og på at analysere, tænke - og planlægge. Honey er rigtig, rigtig sjov at arbejde med - trods hun er den mest utrænede. Nøjs, det går stærkt - både med at lære, men også med at udføre det forskellige, og hun er bare SÅ glad. Hopper og danser. Dejligt jeg fik gang i hende sidste år. Men 3 hunde er dælme mange at træne med. En ting er det tidsmæssige - det er, hvad det er - men at rumme dem hver især i hovedet, huske hvem der skal have en kommando på hvilken måde o.s.v. - pfyyyhhh..... Hvis jeg uden at tænke jodler DYGTIIIIIIII til Honey under rally-banegennemgang, så laver hun lige 3 twist på stedet. Jeg er nødt til at være vældigt rolig. Donna elsker det - og går rundt med glade øjne og arbejder super, hvor Gimli stresser og gøer, hvis jeg bliver for frisk. Men det er også hammer-skægt, og der har da været et par gange i denne uge, hvor jeg er kørt hjem med saligt smil om munden og jublen over mine dygtige hunde. Jeannette, Karin og jeg træner fast 1 gang ugentligt nu udover Lapinette-træning, og udover hvad vi så i øvrigt træner hver især. 4-5 gange på en uge, er jeg af sted p.t. I går var der Lapinette-træning, hvor det først var en time LP - og så dernæst rally for løbske tæver :-) Zille er højløbsk, men skulle en bane igennem inden prøve i Hillerød. Donna gik med begge steder. Da vi var færdige med rally, og lige nuppede en kop kaffe, lagde Donna sig ned - og 2 min. efter sov hun dybt. Det er også hårdt for de fire-bende at være i gang igen. Men aftenerne er skønne - hvor jeg sidder med rokken, hundene gumler kødben - eller bare lige og brummer i sofaen. Efter en hel dag ude er det bare luksus!!
Apropos bil - ja, så overlevede vores bil ikke syn, kun hvis vi vil bruge ca 12.000 på at reparere den. Det vil vi så ikke. Derfor har herren i huset kigget rundt o.s.v. - og i dag var vi ude og finde en ny yndighed! Weee - det bliver en rigtig hundebil denne gang - med MASSER af plads til vovser o.s.v. Lækkert, lækkert - og en god en er det også. Jeg glæder mig vildt til at få den hjem.
Andrea bliver tykkere - helt tydeligt. Er en klister-Marie, og er konstant omkring mig. Hun har haft nogle dage med kvalme om morgenen, men det har fortaget sig igen. Jeg er virkelig spændt på, hvad hun gemmer på :-) Jeg har valgt ikke at scanne, fordi hun er erklæret for drægtig. Så ved jeg, hvad jeg skal vide. Det med antal kan man ikke regne helt med alligevel - nogle kan gemme sig, andre gå til, så vi tager det som det kommer. Hun er pænt tyk i.f.t. hvor langt hun er henne, men det skyldes givet også at gåture nu foregår i skridtgang - enkelte gang i let trav. Hun er traaaaaaat, og så bruges der ikke så mange kalorier. Men hun har ikke fået mere at spise, end hun plejer - udover omkring ægløsning, fordi nogle mener de så kan poroducere flere æg. Vi må se - i denne uge er hendes madration forøget med 10 % - og den kostvejledning må følges. Så må vi ud og rende nogle ture bagefter, hvis det skulle blive nødvendigt :-) Hun får råt og ben under hele drægtigheden + grønt/frugt - og også ris, pasta, lidt brød m.m. - for at få kulhydrater. En drægtig tæve har brug for flere kuldhydrater. Jeg overvejer kraftigt ligeledes at hvalpene skal på råt. Jeg ved en af dem, kommer til at få råt i sit nye hjem - og tanken om at de måske alligevel skulle på tørkost 8 uger gamle, har afholdt mig fra det tidligere. Men dem så har prøvet det, taler varmt for det. Meget mere jævn vækst, er noget som fremhæves ofte. Men jeg vil undersøge lidt mere omkring det, inden beslutningen tages. Der er jo god tid endnu :-) 06.04.10 Så er der afklaring - på mange ting, men vigtigst : Andrea er drægtig. Hun var hos yndlings-dyrlægen i dag, som er mester ud i palpering, og det tog ham meget kort tid at konstatere hun var drægtig. Det i sig selv er fantastisk, for da Andrea ventede Bassie + tævehvalp, mærkede han længe - endda rigtigt længe, før han sagde: "jooooh, der er da en derinde". I dag var det 3 sekunder og et prompte svar. Jeg tillader mig at antage at det var så nemt at mærke, fordi der er flere stk. derinde. Han bed ikke på mit spørgsmål, om det var en håndfuld eller bare en enkelt :-) Han er ikke til at stikke i, og af princip kaster han sig ikke ud i at tale om antal. Fair nok! :-) Hun har også ændret adfærd en del - men jeg holder enormt meget af at vide, frem for at antage. En anden ting, som der er afklaring på er vores bil. Den var til syn for lidt over 1 uge siden, og vi fik flot liste med en del anmærkninger. Den var så med Lars på værksted i dag, og uha uha - det kan ikke betale sig at reparere på det :-( Faktisk må man ikke køre i den, så turen til dyrlægen i dag foregik med hjælp af Jeannette og Karin, som igen-igen stillede op! Tusinde tak! Men sikke noget hø - på pænt dansk. For særligt jeg er jo hammer afhængig af den bil - og hvad så ? Vi har lagt lidt penge til side til hårde tider, som vi ved kommer - men altså - uha. Lars har taget beslutningen. Da jeg kom hjem fra dyrlægetur m.m. havde han allerede spottet et nyt vidunder, som ikke er så dyr, og jeg åndede lettet op. Så er sommerens LP prøver og træning reddet. En fantastisk dag, som også bød på hvalpekig. Det var noget som sparkede godt til i skruk-afdelingen, således de kommende 5½ uge kun kan gå for langsomt :-) Nøøøøjs, nogen dejlige nogen - som kravlede rundt på os, og pludselig havde en af dem hele hovedet nede i min lomme, hvor der lå lidt guffer. Nååårhh......... Hæhæ - kaninerne er glade. Nu er der hundehvalpe i sigte, så bliver de fredet lidt. Eller.......hmm......måske min første-elsker af en hankanin bliver lidt skuffet - men det må han så leve med. Endnu et kaninkuld så dagens lys i går. Det var Vera ( hvid ), som nedkom med 5 store, flotte unger. 1 hvid, 2 sorte og 2 vildtblå. 03.04.10 Tiden går stærkt - ingen tvivl om det. I onsdags blev første kuld kanin-unger 4 uger, og de ligner jo rigtige kaniner nu :-)
En enkelt af de 9 unger klarede ikke første nat, men de resterende 8 har det rigtig fint. En hvid er der, en sølvgrå, og så et par vildtblå og resten sorte/blå. Sådan her ser de ud - og på bare 4 uger bliver de som dem på billederne ovenover. Utroligt.
Men tiden indtil Andrea kan scannes er til gengæld lang. Hvis vi kan få tid på fredag - så bliver det der. Hun er unægteligt en del mere energi-forladt end hun plejer. Jeg synes også dievorterne er let forstørrede. Men ingen kvalme - hun er stadig en labrador i en collie-krop. Men MEGET puttesyg - viger ikke gerne mere end 1 meter fra mig. Jeg havde besøg af en collie-ven, som mener hun stråler af at være drægtig. Jeg håber vedkommende har ret - men det afklares snart. Vi får trænet en masse. Nu kører det igen med at kontinuerligt mødes med Jeannette og Karin og få gået nogle rallybaner. Det går fremad for os alle - og det er jo super. Om det så topper omkring næste prøve er jo så spændende :-) I dag var vi mange på Lapinette-holdet, hvilket nok netop skyldes prøver, som rykker tæt på. Vi er 8 herude på holdet, som skal op i rally i Hillerød. Så nu giver vi den gas. Nu begynder prøvesæsonen at nærme sig for alvor og sommerfuglene i maven ditto. Spændende er det! Som sædvanlig ville jeg ønske jeg kunne putte samtlige mine hunde i en gryde, røre rundt - og så træne med slut-produktet, men sådan er det ikke. Så det er noget med at arbejde med en Honey, som danser rundt af ivrighed, og Gimli, som knokler løs - og bevæger sig lige i gråzoneområdet op til stress og dumme-fejl, og en Donna, som p.t. vist har en snert af at være falsk drægtig. Hun udviser ikke tidl. set adfærd. Meget som Andrea faktisk - enormt puttesyg, virker træt - og sådan meget voksen og pragmatisk. Meget ulig hende - ligger som et søm i dæk, og hænger i starten af fri ved fod. MEGET atypisk. Jeg har tænkt over det, og facit må være at hun er falsk drægtig - eller sympati-drægtig med Andrea. Det startede efter hendes løbetid, som lå samtidig med Andreas. Så det er givet hormon-fnidder. Sammenholdt med jeg ikke kan nærme mig en sofa uden hun sætter sig direkte på skødet af mig, med hovedet på min skulder og bare putter ind, og selv fremmede gæster bliver invaderet for at få kæletur - så er det så markant en ændring, at svaret må være i den afdeling. Det burde gå over om et par mdr - HÆ :-( Jeg har fået noget mere angora-garn færdigt - og mere er på vej i samme farve. Derudover er der et kuld pulsvanter færdige igen. Et par helt færdige, vasket o.s.v. - 2 par lige på nippet til at være færdige. Mere kan ses her : SÆLGES De sidste dage har båret præg af gæster, og et par dage "i byen" til påske-komsammen. Træningen er nået - og strikketøjet ligeså, så i morgen skal der slappes af - og ordnes i haven, tror jeg. Men lige et billede fra dagens påskefrokost i Lynæs - her på lille tur. Fantastisk område. Hundene blev hjemme, da jeg ikke vidste hvor mange vi blev.
29.03.10 Så er der kommet endnu et kuld angora-unger. Hun var tyk - meget tyk, og jeg vidste der kom mange. Normalt får angora-kaniner 4-6 unger - hende her fik 9!!! Meget spændende, og jeg krydser fingre for de alle klarer den. De ser fine ud - men de første døgn er jo altid spændende. Særligt med en førstegangsmor med så mange unger. Det er sort mor og vildtblå far - og der er sorte, blå og vildtblå unger- samt en enkelt hvid. 28.03.10 Utroligt, som tiden smutter af sted på et plan - og går langsomt på et andet. Jeg er lidt træt nu, men de sidste dage har også budt på turbo i den grad. Masser af garn m.m. er færdigt.
Rigtigt hyggeligt lige at smutte forbi og aflevere det - for så var der sørme kage og kaffe. Donna var med - og DET var da godt nok hyggeligt, syntes hun......
Ved samme lejlighed fik jeg lige nuppet et billede af den trøje, som er blevet strikket af det garn jeg lavede af Kenzos seneste leverance. Den var dælme blevet lækker :
Jeg har fået trænet en masse, og overblikket er ved at indfinde sig. Gimli kører sk... godt. Arbejdsvillig, sikker - og stabil. Til træning i dag gik det hele super. Eneste ting, som der var noget at bemærke til, var at han var uvillig til at samle fremmed apport op, og skulle nødes. Der har vi været før - og det trænes hurtigt op. Felt var super, dæk super, sit i gruppe super, stillingsskift ret godt ( tjah - du bliver nok trukket ½ point var dommen - for at han trak en anelse frem i sidste skift), men ellers var det fint ( sidste år blev sit fra dæk, indtaget yderst nølende, men en masse øvelser med kun det skift - og slutte i sit, har hjulpet enormt ). Søgeøvelsen lavede han perfekt i dag også - fri ved fod var super, springapport det samme. Jamen altså......jeg er bare tilfreds. Hammer hyggeligt igen at kunne nuppe bilen efter aftensmad, og køre ud på cirkuspladsen og træne, og der er lys til at se. Vi har været af sted et par gange denne uge. Donna er god og sikker, men mangler lidt fut i fremadsendelse og apport ( synes jeg ). Honey har for meget fut, men bliver hele tiden bedre. Kæft, der er turbo på hende. Hun hopper nærmest af sted i fri ved fod. Til rallytræning twister hun rundt i bare glæde til tider. Vi fik da leveret 3 gange twist under banegennemgang i går :-) Hun er bare så glad og "på", så det er jo et luksusproblem, og er da sikkert også hurtigt løst. Men hvor er hun samarbejdsvillig. Står jeg og snakker og flytter mig lidt, så retter hun fluks ind i plads. Hun er der bare hele tiden! I går var vi til 3* træning og i dag var jeg af sted med Gimli. Rimelig hård week-end - men fed! I forgårs blev jeg spurgt, om jeg ville have en lille week-endgæst. Bassies fam. manglede hundepasning. Jaaaaaaaah - kom hit med ham!! Som altid vildt hyggeligt, og han falder hurtigt ind i husets rutiner. Han går med hele flokken, på nær Gimli. Der har ikke været den mindste antydning af konflikt eller markering. Fedt!
23.03.10 Allerførst - Vi2, hvid hyrdehund, som var forbi til vask o.s.v. forleden for at blive udstillingsklar i Malmö - han gik sørme hen og vandt cert, og blev BIM derovre. Så nu er han svensk udstillings-champion! Weeeeee - Kæmpe til lykke!!! Dejlig sms at få søndag! Søndag startede med træning i sheltie-klubben. Jeg havde Gimli med, og det gik faktisk super duper godt. Han gør det rigtigt, rigtigt godt p.t. Fri ved fod styrer totalt, feltet kører - og dæk med fører i skjul. De fik lov at ligge fulde 4 min. i søndags, mens træner Hanne jodlede rundt med en tennis-bold og kastede rundt foran dem. Gimli lå som et søm - ænsede hende slet ikke! Tror da lige den sidder. Det gjorde indkald med stå også - og spring-apport. Jeg glæder mig til denne sæson. Ny strategi er at mor fører skal være lidt mere rolig og knap så legesyg. Nu er han kommet op i tempo ved hjælp af en masse leg, trække tov o.s.v. - og han springer rundt med en rumraket bagi til tider. Det er rigtigt fint til indløb i felt. f.eks - hvor han knokler godt på, MEN kan også give manglende fokus, hvis hjernen kommer til at køre lidt for stærkt. Så det er lidt som at lave pandekagedej. Så er den lidt for tyk - mere mælk. Så er den for tynd - mere mel, og man korrigerer hele tiden. Tror det er samme sag her. Nu skal jeg tilsætte lidt ro - så rammer vi forhåbentlig midten og rette tempo i Gimlis hjerne :-) Risikoen ved for meget fart og Weeeeee, er at han tager forkerte søger til allersidst. Der har vi været et par gange - og når han kommer op i tempo gennem en prøve, mor fører jodler mellem øvelserne, så banker adrenalinen til sidst i hans lille hoved, og han giver sig ikke tid til at søge ordentligt. Herhjemme - når øvelsen pilles ud af kontekst, er der ingen probs. Men jeg forudser det kommer, når han sejler af sted i en adrenalin-rus. Så - ro! Eftermiddagen bød på Lapinette-træning. Der var mange afbud - så vi var kun...............2! Wow - aldrig prøvet før, men for dælen det var godt. Karin mødte op med Diesel og Kenzo, og så var det jo naturligt at træne LP2. Jeg havde Donna med. Fluks røg vi tilbage til sæson 2009-stemning, hvor der virkelig blev knoklet privat. Startede med fri ved fod, hvor bitte små korrigeringer medførte Diesel og Kenzo gik super duper. Hvis man er 100 % konsekvent med at give guffen, hvor man gerne vil hundens hoved skal være - så følger de trop. Så trænede vi felt - nærmere bestemt udløb til felt, hvor vi jo gerne vil have et godt tempo. Jeg havde købt små frikadeller i netto. Dem kan hundene se på god afstand, når de kyles af sted. De kender øvelsen - men det tager jo tid fra klik til fører kommer ind og giver ½ frolic. Ingen grund til at skynde sig voldsomt for det. Nope - det skal være hammer, sindssygt attraktivt at spæne derud. Har man tidligt lært at kaste bolde er det super, men forventer hundene en guf, så bliver de stående på target, mens boldene fyger om ørerne på dem. Det må jeg huske til den dag jeg har hvalp igen :-) Nå - men 5-6 m fra - kommandoen "fremad" og i det øjeblik hunden ramte target, gjaldede vi stå - så kiggede de op : klik, DYGTIIIIIG - og så fløj en frikadelle hen over hovedet på dem. Den skal helst forbi - og ud af feltet. Det er ikke søge-øvelser efter guffer, vi skal ende op med. Tilsat lidt juble, juble - og en små-ekset fører - så var det topdollar hammer skægt. Hundene kom super fint op i tempo ret hurtigt - men efter 5-6 forsøg stoppede vi. Så havde de fået mad for et par dage :-) Donna gjorde det hele ret godt - apport nåede vi også, så en herlig dag rent træningsmæssigt med to af husets blondiner. Jeg synes ventetiden er lidt rigeligt spændende denne gang m.h.t. Andrea. Det føles, som om det er læææænge siden, her var hvalpe sidst - og jeg indrømmer blankt jeg er hvalpeskruk. Men - jeg tror nu den er god nok. Hun skal dog scannes om 1½ -2 ugers tid, og så er der vished. Hendes turbo på lufteture er halveret. Hun plejer at tæske rundt 30-50 meter foran, ud og ind af buske og jage fugle. Nu går hun ved mig, men kan da godt lige stramme sig an til en løbetur med de andre. Men ikke særligt længe, så kommer hun hen til mig. Det er nyt. Hun er træt - sover mere, og ligger og gisper lidt af og til, uden grund. Måske hormoner på job ? I morges kastede hun så op...... Tjah - i princippet kan hun være mavesyg - og alle disse ting skyldes dette, MEN - jeg tillader mig at håbe på at hun er drægtig. Hun har dog været en ualmindelig lykkelig Andrea i dag, for eftersom Lars skulle op og til Norge kl. 05.00 i morges, og gik tidligt i seng i går - så nuppede jeg sofaen for ikke at forstyrre ham, når jeg gik i seng. Weeeee - tænkte Andrea, som ikke må sove i vores seng. Nu kommer sengen da dælme ned i sofaen - og der må jeg godt ligge. YES - så udover lige at være ude på 1 times luftetur i morges, har hun slået lejr i min dyne i sofaen. Jeg lever med stuen på denne måde ikke lige indbyder til gæster, men nyder til gengæld synet af lille Drea som putter sig. Cute......... :-)
20.03.10 Uha - en er bagud med updaten, men nu hvor sneen er væk, ryger dagene af sted med alverdens gøremål. Bla. træning, hvor rutinerne er ved at indfinde sig. MEGET tilfredsstillende sneen er væk, så man kan komme ud og gøre noget ved det. I onsdags byggede Jeannette og jeg rallybane om formiddagen - og så blev der givet gas og trænet rally. Jeg var meget tilfreds med tøserne herhjemme, som nu er rykket op i øvede. Virker ikke til at volde de store problemer - bortset lige fra "front", hvor jeg gerne vil have det helt 100 % lige. De satte sig begge ud for ( og foran ) min venstre hånd, frem for lige foran. Det lader dog allerede til at være på plads med et par dage efterfølgende med fokus på det. Jeg får spundet en masse også - håber at komme i bund med bunkerne, inden her kommer hvalpe. Vasker også hunde. En bekendts bekendte havde hørt jeg vaskede hunde for venner og bekendte, og spurgte om jeg havde mod på hendes to hvide hyrdehunde. Jow da - gerne. Sjovt at prøve noget nyt. Det viste sig så at de begge er DKCH, og skulle vaskes, da de skal udstilles i morgen i Malmö. Fint nok - vask, blow, negleklip og pote-ditto kan jeg selv klare - men det mere racespecifikke klipperi, bad jeg om at jeg kunne ordne, når hun kom retur efter job og hentede. Så kunne hun få en kop kaffe i hånden, og fortælle hvordan hun ville have det. Jeg skulle ikke risikere at ødelægge noget :-) Hammer hyggelig og god oplevelse. Et par rigtigt dejlige hunde. Særligt hannen forelskede jeg mig i. En ordentlig kleppert i.f.t. str. collie - men kæft, et dejligt temperament. Trådte bare ind her, og vadede rundt og snusede og tjekkede ud. Når han passerede mig - så logre, logre - og så videre rundt i alle kroge. Hammer nysgerrig - det kan jeg godt lide. Jeg gik ud i køkkenet og blandede shampoo - gik tilbage til entreen - og så var begge hunde smuttet op ad vindeltrappen for at hilse på børnene. Fedt! De blev vasket og børstet op - og da ejeren kom, fik jeg ordnet ører, haser, faner - og underlinie på dem. Rart at vide hvor tæt, som skulle klippes o.s.v. De blev vildt flotte - og her er mange krydsede fingre herfra for i morgen. I dag var der gåtur i DCK-regi her på Amager Fælled. Vejret har ikke været noget at råbe hurra for, og der var vældigt tåget. Der er så utroligt smukt derude - med hejresøen o.s.v. - men lidt svært at se det ordentligt i tåge. Nå - men sådan er det. En hyggelig tur var det bestemt - og sikke en masse fantastisk kage, der var med i dag. Den blev indtaget i shelter til sidst - d.v.s. under tag. Vi var 13 hunde og 11 mennesker. Træning i klubben i formiddags, måtte jeg desværre melde afbud til. Lars på job - og en syg dreng. Så måtte jeg blive hjemme. Lars kom heldigvis hjem inden gåtur. Falsk strubehoste virker det som - han er ikke mange sure sild værd, den lille!
15.03.10 Det ER forår! Sikke dog en pragtfuld dag i dag. Efter en week-end med totalt turbo, var det rart at nuppe morgen-strandtur på 1½ time i ro og mag. Ellers d.v.s. - jeg gik i ro og mag. Hundene tæskede rundt som en flok kvier der lige var lukket på græs. Masser af trækfugle derude - og fuglefløjt. Fantastisk! Lørdag var jeg til 3 * træning. Først med Gimli i klubben, derefter som medinstruktør på hvalpeholdet derude - og så Lapinette-holdet om eftermiddagen. Nøjs - kaffen var god der om eftermiddagen :-) Søndag var der fødselsdagsbrunch i familien - så der var jeg desværre nødt til at melde afbud til søndagstræning. MEN - hånden på hjertet var det nu helt rart liiige at lave noget andet en enkelt dag :-) Andrea lægger stadig halen til side for Silver - men ikke så meget som for 2 dage siden. Snakkede med dyrlæge Nina til morgen, som synes det hele lød helt optimalt - og det ikke var nødvendigt at suse til Sverige igen. Hun var sikker på optimal parringsdag var fredag - og når det var sådan en fin parring, burde det være nok. Det satser vi så på - og må da også erkende at Honeys første kuld kom til verden også kun efter 1 parring. Fik meget sød mail fra hanhunde-ejerne - og billeder fra parringen. Hvis man er lidt sart i den retning - så spring over de næste billeder. Eftersom vi ikke fik sammenhængning i sin tid med Eros - og Kando startede med at smide første portion sperm - så var det livrem og seler. Hvis nu Andrea af en eller grund ikke låser - så turde jeg først vende ham efter 10-12 min. Det viste sig så der, at hun havde låst - og de hang så sammen yderligere 10 min. Men i situationen listede vi først hans forben ned på den ene side, da han gerne ville af, så han kunne stå ved siden af - og så fik han mit lår at stå på med det ene bagben. KÆMPE MEGA tak til Jeannette. Super med en dejligt praktisk anlagt hjælper!!
Apropos forår o.s.v. - så har kaninungerne allerede fået øjne. Det er tidligt, men så kornfede, store unger har jeg aldrig haft før. Hun er en fantastisk mor, Gretha. Fødte i den værste kulde og snestorm - og har nusset og pusset om de unger. Hele tiden henne og tjekke dem, og da en enkelt en dag var på vej ud af reden, gennede hun den tilbage. Normalt er kaninmødre rimeligt pragmatiske og interesserer sig ikke videre for afkommet. Det skal jeg love for hende her gør.
12.03.10 Så er alle forudsætninger for kommende små trippende poter til stede. Vi fik fin parring i dag med 20 min. sammenhængning i Sverige. Der er taget blodprøver og skrab dagligt de sidste dage, og dyrlægens bud var i går eftermiddags - at fredag var dagen. Æggene var nu frigivet og lå og svømmede rundt derinde. Og jah - Andrea viste også med al tydeligt i aftes at nu "var den der". Så af sted til Småland - og Jeannette tog med. Super fedt - en fantastisk tur vi har haft. Oplevelsesrig også :-) Super søde ejere hannen har - vi fik lækker suppe, kaffe og kage - og rigtig hyggelig snak. Der blev lidt ventetid, idet 2 års cølibat medførte han var lidt vel hurtig, men efter 1½ time fik vi så den super parring, hvor jeg stod på spring, og fik slået armene om hundenes bagben, lige idet han kom på plads. Jeannette nuppede så Andreas hoved. Der var dog intet at spore hos Andrea - hverken uro eller lign. Jeg tror faktisk hun fandt processen helt ok :-) Han er toplækker i mine forudfattede øjne. Minder utroligt meget om Silver af udseende - og også af adfærd hjemme privat. Ihhh, hvor han bare elskede de gæster som kom på besøg til ham - og vi fik mange nysser på næserne - og i ørerne :-) Logre, logre - og ihhh, hvor er det hyggeligt. Når man så vendte opmærksomheden bort - hen og lægge sig og være i ro. Meget som Silver - men det som han så også har, er toptunet motor, når der skal arbejdes - og god MH. Han har det hele - igen - i mine øjne. Ikke udstillet meget - men har da fået et cert. Jeg spottede ham på kursus i Sverige. Kæmpe arbejdslyst, glæde ved livet, ingen forbehold for noget overhovedet - og smuk. Da fandt jeg ud af, det er de linier, som jeg er forelsket i. Han er søn af Simson, som parrede Honey sidst. Simson står stadig stand by til parring her, og planen er p.t. at han bliver Donnas date til efteråret. Jeg har lavet en side om Andreas kommende kuld her : Lapinette´s C kuld Efter det hårde arbejde - hæ - gik turen til Maria og hilse på Papa Eros & co. Ikke så længe - for Andrea skulle hjem i seng, og måtte jo vente i bilen. Var dog lige inde på tisserunde i haven - så de 4 hanner har lidt aktivitet de næste dage :-) Inden hun overhovedet kom ud af bilen - vi var kun lige stået ud, kom Micke ud med hundene for at lufte dem. Eros spottede Andrea i bilen, og man er ikke god sporhund for ingenting. Han ville bare IKKE med far på tur :-) Men det kom han - og da han kom tilbage, sad han nærmest på skødet af os resten af tiden. Det samme gjorde Assim. Tror da lige han er en fremmelig herre ( og ret lækker).
11.03.10 Spændende dage p.t. Andrea er nu meget tæt på højløbsk. Hun bliver meget tidligt højløbsk - således blev hun parret på 9. dagen sidst, og 10. dagen var der lukket og slukket. Faktisk var det nok lige det seneste hun blev parret - måske derfor det kun var Bassie der kom ( eller også var det herpes allerede dengang ). Livrem og seler - hun fik herpesvaccine i tirsdags, og så tages der daglige blodprøver nu, så vi rammer lige dagen, når vi skal køre et godt stk. op i Sverige. Hun har ægløsning nu - men som Nina dyrlæge siger, så kan de godt holde lidt på æggene, når de meget tidligt bliver højløbske. Det viser blodprøven også at Andrea gør - status i går var den samme som i forgårs. Hun har ægløsning, men er ikke færdig med at frigive æggene. Når det sker, så skal der futtes til Sverige senest 24 timer efter. Hun er en "snyder" siger dyrlægen. For indvendigt er hun længere i processen, end hvad man kan se udvendigt - og også hvad skrabet viser. Så når hun ser klar ud udefra - så er der givet ikke meget tid at løbe på, inden æggene er gået til. Det forklarer situationen sidst. Andrea er på 8. dagen i dag - og umiddelbart vil jeg tro lørdag nok bliver dagen. Eller måske allerede i morgen. Vi får taget endnu en blodprøve i dag. Når der er så langt op til hannen - og hun åbenbart er lidt af en "snyder" så skal der forberedes optimalt. Donna har modsatte "problem". Det bliver også med blodprøve den dag hun skal parres. Gimli er meget forelsket i hende (og sjovt - kun i hende. Han er helt ligeglad med Andrea og Honey, når de er i løb ), og han humper hende livligt. Hun indbyder til det konstant - en rigtig lille skøge er hun :-) Hun har nu villet parres i over en uge - og intet tyder på det ophører lige med det samme. Meget modsat Andrea som kun har 1 - max 2 dage at ville parres i. Det er bare SÅ spændende - og ikke bare for mig. Der er en del reservationer til dette kuld, så vi er mange, som venter med spænding på resultatet. Vi er også mange til at finde på navne med C - og tjuhej, hvor det kører p.t. Tror vi er oppe på 35-40 navneforslag nu. Alle ret gode, faktisk - så det bliver svært :-) Kaninungerne vokser og vokser. Alle 3 har det fint og er ca. 3 gange så store, som ved fødslen. Alt det zoble garn på Til salg-siden er solgt. Jeg har fået noget blue merle collie-garn færdigt ( fra Orlando ), så det bliver lagt ind snarest. Jeg har også 2 bundter angora-garn færdigt fra sort angora. Det er meget mørkt gråt - kommer også ind senere. Nu vil vi til stranden! 08.03.10 Så har hundene fået den helt lange gåtur, der er købt ind - og freden sænker sig over huset. Det har været en week-end med drøn på. Lørdag vanen tro hundetræning, hvor Honey var stand-in for MEGET højløbske Donna. Derefter medinstruktør på hvalpeholdet - hvilket er totalt en fornøjelse. Honey er ligeledes en fornøjelse - der er totalt power på hende, og hun vil bare SÅ gerne. Derefter lige hjem og vende, og så gik turen til Fyn og fødselsdag. Herlig dag - men sent hjemme. Så ville det have været rart med en hviledag, men der ventede generalforsamling i Dansk Collie Klub i Korsør. Så det var lige 112 km vest på - hvor jeg havde passeret dagen før :-) Fin dag, hvor der kom gode ting igennem, efter min mening. Således er det nu besluttet at LAU kommer til Ry fredag i.f.m. Verdensudstillingen, og afholder dels workshop for lydigheds-hunde om formiddagen, og står til rådighed med rallybane, brugsarbejde m.m. om eftermiddagen, garneret med opvisning i dog-dance. Flere collie-folk fra det jyske har meldt til - men der er plads til flere!! LAU afholder ligeledes instinkt-test i Svinninge på Sjælland 21. og 22. august. Der er plads til 24 hunde - som deles op i 4 hold a 6 hunde. Formiddagshold og eftermiddagshold. Det blev annonceret i CB1 her i 1. marts - og 18 pladser er allerede taget. Skulle hvalpe her fra huset have lyst at deltage ( Luna er meldt til - og Donna ), så skal I ikke tøve. Der er længe til, men noget tyder på der snart er udsolgt. Vi kan sagtens finde ud af noget samkørsel. Apropos hvalpe af huset o.s.v. - så er nu hele 3 stk tilmeldt UHM. Det er jeg bare SÅ glad for. Skulle flere have lyst, betaler jeg halvdelen af udgiften. Det er d. 8./9. maj - og d 9. kan man køre med mig derned. Jeg indrømmer blankt jeg lider af kennelblindhed. Mine hunde - og hvalpe herfra - er bare verdens bedste. Så derfor er jeg SÅ glad for, at verdens bedste hvalpekøbere stiller op gang på gang, så jeg kan få objektiv info. Det være sig instinkttest, HD-fotografering - og nu UHM. Selvfølgelig er det rart som hunde-ejer at vide hunden ikke har HD - og hvordan mentaliten vurderes i kontekst med andre collier/hunde. For mig er det uvurderlig info. Så mange tak for det! Jeg er stolt af, at 71,5 % af hvalpene her i huset er HD-fotograferede. 100 % udstillede og lige om lidt har 57 % gennemgået UHM / MH. Jeg har indsat hundenes HD-indeks på deres sider også, for som det så rigtigt blev nævnt f.eks i går, er et enkeltstående "A" eller "B" rimeligt ligegyldigt. Er det f.eks eneste A-hund i et kuld med lutter B/C - eller eneste B-hund i kuld med lutter A. Ret væsentligt. Gennemsnittet hos collies betegnes som 100. Det fastsættes hver d. 1. i måneden, for der fotograferes hele tiden nye hunde - og så kommer der nyt gennemsnit. Collien har generelt pæne hofter, så gennemsnittet er faktisk en A hofte. Alt over 100 er BEDRE end gennemsnittet - og regnet ud fra samtlige fotograferede hofter i linien. Derudover er der et sikkerhedstal, som påviser hvor sikkert det indeks er. D.v.s. det siger noget om, hvor mange hunde, som er fotograferede. Hunde importerede fra visse lande, kan have misvisende indeks. F.eks fra Sverige, idet Sverige indtil 2000 kørte med betegnelsen ua ( uden anmærkninger ). Under ua kan gemme sig både en a og en b hofte, og for at være på sikker grund har DKK oversat ua= B. Det er Bassie f.eks ramt af, idet hans far kommer under A, B, C o.s.v. systemet - og enkelte bedsteforældre, men længere bag er det ua. D.v.s der på papiret i DKK er en del B hofter bag ham ( som reelt sagtens kan være A ). Det betyder hans indeks ryger ned. Nu er han fotograferet til A - og indeks er nu på 98. Det synes jeg faktisk er meget pænt på en 1. generations ½ "import-hund". Hvis man har lyst at læse lidt mere om dette, kan man det her : HD indeks Hvorfor er HD-fotografering så vigtigt i en race som ikke umiddelbart er slemt ramt ? Det er korrekt, at ud fra de fotograferede hunde man kan finde i DKKs database, ser det ikke så slemt ud endda, MEN på landsplan er kun ca. 30 % af årskuldene fotograferede, d.v.s. at under 1/3 af alle hvalpe bliver fotograferede. Ud fra det, synes jeg ikke man kan være sikker på at der ikke skulle gemme sig en del mere blandt dem, som ikke er fotograferede. Man kan tro - men ikke vide! Blandt mine gode venner i træningsmiljøet, er der flere som tilsyneladende har været rigtigt uheldige, og fået lige netop nogle af dem, som er ramt af HD. Jeg har fulgt/følger på nært hold alle de overvejelser og begrænsninger, det betyder for de mennesker ( og hunde ). F.eks om en ellers dygtig LP-hund mon kan forsvares at trænes op til LP2, fordi springøvelsen der hedder spring - og tilbagespring, og betyder et vrid i kroppen på den anden side af springet, når den skal tilbage. Når hunden er sur og snerrer af alt og alle der kommer forbi. Har den så mon ondt ??? Hvor ondt ??? Måske det ikke betyder så meget, hvis det er en klappe-kælehund, men hvis kan gerne vil have hunde, som kan bruges til agility, lydighed m.m. - så er man afhængig af gode hofter. 05.03.10 STOR nyhed : Andrea er gået i løb. WEEEEEE - så kører hvalpetoget igen. Der er bestilt tid til herpes-vaccine, og da Andrea plejer at blive tidligt højløbsk, regner jeg med at næste week-end futter vi til Sverige. Spændende!! Jeg håber virkelig noget af al sneen er væk inden da - for der er en god bid vej derop, men ellers klarer vi vel også det. Lars tager med - super! Muligheden for at få forårshvalpe - oh yes. Begge kuld her i huset er født oktober - så det bliver fantastisk at opleve at kunne være meget mere ude med dem o.s.v. end tidligere. Jeg fik klippet kaniner i går - 2 stk. - og gjort en masse rent. Energien kommer bare væltende, når solen skinner. Ungerne har det stadig fint - så det er super godt. Jeg skal have opdateret kanin-siden, for der er sket noget udskiftning siden sidst.
04.03.10 Det ER forår - sikke en morgen. Jeg er helt høj. Lige om lidt skal der skrues op for radioen med musik med godt med gang i, og så gang i sæbevand m.m. - og så skal der skures køkken ned ( som man siger i Jylland - betyder bare hovedrengøring ). Med forårets komme tydeliggøres det også, at vinduerne trænger til en opfriskning - så jeg tror fokus skal være på det i dag. Hundene ligger draperede hist og pist efter lang morgentur - hvilket vi alle nød i fulde drag. Andrea er helt klart på vej i løb - vi havde lille dansk/svensk gårdhund med hjem, som kom løbende ud af "ingenting", mødte Andrea, og så ellers i bedste hæmoride-stil sad fast bagi hele vejen hjem. Han nåede aldrig at opdage at Donna er meget sjovere :-) Nå - vi kender jo ejeren, og ved den hund får lov at futte rundt, som den passer den - og bor tæt på, så jeg lukkede altså bare døren foran den, så måtte den selv hitte hjem. Alternativt må far fører overveje at holde den i snor. Kaninungerne har det fint - overlevede en meget, meget kold nat - så det skal nok gå. Jeg ofrede en hel kasse med deres mors ellers lækre, lækre mørke uld. Klippede den i småstykker, så de ikke blev kvalt i de lange fibre, og forede reden godt og grundigt hele vejen rundt - og under dem. Jeg rørte ikke selve kaninmors fine rede, men forede omkring den. Kaninuld er jo 8 gange varmere end fåreuld, og stikker man hånden ned i reden derude, så er der skruet godt op for radiatoren. Det har det fint. Jeg overvejer om "den sorte" måske skulle være blå i stedet - men det kan være lidt svært at se her i starten. Sidste kuld ( hvor mor var en af dem ), rummede 2 sorte og 2 vildtblå - men det var først som de groede til at man kunne se tydelig forskel. Vildtblå er den så ikke - så ville den være lysere på maven, men måske blå. Synes den er en nuance lysere end sort - men det må tiden vise. Det med farver og arvegang er rigtigt, rigtigt skægt - og med kaninavl, hvor man jo hurtigt kan avle videre på afkom, er det tydeligt at der nok er regler farvegenetisk - men man kan ikke være sikker på de overholdes. Sort skulle f.eks være dominant - og her er både mor og far sorte, så jeg havde forventet et helt sort kuld. Men der er kommet 2 brune og 1, som sandsynligvis er blå. Farfar og morfar er brune - så det har klart forstærket hinanden her - og mormor er vildtblå. Så det springer en generation over her, trods sort skulle være dominant.
03.03.10 NU er det da forår, hva`? De sidste par dage har virkelig været dejlige - flot sol, sneen godt smeltet - og nu titter der erantis og vintergækker frem alle vegne. Jeg havde frygtet en lang periode med sjap o.s.v. - men det er faktisk ikke slemt. Jorden optager fint alt vandet fra den smeltede sne. Morgenturen i dag blev lige forlænget, så vi fik gået i hvert fald 6 km - sikke en energiopladning. Jeg har en kanin, som blev parret i januar, og havde termin d. 27. februar. Der skete ikke rigtigt noget, og selv om hun var pænt tyk, kunne jeg ikke mærke liv. Tænkte at hun sikkert gik tom, for det er også det tidligste på året at parre, og så har kulden jo virkelig bidt sig fast. Så regulerer naturen ofte sig selv - og evt. unger optages af moderen. Synes dog alligevel et par dage senere hun gik lidt fra foder og hendes adfærd tydede på drægtighed. Hmmm.... Mærkede på maven igen, og sørme så - nu kunne jeg mærke liv ( åbenbart arveligt - hendes mor har også altid været svær at mærke liv på ). Så blev jeg da lige lidt bekymret - for en kanin er drægtig i 31 dage - og 2 dage at gå over tid er faktisk længe. Ungerne bliver større og større - og sværere at føde. Nå - men jeg har penduleret i rutefart over at holde øje og i morges ved 9-tiden kom de så. 3 stk - 2 brune og 1 sort. Det var kun 1 time jeg ikke var derovre at kigge - og da jeg kom igen var de født - og den sorte udenfor reden. Fatalt i denne kulde, og den var da også vældigt kold. Så er der ikke andet at gøre end tage tyk uldtrøje på, så man koger og så droppe den ned i BH-en. En god bog - og ind i sofaen, og efter ½ time kom der liv i den. Møffede rundt og blev livlig. Den fik lige ½ time mere, så den var gennemvarm - og så ud til sine søskende. Har lige tjekket her til aften - alle 3 har det fint. De står så også i vores isolerede udhus - hvor der ikke er varme på, men frysere til hundemad + alle kaninerne laver en rimelig god varme derovre. Hvor hyggeligt med lidt familieforøgelse at gå og passe på og holde øje med. Far er i øvrigt Thomas - 6 år. Inspireret af forår røg Gimli i bad i går. Jeg holder af at få alle hundene i bad ca. hver 3. måned. De bliver så lækre - og så kommer man det hele igennem. For ca. 1 uge siden havde jeg mulighed for at købe en ny shampoo billigt. Det er groomers edge - greriminator, som skulle være ret fantastisk. En hundesalon er ved at omlægge til at være økologisk, og så solgte de lageret af denne shampoo ud billigt. Jeg købte en gallon ( ca. 4 liter ), og efter min mening er den fantastisk god. Bedre end KW, synes jeg. Donna, Bassie og Harley blev også vasket i den, og pelsen blev totalt lækker, velduftende - og meget nem at rede ud. Gimli ligner da også totalt en million nu. Han har jo kæmpe pels i.f.t. de andre, hvilket jeg egentlig ikke bryder mig om, men hold da op, det pyntede. Ih - jeg er fan af sådanne muligheder. Endnu en sådan opstod spontant i går, da en bruger på hundegalleriet annoncerede BARF billigt, da de omlagde til tørkost. Jeg havde planlagt tur til slagteren på fredag - idet begge frysere var ved at være tomme, men måske dette gav mulighed for lidt variation (?). Det viste sig at det var en 400 l. fryser tætpakket, der skulle tømmes - og jeg var kvik og tilbød at købe det hele. Masser af forskelligt kød, kallun m.m. - men primært hjortekød. Ringede til Karin/ Jeannette om de var med på den - og det var de. Så Karin og jeg kørte til en rundkørsel i Frederikssund i aftes, hvor vi havde aftalt at mødes med dem. MEGET mystisk oplevelse - der var herre-mørkt, og så mødes på en øde P-plads. Men de åbnede bilen - og den var bare proppet med kød, ben m.m. Jeg tror vi fik ca. 120 kilo med hjem - og meget forskelligt. Men som nævnt masser af hjortekød, som ellers er i den vældigt dyre ende. Dejligt billigt - og alle glade. Hunde, sælgere nu med plads - og os for nem opfyldning. Har haft lidt trætte dage - vi er lidt forkølede alle sammen herhjemme, så den træning jeg havde glædet mig til at komme i gang med når sneen forsvandt, bliver først i morgen. Donna er nu ved at nærme sig højløbsk, og havde da lige en dag i går hun var megatræls. Hun havde nemlig fundet faderen til sine hvalpe - nemlig........mig! Hun brugte en hel dag på at bage på mig, hvilket først var meget sødt og sjovt, men smilet endte med at blive lidt anstrengt. Nu lader det heldigvis til Gimli i vanlig stil har taget over - men hold da fest, en blondine.....:-) 28.02.10 Så nåede vi frem til søndag eftermiddag. Vejen lang og spækket med udfordringer :-) Dagen i går var som udgangspunkt en rigtig møg-dag. Fredag d. 13.-agtig. Startede på vej til morgenfodring af kaninerne - hvor jeg går rundt om huset til baghuset, og en lavine af sne beslutter sig for at forlade taget. VUUUSSSJJJ - og jeg fik en kæmpe ladning sne/is/snot-slud lige i hovedet og ned ad ryggen. Så var stilen lagt for dagen........:-) Senere var der afgang til Hårlev - og for en gangs skyld var jeg mega tjekket. Hundene toptunede - stod ca. 10 timer og ordnede hunde fredag ( effektiv tid ), bilen pakket - og BARE klar. Sanne og Harley kørte med. Vi nåede 100 meter op ad vejen - og jeg informerede Sanne om, at om et blikøje ville bilen gå i stå - for det gør den altid her i den kolde tid. Så skal man dreje nøglen 3-4 gange, så er den der igen. Herligt med forudsigelighed - særligt med en gammel spand. Bilen gik da også fint i stå - trygt og godt. Vi talte med - 1,2,3......4.....æh........5.....hmmmmmmm..6....WHAT............7...... Pis. Den var død - HELT død, og ny mystisk lyd, sagde den. Ringe hjem til Lars, der hurtigt kom til. Jah - død bil, og kl. var nu mere end de 12.15 jeg havde kalkuleret med. Så sad vi der - og fik fat på dansk autohjælp - og Jeannette også, som back up o.s.v. Nå - for at trods alt gøre det kort, kom Dansk Autohjælp relativt hurtigt til, og fik gang i bilen - og så gik turen videre. Jeg havde lovet Sanne at gå med Harley - men heldigvis fik vi hende til selv at gå med ham. Super godt - for så fik han hevet en fin very good præmiering hjem. Stort til lykke med det. Rigtig godt gået!! Bassie ankom fredag aften ( og hvor HAR vi bare hygget - totalt fedt med hvalpe på visit ), men det var ikke hans dag rent udstillingsmæssigt - og heller ikke min - eller Donnas. Deres kritikker er ellers gode - men dommeren kunne ikke lide de trak sig, da hun kom anstigende for at se tænder, mærke på hoved m.m. Så derfor fik de "good" ( informerede hun mig om ). Tjah - hvad skal man sige ? En ting at sige, er i hvert fald at jeg aldrig før har oplevet dommere nærme sig hunde så direkte - og tage ved dem. Det kan lyde som en dårlig undskyldning - og i så fald - så fred med det. Jeg så mange hunde trække sig hist og pist. Tandvisning trænes meget hos lydigheds-hundene, og det er en del af LP1 programmet. Man bliver instrueret nøje i hvordan og hvorledes. Bl.a. må man ikke bøje sig over hunden - og stille og roligt, skal det foregå. Både Bassie og Donna virkede noget overrumplede - men det er ikke noget jeg vil gøre mere ved, udover fortsætte med det, som lært til træning. Mine hunde bliver ikke udsat for sådan direkte håndtering til daglig - de lader sig villigt håndtere af dyrlæger m.m. - hopper endda selv op på bordet, men en fremmed der går direkte hen og tager fat i hovedet på dem - så bakker de altså et par skridt. Det har jeg det helt fint med og ser intet problem i. Jeg er afhængig af til daglig i vores træning at de samarbejder med mig af lyst og glæde, og det betyder der er visse grænser jeg ikke skal overskride. Koster det på udstillings-siden med nogle få dommere - så må det være sådan. Heldigvis er det første gang jeg oplever dette. Håber det bliver den sidste - og så ligger min grænse nok også andetsteds end mange andre. Jeanette var der og tog billeder. Svært med hallys - men her er et par :
Men målet med turen i går var nu primært også at fejre årets LP og rallyhunde. Det blev gjort med maner med festligt speak, og de flotteste flotte rosetter. Stor ros til DCK for dem. Derudover havde vi i LAU haft gang i en del sponsorer, og der var et bjerg af præmier. En hel pose godbidder fra Olivers, ostekræs fra Kingsmoor - og gavekort til RHM v. Jeanne, som var til stede, så det kunne indløses. Gimli og Honey var begge blandt Årets hunde, og det var megameget vi havde med hjem. Flot, flot blomst fra Hanne Hedegård også, som var til stede og fejrede med. Tusinde tak for alt dette!! Det er hyggeligt at samles om, og endnu en gang kunne vi glæde os over et år, hvor collierne i den grad sparkede rø.... ude på banerne! Vi glæder os til næste sæson, og håber den bliver lige så god. I dag startede Gimli og jeg til træning hos Hanne. Vi var kun 3, og banen dækket af tykt lag sjask af vand og is. Men det var super godt at komme i gang igen, og Gimli var jublende lykkelig. Det var jeg også - godt være at vi tonsede rundt i 10 cm isvand, men det er trods alt vores hjemmebane.
24.02.10 Weeee - vi kan bare det med timing herhjemme. Især Donna :-) Hun gik i løb i går - ca. 2 mdr. tidligere end forventet. På lørdag er der udstilling - og jeg har glædet mig til at skulle have hende med. Det kommer hun så også - for det er jo lige startet, og nu knalder jeg en masse klorofyl i hende. Det rigtigt, rigtigt skægge - det bliver at skulle have Bassie og Harley med :-) Tror da lige jeg kommer på arbejde, og chancen for at blive dagens sjove indslag er også til stede, men vi tager det som det kommer. Får sådan et sjovt billede på nethinden af vores gamle ford med en løbsk tæve og to unge hanhunde i - kørende ud af motorvejen, og totalt overdøve Brian i sporet ved siden af, med højttalerne skruet helt op. Vores bil bumper og hopper lige så meget derudaf - og lyder som en rytmebox, og man ser bare collier vælte rundt som hoppebolde inde i bilen, mens de smasker ind i vinduerne. Hæ :-) Heldigvis kommer Sanne med alligevel - så vi er to om det ( + alle vennerne i Hårlev ), så det skal nok gå. Til gengæld er det utroligt positivt, at den "sarthed" som har præget Donna op til løb de sidste gange helt er udeblevet denne gang. Hun har været lige så frisk - og med totalt turbo - som hun plejer. Fedt! Endnu en positiv ting er, at Andrea de sidste to gange er gået i løb 14 dage efter Donna. Hun er også på vej - tisser 500 gange på gåture, så wow - vi er måske snart på vej til Sverige for at få hende parret. Farmand er klar - og beredt. Han står deroppe, klar til at rykke ud, hvis de skulle sne inde. For Andrea skal frem - koste hvad det vil.
Ihhh, hvor jeg glæder mig - denne gang må det lykkes med herpes-vaccine o.s.v. Der er i hele taget rigtigt mange ting at glæde sig til - og over. Træningen kører super - og masser af spændende arrangementer venter forude. Instinkt-test ( hvor tilmeldingerne vælter ind - man skal ikke vente for længe... ), UHM, rally og LP-prøver, gåture o.s.v. Jeg tror det bliver et kanon spændende år. Silver har det fint igen. 1½ døgn på antibiotika - så røg feberen ned igen. En infektion i mavesækken var det sikkert - og bagefter husker jeg også han stod og snaskede i noget på Fælleden. Folk smider en masse ud til de vilde dyr/ fugle - gammelt brød, korn m.m. Tror han har nuppet noget, han ikke kunne tåle. Lige lidt billeder fra i dag - intet nyt under solen - nu vil vi snart have sneen væk altså! :
Der er lagt collie-garn til salg ind på salgs-siden 22.02.10 Aften : Jeg har opdateret aktivitetskalenderen, da vor træning på Lapinette-holdet den næste tid bliver mere ustabil. Flere af os starter træning andre steder, så vi må prøve at få det hele til at passe - og få trænet, så vi bare er prøveklare til maj/juni. og - bedst som jeg har jodlet rundt i dag, blev Silver pludselig dårlig. Virkede sløv og nægtede at spise selv leverpostej, havde ondt - og ups - havde 40,1 i feber. Mig af sted til dyrlæge, som snakkede om bugspytkirtel og grimme infektioner, men heldigvis påviste blodprøver det ikke var det. Det er "kun" en infektion i mavesækken - så nu er han på antibiotika, smerte og kvalmestillende. 2 timer efter tussede han rundt som sig selv igen. Det kan godt nok gå stærkt til tider. 22.02.10 Så er vinterferien forbi, og jeg har huset for mig selv igen i dagtimerne :-) Det har været en alle tiders ferie! De sidste dage har ligeledes været super duper på hundefronten. I fredags tog jeg turen til Herredeløse til indendøre træning. Træningskammerat Pia med sin rottweiler - og hendes agility-søster Tina stod for det. Jeg kom med - og Karin og Jeannette kom også med. Vi havde stedet 2 timer og Tina skulle noget agility igennem, da der var prøve i går - og vi kunne også prøve agility ad lib. Derefter blev forhindringerne ryddet væk - og så gjaldt det LP. Donna skulle lige prøve agility - og en tunnel, som knækkede midt på, så indløb og udløb endte lige ved siden af hinanden - den tog hun bare med 180 i timen. Hun elsker den slags. Det er altså sjovt. Så fik vi trænet noget LP - og så gjaldt det Gimli. Startede med fællesøvelser. Han både sad og lå som et søm. Selv om det var i en hal, og han de første 2 min liiiige syntes det måske var lidt meget. Men da vi begyndte at arbejde, glemte han alt om det. Feltet - 100 % i orden, og med totalt turbo-udløb, og knald-dæk derude. FEDT!!! Udlagte apporter, hvor Pia og Tina lagde ud - og 2. gang med Kira ( Rotttweilerens ) gamle, brugte oversavlede apporter. Han tog den rigtige uden at blinke. YES YES YES!! Næseprøven - perfekt. Positioner under gang - perfekt, og nu med langt hurtigere dæk. Jamen altså - det kører sku super, og der er knald på ham. Han er helt oppe at køre af glæde - og alt foregår med flot tempo. Nøjs, man var høj bagefter. Lørdag vågnede jeg med hold i nakken. Rigtig slemt, så det var bare at nuppe nogle piller - og så melde afbud til hvalpetræningen. Øv - men jeg kunne ikke noget der. Senere på dagen gik turen til Kolding til familiehygge. Det var skægt - for første gang siden barndommen var jeg ude og kælke ( med hold i nakken - smart, men SJOVT ). Der er nogle rigtigt gode bakker i Kolding - og egentlig var det jo ungerne der skulle kækle, men da min bror nuppede en tur, så skulle jeg altså også. Hæ - på en kælk str. 3 år - men nøjs, det gik stærkt og fedt lige at få lov at blive 5 år igen. Endnu en fed dag. Søndag lavede hat-trick med 3. fede dag. Der var træning på Lapinette-holdet, og vi var 5 seje hundeførere der mødte op i skod-vejr. Men det gik kanon - og jeg var endnu en gang helt højt bagefter. 2 af de unge hanner ( Kenzo og Kashmir ) har i den grad brikker, der er faldet på plads. SÅ fedt at opleve. Karin troede aldrig Kenzo ville opdage han har en bagpart - men for et par uger siden begyndte han endelig at fatte hvad det er - og nu bakker han hurtigt rundt ved hendes side i 360 grader venstre om - og bakker i 2 skridt tilbage - OG sidder i lige pladser, fordi han får bagdelen vippet ind hvor den skal. Det var hans største problem i 2009 - såeh, det lover dælme godt for 2010. Det så edder-godt ud! Lone sagde en af de første gang - at det lærte de nok aldrig. Men jow - Kashmir bakker ligeledes rundt nu, og en senere test viste at hans pladser dermed også er på plads! Endnu bedre - han tænder på den slags træning, og det giver masser af fokus og kontakt. Han har ellers været i unghan-fniller-alderen, men i søndags sad han ikke og peb over tæverne - der var det med øjnene fokuseret på mor fører, og han var MEGET ivrig for at samarbejde. FEDT!!!! Det går sku godt - nøjs, jeg glæder mig til kommende sæson. Jeg tror der bliver rigtigt meget flot hundearbejde rundt omkring. Donna gjorde det også godt - har helt tjek på felt og næseprøve - jah, og apport m.m. Der skal bare stabiliseres. Så herlige dage har det været - men jeg er stadig træt af sne og vinter. Jeg vil have forår!!!!! Der er 400 gram garn færdigt i zobel collie - jeg skal lige have banderoler på, så ryger det på salgssiden. 18.02.10 Så er armene kommet ned igen, så der kan skrives lidt :-) I dag kom Collie-Bladet. Det var rigtig, rigtig fint - for min datter skal konfirmeres "lige om lidt". Så turen gik til en af de store festkjole-butikker i indre Kbh i dag. Pap-datter Karen var også med ( begge 14 år ). Når en pige på 14 år skal vælge kjole - så tager det tid. Det tager meeeeeget lang tid, så efter noget tid fik de en deadline - og der skulle 3 kjoler så være valgt ud. Så satte jeg mig ellers midt i butikken med næsen begravet i CB - og så kunne de SELV træffe en beslutning. Rigtig god øvelse for dem også - uden manipulerende mor, der synes det ene eller andet. De endte op med at vælge en fin en + sko m.m. - og jeg nød ½ time med ro og fred :-) At udstyr så ca. koster 10 LP-prøver, er en anden ting jeg prøver ikke at tænke for meget på :-) Hyggelig dag med frokost i byen - rigtig tøsetur. Men på vej hjem åbnede himlen sig igen, og sne væltede ned. Hvordan kan det dog blive ved???? Jeg er ved at være vældigt irriteret over det - det må jeg sige. Jeg trænger i den grad til at træne ordentligt - det er ikke mere hyggeligt at putte sig i sofahjørnet med en god bog og træde vande. Jeg vil UD!! Bevares - vi træner da. Gimli især - for han skal mest i år, og vi er da ude og træne stort set hver dag. Det er bare ikke det samme. Næseprøven kører - også med 5-6 stk på stribe på en linie væk fra mig - og den rigtige et godt stk fra dem ( lige lidt info til en, som læser med her - og har gode ideer :-) ). Fedt - det kører for ham - så jeg begynder vel at kunne ånde lidt lettet op omkring den øvelse nu. Men fri ved fod - hvor føreren vælter rundt, som gik hun på stylter. Ej sku - det dutter ikke. Feltet, hvor hunden løber i 10-15 cm. sne - og remmen ligger ovenpå. Hvad nu hvis hunden snubler i den - er feltet så farligt fremover ?? Tør jeg ikke....... Men det nager ikke at kunne få status på de øvelser, så i morgen er vi nogle stk. der har lejet et træningssted indendøre. Der er gulvtæpper på, og bruges normalt til agility. Jeg glæder mig - i hele taget det at komme ud blandt andre igen og få trænet igennem. Fælles-øvelser.......hvornår har man sidst kunnet være bekendt at dække sin hund af f.eks ? Bortset fra at træne smæk-dæk har jeg ikke gjort det. Ude ved træner Michael har der været fokus på at bakke - i alle retninger. Væk fra fører, ved siden af fører - rundt om fører. Og tjah - Gimli er oppe på ca. 15 meter nu, hvor han står i front mod mig - jeg siger bakke og peger - og så tæsker han baglæns ca. de der 15 m. At det er den længde giver sig selv - jeg kan ikke kaste guffer meget længere særligt præcist. Og man skal jo klikke for aktion, og belønne for position - så vigtigt hunden får guffen under bakkeriet, og fører stadig står langt væk - det er det billede, der skal belønnes. Bakke ved siden af mig går super - også 2 skridt frem, 2 skridt tilbage. Nu putter jeg det ind i forskellige "billeder" i.f.m. forskellige andre ting - for at gøre ham sikker. Ellers kan man risikere at det går fint efter 2 skridt frem f.eks - men efter en højre om på stedet, bruger han den "gode gamle" metode. Meget hyggeligt og sjovt - men kroppen skriger på felt og udlagte apporter. Det får vi i morgen - jeg glæder mig! 16.02.10
Gode nyheder. Så kom det sidste resultat:
Lapinette´s Back in Black " Bassie" Det kan simpelthen ikke være bedre! Derudover stort til lykke til Bassies far - Eros, samt Maria og Yvonne. Eros blev i går far til et flot kuld på 8 stk. på Kennel Gemdales i Sverige. Sandsynligvis 8 korthårshvalpe - for mor er korthåret. 5 tæver og 3 hanner. Dem glæder vi os til at følge!
15.02.10 Så er der svar fra DKK omkring Bassies albuer. Han har AD 0. Herligt.. så mangler vi bare hoftestatus. Hørte fra dyrlægen at Bassie fik under de foreskrevne 50 % dosis forleden, så han kan helt klart slet ikke tåle det sedat. Det er rigtig, rigtig ærgeligt med den historie - for som udgangspunkt ville det jo være fantastisk at få mange flere collies HD- fotograferede, end tilfældet er nu. Jeg er helt afklaret med, at trods denne oplevelse, kommer samtlige hvalpe her i huset ( om muligt ) til at blive fotograferede fremover. Jeg håber ikke vores oplevelse vil afholde folk fra at få deres hund i narkose. Ifølge min dyrlæge skal man være opmærksom på hundens reaktion, og klar til at give antisedat lynende hurtigt - og så skal det nok gå. Tjekkede lige op på hundeweb.dk - genial side. Sammenholder man registrerede hvalpe i 2009 med HD fotograferede hunde samme år ( endda lidt færre hunde reg. end året før ), så er det kun ca. 27 % af samtlige hunde, som er blevet HD fotograferet. I mine øjne alt, alt for lidt - særligt da der foretages parringer med hunde med ( for ) lave indeks. Løber man risikoen med sådanne parringer, er det jo virkelig vigtigt at få tjekket alt afkom - men det sker ikke. Jeg er glad for 71.5 % procent afkom her i huset er fotograferet - og det trods ingen forudgående aftaler med hvalpe-ejerne. Det vil der være fremover - således der bliver refunderet beløb, når hunden er fotograferet. Lige p.t venter jeg så på Bassies hofte-resultat - næsten FOR spændende. Dyrlægen syntes de var pæne, men man ved jo aldrig...... Nå - nu skal Honey tørres. Hun har lige været i bad efter at have fældet stort set alt af....Så bliver de lidt klamme i pelsen, så det er rart at få taget den helt store vasketur. 13.02.10 Sidder her med kaffen, efter en hel dag på farten. Først træning med Donna 9.00 - 10.00 ( Vil sige op 6.30, så alle hundene får god luftetur inden ), så var der hvalpehold 10.00-11.00, hvilket er hammer-sjovt. Sikke nogle livs-stykker!! Lige hjem og vende, og 11.45 gik turen til Jægerspris til collie-gåtur, som Helle havde arrangeret. På vejen rundede vi lige Jonstrup, og samlede Alice, Simon og Luna op. Jeg havde Donna og Silver med. Vi var hjemme 17.30. Utroligt dejlig tur. Vi var ikke vildt mange - 9 hunde og ca. samme antal mennesker, men det var en super tur. Vejret har garanteret afholdt flere fra at prøve at køre ud i alt det hvide, men det gik fint. Turen var lidt hård også - sne, tunge støvler og 7-8 km gåtur er ikke for tøsedrenge, men når man ved der venter kaffe og kage for enden af turen - så kan man alt :-) Men hvor var der smukt - og stille - ude i skoven. Rigtig, rigtigt rart - og personligt glædede jeg mig enormt over at se Bassie juble-jodle rundt med 180 i timen. Herligt! Jeg havde da også lige lejlighed til at stjæle ham lidt fra hans familie - under påskud af at træne lidt anti-trække-snor, men den skjulte dagsorden var da lige at gå lidt med ham :-) 3 hvalpe af huset var dermed med - Donna, Luna og Bassie - og herligt Bassie havde både mor, far og Camilla med. Så er kennelmor herligt fri for at gå med egne hunde. Super at have folk til den slags :-) Camilla gik hele ruten med Silver - tak for det :-) M.h.t. Bassie - og vores frygtelige oplevelse, så er der nu en forklaring. For det første er Bassie givet homozygot for MDR1-mutationen. D.v.s. -/- . Andrea er testet, og hun er -/- ( men har ikke reageret mærkeligt under narkose ), og hans morfar havde også reageret meget voldsomt på sedatet da han i sin tid blev HD fotograferet. Blev "underlig i hovedet", som dyrlægen sagde - og stak simpelthen af fra stedet, og var væk meget længe. Så jeg er vældigt sikker på Bassie også har -/-. Men hvorfor reagerer lige han så mærkeligt, for anslået er det ca. 50 % af alle collies, der har det ( ifølge amr. hjemmeside ). Jeg ringede til dyrlægen, og fik oplyst sedatet han anvendte hedder immobilon. Det skulle være noget af det mildeste - og han fik "lavdosis". Fint nok.... Jeg havde dårligt nået at skrive en beretning til god collie-ven, før der kom link retur : http://www.vetmed.wsu.edu/depts-vcpl/drugs.aspx ( og fik samme link senere fra Sverige ). Aktiv-stoffet i immobilon, er acepromazin - og ifølge denne liste, skal det omgåes med stor varsomhed, hvis man har en hund med MDR1 mutationen. Således kun 75 % dosis, hvis den er bærer - og 50 % hvis den har MDR1 mutationen. Min dyrlæge gav "lavdosis", men hvilke procent det dækker over, vides ikke. MEN - eftesom MDR1 hunde åbenbart har vanskeligheder med at tåle stoffet, bør man i min verden ikke anvende det på hunde, med risici for det. D.v.s. collies, border collies, aussies - og sikkert flere. Dyrlægen handlede bestemt i god tro - for tidl. nævnte collie-ven gravede lynhurtigt indlægssedlen på immobilon frem - og der står INTET om MDR1 overhovedet. INGEN forbehold tages, og det er jo en fatal fejl. D.v.s. den info mangler til dyrlægerne. Man kan ikke forvente dyrlæger ved anvendelse af et givent middel bruger lang tid på at google, om der evt. skulle være info, de ikke kan læse sig til på indlægs-sedlen - derfor SKAL en sådanne være komplet. Nu ringer jeg til dyrlægen igen mandag - og hvis ikke han gør det, så tager jeg fat på selskabet bag immobilon. Hvis det har interesse, har jeg lagt indlægssedlen ind her : Immobilon Jeg er MEGET, MEGET taknemmelig over Bassie jodler glad rundt i dag. Billederne fra dyrlægen kører på nethinden p.t. Det første jeg ser, når jeg vågner om morgenen, og det sidste der kører gennem hovedet inden jeg skal sove. Dejligt med en hel dag i dag med fart på - og sammen med Bassie. Andrea deltog i et forsøg på Landbohøjskolen som meget ung, for at se hvor mange collies der var MDR1 ramte. Det var faktisk de fleste - hvis ikke alle, der var enten ramte eller bærere, som jeg husker det. Intet problem, hvis man undgår de få stoffer de ikke kan tåle - men FATALT, hvis dette ikke sker. Jeg har gemt alle papirer fra Andreas undersøgelse, og der nævnte man iverkmetin-følsomheden som det største. Der er nævnt enkelte andre stoffer ( men ingen i.f.m. bedøvelse ), og man får opfattelsen af, at bare man undgår iverkmetin-holdige stoffer, er man på sikker side ( bruges ved behandling af især skab, og alternativer findes ) . Men der er flere stoffer - hvorfor den amr. side her er guld værd. Men godt nok svært som alm. hunde-ejer, selv at måtte orientere sig. Ingen grund til panik - i mine øjne er MDR1 mutationen stadig "småting" i.f.t. HD, allergi m.m. Betyder intet for hunden selv, hvis bare dyrlægen er sikker på, hvad der medicineres med - og det er så der den halter i dette tilfælde, grundet en mangelfuld indlægsseddel. Desværre ikke første gang man hører om det, men "vi" må jo bare lukke de huller, der opstår undervejs. Derfor denne smøre - skriv endelig immobilon på listen derhjemme over midler collien IKKE skal bedøves med. Her kommer lidt billeder fra dagen i dag :
11.02.10 Begivenhedsrige dage. Dagene er gået med en masse strikke og spindeopgaver, hundetræning m.m. Gudruns trøje er nu færdig, og bliver hentet af hendes mand i dag ( lyder fint i betragtning af de bor et godt stk. oppe i Sverige, men han er på vej til Fyn ;-) )
Gimli og jeg har en vild ambition om at få trampet træningspladsens sne ned til på søndag på Lapinette-holdet, så vi er af sted dagligt og træne dernede en halv times tid. Han husker godt - så vi kan fortsætte, hvor vi slap. Træner p.t. knald-smæk-dæk under gang :-) Det der fylder mest, er dog gårsdagens oplevelser - lidt på afstand i dag, men jeg har ikke sovet meget i nat, må jeg indrømme. Sad oppe til 02.00, mens tankerne kværnede. Hvalpene af huset er jo verdens bedste - og der er jo ikke det jeg ikke vil gøre for dem, for at de har det godt. Også kommende hvalpe, så det er meget ansvarligt at sørge for alle bliver HD-fotograferede m.m. Jah - det anbefales jo også, og jeg mener også det er det eneste rigtige. Bassie har jeg jo avlsretten over - så det er jo bare at få det overstået. Fik lov at låne ham i går - far kom oven i købet forbi med ham på vej til arbejde, så det var service. Verdens bedste hvalpekøbere har jeg - ingen tvivl om det. Super duper - han kom ind, jodlede glad rundt - og så kørte vi ½ time senere. Havde tid hos min yndlingsdyrlæge, som godt nok bor et stk. væk - men det betyder intet i den sammenhæng. Alt gik efter planen - vi kom ind, han blev vejet - og så fik han noget at sove på. Det virkede hurtigt - meget hurtigt, men op på bordet med ham og i gang. Første billede blev taget - men han lå lidt skævt, så endnu et blev taget. Jeg hjælper altid selv til - holder hoved + forben. Han lå stille - næsten for stille, og så blev vi opmærksomme på han ikke trak vejret. Jeg lagde en hånd på hans mave - og det var INTET. Så gik det stærkt. Ikke til at sige, hvor længe han ikke havde gjort det - 2 billeder var taget. Jeg blev kommanderet til at pumpe ham på bryst ( og lunger ), og dyrlægen fløj afsted for at finde opvågnings-middel. Pfyyyhhh - så står man der og ælter løs i en hund, som faktisk er helt livløs. Der røg mange tanker gennem hovedet, men jeg er altid rolig i situationer af den karakter - så kommer reaktionen bagefter. Dyrlægen kom tilbage, gav ham sprøjte med opvågningsmiddel og overtog arbejdet med ham. Jeg trådte 2 skridt tilbage, så der var plads og kunne bare se på, hvordan han knoklede med at få liv i Bassie - og der skete ikke rigtigt noget. Vågner han ? Spurgte jeg - "neeeej - ikke rigtigt" var svaret, og der blev virkelig knoklet for sagerne. Tid mister man helt fornemmelsen af - jeg syntes det var længe, jeg stod og så på det - men det er svært at vide, hvor længe. Pludselig så jeg et lille spjæt med bagebenet - " Ejjjj - nu vågner han - han spjætter" råbte jeg......Jaah, sagde dyrlægen, men han er stadig langt væk - for langt. Og han knoklede videre......og pludselig, så prøvede Bassie at løfte hovedet. "Så - nu er han der", sagde dyrlægen - og lige der begyndte benene bare at ryste på mig og tårerne flød. Hold da kæft.........!!! Mig suse hen til Bassie og tale til ham - berolige ham, samtidig med jeg ville være sikker på han holdte sig vågen ved mit snak. Dyrlægen var cool - endnu en grund til jeg holder sådan af ham. Han er en klippe! Så jeg fik besked på at snakke med Bassie, holde øje med ham - og så tog vi hurtigt et par billeder af albuerne. Hvad gik galt ? Dyrlægen vidste det ikke - havde aldrig prøvet det før, sagde han - men collier kan være lidt følsomme. Bassie er inde i en lidt tynd periode - mangler lidt huld, så dyrlægen mente det måske også kunne være en årsag. Jeg graver altid i sådan noget - jeg vil vide ( om muligt ) - så jeg har spurgt rundt og vil fortsætte med det. Nogle byder på MDR1 - at det kan være det. Andre siger det intet har at sige. Rundspørgen har da også vist at det er hunde af meget forskellige racer, der har været ude for det her - og ikke entydigt collies. Men jeg vil ringe og få navnes på sedatet og kontakte Landbohøjskolen. Så må de hjælpe mig. Sandsynligvis er der dog intet entydigt et svar - men det er helt sikkert at Bassie skal aldrig bedøves igen, med mindre det er livstruende tilstande, som gør sig gældende. Jeg er SÅ glad for jeg var hos "min" dyrlæge - han er altså sej. Jeg har fuld tillid til ham. Han behandler mange, mange collies - og er fuldt ud klar over MDR1 o.s.v. - og alle mine andre hunde er da også fotograferet hos ham, uden probs. Nogle ting kan ikke forklares - men det forhindrer mig ikke i at søge at finde et svar. Efter Bassie var vågnet, kom han hurtigt til sig selv og processen derefter har været ligesom med mine andre hunde. Njah - han blev faktisk hurtigere kvik igen. Vel hjemme omsatte han 3 stk. rugbrød med leverpostej. Helt sikkert ikke smarteste menu efter narkose, men jeg havde givet ham himlen, om muligt. Han lå i fred i køkkenet, men det lykkedes faktisk Andrea at mase sig forbi ungerne -og hen til Bassie. Hun plejer nok at kunne sætte unge hanner på plads - og også Bassie, men nu nærmede hun sig forsigtigt. Snuste til ham - og begyndte at vaske ham om øjnene og i ørerne. Tjah - så fik man da lige tårer i øjnene igen. Hun fik lov at blive sammen med ham - og så kunne de i fællesskab tigge lungeguffer hos mig :-) Svært at fortælle Helle og Christian, hvad der var sket - men det skal man. Det kunne i princippet jo også være sket for dem - en simpel tandrensning f.eks - og når det nu skulle være, så var jeg det bedste sted overhovedet med Bassie. Nu ved vi, at han ikke skal bedøves mere - om muligt.
06.02.10 Tiden flyver af sted med 7 kræ i huset. Hvordan nogen kan magte at have så mange + et arbejde går over min forstand. Jeg bruger nok 7 timer aktiv tid dagligt på dem. Nu er gåturene jo delt op, hvilket selvfølgelig koster ekstra tid. Men alle hunde skal have mulighed for at komme ud og rende løse 2 gange dagligt, så Harley og Gimli ryger på hvert sit hold. Det går der i hvert fald 4-5 timer med. Så er der træning - og soignering. Wrroooummm - det var så den dag :-) Men hvor er det fedt! Det er en kæmpe fornøjelse at have Harley her - jeg nyder det, og synes det er trist han skal hjem på mandag. Han er bare faldet ind i hele flokken, og er totalt lig Donna ( MORS pige ), så det er som at have 2 * gange Donna herhjemme. Meget legesyg, meget kontaktsøgende og enormt nem at træne. Jah - jeg kan jo ikke lade være med at gå og træne lidt, og han lærer godt nok hurtigt, og tænder meget på det. I og med Gimli ikke går med ham, og den øvrige flok går lidt hist og pist, så har der bare SLET ingen konflikter været, og han føler sig helt hjemme. Står ved hækken og gøer, når folk går forbi - og kommer fluks der kaldes, både på ture og når han er i haven. For en time siden knoklede tæverne + ham rundt i haven i fangeleg. Fedt. I morges på gåtur, hvor jeg havde alle med, mødte vi tilfældigt Karin med Kenzo og Diesel, og det gik da fint nok. De har gået flere ture sammen med Sanne/ Harley ved jeg. På tilbagevejen mødte vi dem igen - og jeg kaldte på Harley, som stormede hen til mig - og fik sin godbid. Derefter fløj han hen til Kenzo og markerede. Helt klart - det her er MIN flok, MINE ressourcer, såeh - hold dig på afstand. Utroligt - der plejer ikke at være noget med dem, men det giver åbenbart storhedsvanvid at have hele 4 tæver + Silver med på tur. Fik fluks fat i ham - og sat ham på plads, og han kapitulerede prompte. Mika går det også fint med - men hvor er det dejligt at blive bekræftet i man har valgt den rigtige race :-) Nøøøj, hvor sådan en islænder kan gø - og hun er vældigt besiddende i.f.t. mig. Det vil jeg ikke have - hun skal ikke sidde på mig og hapse de andre væk, så hun ligger konsekvent 2 meter fra mig og vogter over hvert et skridt fra mig. Mere end 2 meter fra mig, overlever hun ikke, tror jeg. Jeg får dog lidt paranoia over at blive iagttaget HELE tiden ;-) Hendes ejere havde bestilt bad m.m. mens hun er her - og det fik hun for et par dage siden. De har svært ved at håndtere hende, så i sommers havde jeg lejlighed til at fjerne kæmpe filtre fra det meste af undersiden. Der holdte hendes far hende - hvad han dårligt kunne, og jeg fjernede det meste, men nåede ikke i bund, for så syntes de det var synd, tror jeg. Nå - men herligt at være alene med kræet, for så går nogle ting nemmere :-) Jeg synes ikke det er synd for en hund, den skal stå på et bord og friseres, og allerede det er jo et fint signal at få sendt til hunden. Hun er lynende hurtig - og stædig, så at lade hende stå på bordet og tro hun ikke hopper ned, er naivt. Gider heller ikke stå og skælde ud hele tiden, så kopierede princippet fra når man strigler heste ( en er jo gammel hestepige ;-) ). 2 snore monteret på bordet - en fra hver side, så hun lige præcis kan stå alm. - men så hun ikke kan hoppe ned eller gå mere end et par skridt frem eller tilbage. Funker super. Sidde og ligge kan hun også. Friserede igennem, og konstaterede hurtigt masser af gammel uld og fældning. Hun blev pissed når man nærmede sig bukser og mave - knurrede og skabte sig - men jeg ignorerede det totalt, men var selvfølgelig meget forsigtig, så det ikke gjorde ondt. Badet tog hun fint - og efter 1 times lufttørring var det bord + blower. Hæhæ - han man hørt en islænder sprutte af arrigskab ? Jow - det har jeg nu. Kæft, hun var sur - men bare ærgeligt. Det skal hun altså ikke bestemme, og efter 20 minutter gav hun op, resignerede og stod helt stille. Fedt - jeg fik hevet en hel frysepose gammel uld af - og hun blev totalt lækker. Klippede negle - på forpoterne var de nok 7-8 mm for lange - den 5. klo på bagbenene var over 1 cm for lang - og på vej ind i benet igen. Poterne have lange stikkejavertusse-hår 4-5 cm ud både foran og bag. Jeg kender ikke til normen for islænder-klip, så hun har fået klippet poter, haser + faner som en collie. Kæft, det pyntede....Da hun var færdig så hun 3-4 år yngre ud. Utroligt, som det hjalp. Nu tror jeg vi skal have en tid hver 3. måned lige som flere andre hunde har det her......det skal jeg lige have overtalt ejerne til ( og det kan jeg sikkert sagtens ). Det er svært det der, når man er bange for det skal gøre ondt på hunden, og så undlader at klippe negle, eller frisere på mere ømfindtlige steder, for så bliver det jo værre og værre, og pludselig så GØR det måske ondt. Den er svær at komme ud over. Nogle gange er det nemmeste måske bare at lade en anden ordne hunden - for hunden ved godt man synes det er synd, og de kan virkelig give den gas på den konto. Nå - op 6.30 i dag og til træning - med Gimli. Super fint - og han kan nu sidde i bamse. Spørg lige, om det ser sødt ud :-) I øvrigt en ting at lære dem, hvor sneen er en fordel. Det oplevede jeg for nogle dage siden - den støtter ligesom om bagdelen og hjælper på balancen - så se at udnyt det nu, mens det er muligt :-) Derefter elev på hvalpeholdet - hvor vi havde teori forleden. Hammersjovt at være med til. Søde hvalpe - og søde ejere. Sjovt at opleve folk starte forfra - hvor man selv var for efterhånden en del år siden. De overvejelser der er - og tanker. Jeg forestiller mig der er ad åre kan komme perler på den konto - og den første kom forleden, hvor et par ejere berettede at deres hvalp humpede deres ben - og spurgte om det måske var fordi den havde set dem gøre det (?) :-) Harley tager hjem mandag, Mika tirsdag - og onsdag kommer Bassie :-) Yeeahh - men anledningen er nu ikke bare sjov og ballade. Vi skal ned til Hans Jørgen og have taget HD-billeder - og albuer også. Meget spændende....men jeg er nu ikke nervøs. Sikkert dumt af mig, men jeg har svært ved at forestille mig der skulle være noget, sådan som han løber rundt. Han er også blevet tilmeldt UHM til maj - så lige om lidt er han tjekket i hoved og r...! Han skal også udstilles her d. 27.02.
02.02.10 IHHH - hvor går det godt!!! Det er en udtalt fornøjelse at have Harley på besøg. De fleste hoteller har jo computer med internetadgang - og måske Sanne tjekker, hvordan det går her ? For det var svært at sige farvel til Harley. Men altså, Sanne - det er liiiiiige før, du ikke får ham hjem igen :-) Han minder SÅ meget om Donna - både af udseende, men også af sind. Lige så åndssvag - hopper op af mig, siger GRRR, GRRR og bider fast i jakken, trøjen - eller en hundesnor der hænger over skulderen. I dag havde jeg Donna hængede i det ene ærme på gåtur - og Harley i det andet :-) En nusse-prins er han også og der har absolut ingen konflikter været. Jeg har jo altid gode guffer med i lommen på tur, så han kommer som et søm, når der kaldes. Han går sammen med alle hundene herhjemme - minus Gimli. Og han er bare indlemmet totalt i flokken - i går lå Silver og han og sov ryg mod ryg midt på gulvet. I sådanne situationer er jeg godt nok glad for min store drønnert af en blå hanhund. Har er nok jordens rareste collie. Elsker alt og alle - også unge hanhunde, der smides ind i hans stue. Han spiser også gerne - han kan ellers være lidt kræsen, ved jeg. Han har spist masser af kylling, ørreder og grøntsager. Så er det kallun i aften. Oksekød gad han ikke i går - men nu prøver jeg at blande noget med kallun ;-) Det kræver lidt arbejde i form af gåture. I morges gik jeg 2* 1 time. Først med flokken her på 6 stk ( incl Gimli og Mika ), og så samme tur med Harley - og så kom Donna med. Hun er svær at løbe træt. I går var det Harley med 5 stk andre hunde, og så Gimli og Mika alene. Prøver at dele sol og vind lige. Så er der lige afleveret en masse stof til Collie-Bladet, så der er rent bord i den afdeling. Også herlig følelse. Jeg har bestemt mig for hvem Andrea skal parres med næste gang - og fået positivt svar fra ejerne. MEGET positivt - det glæder mig meget. Jeg kender hunden - har været på kursusdag med den, og han er en lækker, meget glad og arbejdsvillig blue merle han. Selvfølgelig er hofter, øjne, UHM og udstillingsresultater i orden. Der er skrevet nogle stk. op til kuldet - og de er informerede. Jeg venter stadig med at putte ham på siden, til parring har fundet sted. Der var det flotteste solskins-vejr i morges/formiddags - og helt vindstille. Det var lige før man troede dmi var fulde af løgn omkring snestorm - men den har så indfundet sig. Det blæser og sneer en del nu. Dejligt at der er handlet, gået lange ture og indkøbt kage :-) Så er det bare at nyde uvejrets rasen Jeg savner dog VILDT at komme ud på en grøn græsplæne, og træne. Øv, øv,øv. Mange ting kan trænes indendøre - men m.h.t. LP programmer, så kræves der faktisk plads o.s.v. til de momenter Gimli mangler træning i, i LP3. Næseprøven er nu trænet MEGET, og ikke en gang har han taget forkert. Mystisk, ikk `? Har ellers været mange veje rundt for at øge tempo/stress. Lagde f.eks 15 klodser ud bag en busk i haven, og gik så 20 meter væk med ham - og sendte ham af sted. Så skulle han om bag busken, og væk fra mig - og søge blandt så mange. Noget der ville kunne få ham til at forcere - men han kom stolt 10 sek. senere med den rigtige - i 3 tilfælde. Jeg fatter ikke en bønne, men tillader mig at håbe på at de 2 prøver sidste sæson var enegængere. Flere taler om DKKs næseprøver er sværere for hundene - har hørt mange forklaringer, men jeg synes jo alligevel, at han burde kunne finde den jeg lige har rørt ved rimeligt nemt - uanset om de så alle skulle være oversmurt med leverpostej. Hmmm - måske næste skridt - at prøve det ? Hæ - niks. Tæverne er også stue-trænede - og vi mangler også græsplænen til felt og apport. Akkeja - tålmodighed er en dyd - eller noed.
31.01.10 Hvor mange hunde kan man have i et parcelhus ? Tjah - det handler vel bare om at have guffer nok, ikk `? Skinketern er gode i den forbindelse. Vi har p.t. 7 hunde her - og det er hyggeligt :-) Det går forrygende. Harley flyttede ind i dag og ingen probs. Havde lagt mange planer for at så kunne han lukkes sammen med søster Donna, og så tante Andrea o.s.v. - men lige nu ligger han og snorkbobler i stuen med hele flokken på nær Gimli. Vi har også gået lange, gode ture i eftermiddags. Tror jeg har tabt 4-5 kilo om en uge ( jah - man har lov at håbe, ikk`? ) De kender ham jo - så det er nemt. Gimli stresser over det, så han holdes væk for sin egen skyld. Han har så resten af huset - og jah, Mika går også der nu. For nu er jeg gået ud af stuen, og Mika er nok det nærmeste en omvandrende hæmoride man kan opleve. Hun har adopteret mig, og er hun radius 3 meter væk - så er livet bare ikke det samme :-) Kun når vi er ude på tur, giver hun los og løber gerne et godt stk. væk efter en fugl eller lign. Går ellers fint med de andre - hun har sågar sovet i ske med Andrea et par gange, men hun lever alene med to mennesker, der går hjemme til daglig - og er meget afhængig af den menneskekontakt. Harley skal være her en uge, mens familien ligger på en strand og bliver brune - og Mika skal også hjem om en uges tid. Tjah - her er det jo vinter - i DEN grad. Måtte aflyse træning i dag, og der skal ellers meget til. Men 30 -40 cm sne at hoppe rundt i - nope. Det får ingen noget ud af. I går var der foredrag i DCK-regi. Helle fortalte om redningshunde - træningen, og opgaver i praksis. Meget spændende - og mange collie-folk mødte op. Rigtig hyggelig og lærerig eftermiddag ( med kage og kaffe - seføli ;-) ). Jeg vil skrive DCK-arrangementer ind i kalenderen fremover , for dels er jeg selv med til arrangere, men så der også ideer at få der måske. I eftermiddags trodsede jeg sne og glatte veje og kørte ud på bogudsalg. Så nemlig forleden spændende bøger MEGET billigt til salg.
28.01.10 Super smuk morgen! Man kunne helt fornemme foråret om hjørnet. Jeg fik vanen tro taget lidt billeder. I går var Kenzo forbi til en gang vask - imødeset med stor nysgerrighed, for jeg har aldrig - never ever - set en collie med så meget pels. Gimli er vand i forhold til ham. Jeg var forberedt på det ville tage 5-6 timer, men vi klarede det på 3½ time alligevel. Det er mystisk - både Kenzo og Diesel har sat ekstremt meget pels. De er næsten bredere end de er lange, og ejerne har meget sjov ud af at fortælle om, hvordan de ser ud, når man går bagved :-) Men alligevel var det faktisk til at komme igennem, og fint nok med lidt variation, for udover Silver har de andre 4 herhjemme storfældet på det sidste. Jeg fik hevet den sidste underuld af Honey i går. Donna var færdig for ca. 1 måned siden, og det er spændende om hun når at blive fit til udstilling 27. feb. Kunne man bare låne lidt af D´herrer Kenzo og Diesel :-) Dagene går med spind og strik, lange ture, lidt træning - og nu venter en week-end med redningshunde-foredrag og det kræver noget kage m.m. - som jeg får lov at stå for.
25.01.10 Efter en dag begravet i uld, var det hundetid i går. Først Lapinette-holdet, som godt nok var en kold fornøjelse - om end bestemt en fornøjelse. Nu er der meldt til prøver hist og pist - så målene er sat. Så skal der bare knokles derudaf.... Sarah er startet med at træne Silver - og han var da godt nok rigtig dygtig i går. Andrea gik også fint med mig. Arrgghhh - det kløer i fingrene for at melde dem til prøver, men at træne 5 hunde på konkurrence-niveau ?? Jeg har meldt 3 hunde til 2 * rallyprøver, og Gimli til LP3prøve - og forudser allerede en sommer på leverpostejmadder. Gosh, det er dyrt.... Planen må være Gimli er 1.prioritet, og så må tæverne til, efterhånden som de er HELT klar til LP2. Pengene rækker ikke til en masse prøver til den "er der". Det skal den være inden da...... Så kom Susanne forbi med 2 * Årets collier, for at få taget et par billeder af dem. Der var lidt overskyet - men det lykkedes at få nogen i kassen. Det her synes jeg selv er fedt, for det er super med en fører, som leger med hundene, så man bare kan knipse løs. Når man er alene skal man både aktivere og knipse jo....
Efter foto-session var der gået 3 timer udendøre, og nøjs, det var koldt i går. Det blæste også pænt meget. Så hjem og lige sidde lidt i sofaen, men jeg nåede ikke at få varmen igen, før det var videre til agility med Donna. Som vanligt ski... sur over hun ikke var med om formiddagen. Det var sidste gang i går, og højrehandling er blevet noget mere naturligt for os begge. Donna er vild og blodig - og meget utålmodig efter at være den, som skal på banen :-) I går var hel og rigtig bane stillet op - dog ikke med de rigtige højder. Springene var lavere end Donnas str. foreskriver - men ellers rigtig bane med 14-15 forhindringer undervejs. Hjulet og posen havde vi ikke prøvet før. Posen gik fint - hjulet sprang hun fint igennem - sådan lidt over det hele. Om det lige var ved siden af eller gennem hjulet gjorde hun ikke så meget ud af - så der måtte hun lige korrigeres hver gang. Men ellers gik det godt - og stærkt. Jeg kunne allerede, med vores ikke særligt store erfaring, sende hende gennem tunnelen 5-6 meter fra med kommandoen "igennem" - og så tæskede hun fra mig og direkte ind i den. Den knækkede 90 grader - så jeg kunne løbe skråt op og tage imod hende og være med videre. For helt ærligt - jeg kan sku ikke følge med. Hun er alt for hurtig. Balancen nupper hun i fuld galop - også oppe på den, så det er godt hun har en god stå-kommando til feltet. Det er faktisk ski...skægt. Måske man en dag skulle have sig en agilityhund ? For jeg vil ikke træne både lydighed og agility med Donna - men skægt, det er det. Vi får gået gode ture - og vejret i dag har jo været pragtfuld. Så vi nuppede en strandtur. 6 stk. kræ fik lov at give den gas 1½ time derude. Jeg nuppede lidt billeder + lidt af Donna/Andrea, da vi kom hjem. Har fået foto-bog, og er ved at udvikle bevidsthed om hvad der giver gode billeder - og hvorfor. Så der skal trænes.......men kunne godt bruge en hjælper der gad at kaste bolde, sende over spring m.m.
23.01.10 I dag havde jeg inviteret til "Åbent spindehus", fordi det er så hammer hyggeligt og inspirerende at følge med hos andre og se deres kreationer. 8 var vi dag - og alle collie-folk :-) Flere havde kage med - og vi havde også en kage + masser af kaffe/te, og så blev der ellers vist frem, prøvet rok, strikket, hygget o.s.v. Kæmpe succes - imponerende at se, hvad nogle får lavet. Hvalpekøber Alice havde f.eks tidligere købt stort set alle mine garnrester af hundeuld - mange farver m.m. Jeg vidste det skulle blive en trøje, men se lige - er det ikke bare totalt WOW :
Man kan lige skimte Silver bagved - han elsker her er folk, og fik lige mast sig ned mellem et par stk i sofaen :-) Jeg skal love for der bliver strikket rundt omkring - og meget i hundeuld. Meget af garnet er jo herfra, og halsedisser, sokker, og handsker m.m. bliver bare spyttet ud. Dejligt at se. Spændende også om flere hopper på at spinde - Laila var med sidst, fik blod på tanden, købte en rok - og er så gået helt agurk i at spinde. Super flot - og sjovt at se. Hun havde flotte valkede hatte med i dag. Imponerende - og SÅ skægt at se, hvad folk får lavet. Jeg hev lige et par angora-kaniner ind - tror jeg også var sjovt for flere, for hold da op den har meget uld, sådan en. Og hvor er de tamme....Ja, det er de. De har et utroligt roligt gemyt. Meget sjovt at tænke på de bliver til de flotteste sjaler m.m. Tak for en rigtig dejlig dag!!
En kedelig nyhed i går, var Marias beslutning om at trække Eros fra avl. Hun ved, han har en skade - men kan ikke bevise der ikke var noget før, og for at lade tvivlen kommen avlen til gode, trækker hun ham. Jeg er personligt ked af ikke at kunne bruge ham - men forstår hende også særdeles godt. Skulle der opstå en eller anden lille ting med hvalpene - som i princippet kunne komme fra min tæve - så bliver man slagtet. Better safe, than sorry. Jeg glæder mig SÅ meget over, at Eros og Andrea har lavet den mest fantastisk hvalp i Bassie, og går røntgen m.m.som håbet, kan Eros linier føres videre gennem ham. I mine øjne er Eros noget særligt - fra første færd har jeg været helt vild med ham - og sådan er det. Nogle hunde taler bare mere til en end andre. Det betyder jeg skal finde en ny han til Andrea - som ventes i løb i marts/ april. Jeg har et par stk. i tankerne - de skal tjekkes ud, ejerne kontaktes m.m. - men der bliver ikke annonceret noget, før parring har fundet sted. Jeg er ved at være lidt træt af at måtte slette igen, når det ikke går som ventet ;-) De påtænkte hanner er blue merle - og af svenske arbejdslinier, og faktisk i familie med Eros, så det bliver så tæt på det samme, som det kan blive. Jeg har mødt den ene i.f.m. kursus i Sverige, og må sige at han også har "det", som jeg søger. Men mere evt. herom senere. Enten Donna eller Honey vil også blive parret i år. Så havde jeg tænkt at skrive lidt om råfodring/ BARF / hjemmelavet mad. For man erfarer jo hele tiden nyt - og tænker nye tanker :-) Jeg er MEGET glad for råfodring - hundene stortrives, og strutter af sundhed. Nu er det snart 2 år de har været på råt. Men man korrigerer lidt hen ad vejen, og måske min fodringsform efterhånden er en mellemting mellem råt og hjemmelavet mad. Jeg tænker nemlig til tider at kød/ben alene er lidt ensformigt. Man skal imitere det hele byttedyr - men ja, der er jo en del grønt i maven ( har man slagtet en kanin, ved man at der er ca 2. dl ), der er øjnene, som er smækfyldte med E vitaminer, og pelsen er fibre. Alt sammen noget hunden har brug for. Så muskelfibre, lever, kallun og ben er måske nok for ensidigt. Mine hunde får en hel kanin til tider, og alt bliver spist. Pels, kløer, tænder m.m. - alt er væk. Men hvis ikke hunden får E vitamin af øjnene, eller fibre fra pelsen - hvad så ? Jeg giver grøntsager - rå, som er blendet virkelig grundigt. Gerne 5 minutter, hvor min ( vældigt kraftige ) blender bare står og giver den gas. Det er vigtigt cellevæggene er helt smadrede, så de kan optage det. Og så optager de det - der er lavet forsøg på Landbohøjskolen, der påviser de optager mindst lige så meget som mennesker. Så her er gårsdagens morgenmenu. Indmadsdag - men ren indmad giver dårlig mave, så her er det ½ lever, ½ oksekød + grønt. Sådan en portion grønt ( eller med hvad vi nu har af grønt ) får de 5 gange på en uge.
Jo flere forskellige farver man kan få med - desto flere forskellige vitaminer. Jeg har fundet ud af de grønne bladgrøntsager er vigtige. Det skriver Billinghurst faktisk også i sin bog om BARF. Mine har fået hokamix ( med bl.a alger i ) stort set altid, mens de har fået råt. I sommers havde jeg regnet med at få købt på en udstilling, men fik ikke gjort det - og så gik et par mdr. uden hokamix. Intet problem ifølge mange. Men så fik Gimli noget med øjnene - troede faktisk det var hårsækmider, for det så ud til han tabte hår - og han så "forkert" ud, hvad andre også påtalte. I øvrigt sund, fin, fit o.s.v. - men mærkelig om øjnene. Så fik de hokamix igen - og så forsvandt det. Så gik det op for mig - det var sgu da pigmenten som var forsvundet. Han var mere lyserød om øjnene, hvilket jeg tolkede som hårtab - men det var simpelthen farven, som blev lysere. Nu fik han hokamix igen - og dermed alger, som er pigmentforstærker - og problemet forsvandt. Aha - god info. Tørkostindutrien tilsætter jo også alt muligt for at fremme farverne hos hunde - så det skal man være opmærksom på. Gimli var eneste hund herhjemme, der reagerede på det - men der er jo også forskel på hunde. Men grønne bladgrøntsager har samme effekt på pigment - så nu får de spinat i, hver gang de får grønt. God olie er vigtig - og bruger man hvedekimolie - så får de E vitaminer, som der ellers ikke er mange kilder til. Kulhydrater - behøver hunde ikke. De omdanner proteiner og fedt til energi - MEN, jeg vil gerne være på den sikre side, og den gode Billinghurst skriver faktisk også om grøddag til hunden. 4-5 gange om ugen får mine hunde også kulhydrater. Ofte ris eller pasta som er tilovers fra vores mad, men lige så tit koger jeg en gang havregrød og knalder i deres kød. Det fik de f.eks i går aftes - oksekød, lever + havregrød. Men her kommer morgenmenuen :
21.01.10 Så skylder jeg vist en update. I forgårs ringede Elvis mor om formiddagen, og fortalte hun lige havde afleveret Elvis ved dyrlægen. Nå, for søren. Hvad da ? Det viste sig han havde været med på gården ( hvor deres hest står ) ved jule-tid, og vanen tro leget godt og grundigt med schæfer-tæve, som også er der. Bagefter havde han haltet på det ene bagben. Hun havde søgt at holde ham i ro dagene efter, men det er SVÆRT, siger hun - for han har bare så meget knald bagi. Jo tak - kender godt den problematik. Han havde så haltet on/off et stk. tid - og så tog hun ham til dyrlæge, som mente at kunne høre en "knaselyd" i knæleddet, så hun blev henvist til et dyrehospital til røntgen. Og det var så der hun havde afleveret ham i går, og det var hårdt af h.... til at gå fra sin hund. Ja - det er det. Og det kommer bag på en, når man igen sidder i bilen med snoren i hånden. Helt irrationelt føler man, at man svigter hunden. Ring ENDELIG i den situation - jeg tager altid gerne med. Jeg har selv skamløst benyttet mig af Jeannette og Karin de sidste gange den risiko har været der her i huset. Det er rart at have nogen om sig bagefter. Røntgenbillederne viste en forstuvning i knæleddet - som den første dyrlæge havde mærket. Der var en skade i brusken, så han skal have sprøjter direkte ind i leddet de næste 3 uger. Røntgenbillederne havde også vist de smukkeste hofter - så det er helt ærgeligt jeg ikke vidste det, for så skulle en rekvisition lige have været med. Rigtig god bedring til Elvis. Vi snakkede jo frem og tilbage, og en ting hans mor netop sagde - var at når en hund fortsat halter, så tænker man jo på hofterne o.s.v. Ja - det gør man, og derfor vil alle hvalpe herfra også blive røntgenfotograferet fremover - og så får man refunderet penge. Sidst blev det lavet som tilbud, men netop i en situation med en halt hund, så er det rart at vide hofterne er ok. Men skader kan altid opstå - desværre. Men Elvis skal nu nok blive fin igen, mente de. Bassie har fået tid til røntgen nu - 10. februar, og klog af skade får han røntgenfotograferet både hofter og albuer. For apropos skader, så fik hans far jo en rigtig grim en, da han var ude og træne sök sidste år. Det går stærkt når de er ude og rundere - og det foregår i svensk skov. Han havde løbet med 180 i timen, og pludselig sad det ene forben fast - og han fortsatte. De tilstedeværende havde sjældent hørt en hund skrige så højt. Babu babu dyrehospital, som påviste en skade i forbenet. Der var en del ødelagt - bl.a. brusken. Han har så fået en masse behandlinger, men har fortsat haltet - og haft smerter, kunne man se. Jeg har kendt Eros både før og efter, og der har været KÆMPE forskel. Man kunne se han havde ondt på hans øjne. Maria har gjort en masse - bl.a. blev han opereret, hvor de fandt et stk. brusk, som sad forkert og så gnavede i leddet. Det blev pillet ud, og ligger nu hjemme ved Maria. Jeg har stået med det i hånden - kan godt forstå det har gjort avs. I forbindelse med seneste behandling blev han røntgenfotograferet igen, og det er åbenbart sådan i Sverige at det automatisk bliver sendt til registrering i svensk kennel klub. Dyrlægerne i denne seneste omgang havde sagt, at det klart så ud til at være en skade, men på papiret hedder det albue-dysplasi. Derfor står Eros nu registreret som havende albue-dysplasi. Intet problem for os, der kender hans historie - og kendte ham før skaden, og har set ham efter. Men for at komme tilbage til "klog af skade" - så er Eros jo ikke fotograferet i albuerne før da. Så det kan ikke bevises officielt at det er en skade. I SKKs arkiver har han albuedysplasi - sådan er det. Så jeg skal forebygge frem for helbrede - for emsige mennesker er der åbenbart nok af, som sender klager i klub-regi i Sverige, og anfører hunden ikke skal bruges i avl, grundet albuedysplasi. Skader kan ske - det ved man, men skal man udelukke en fantastisk hundi avl, fordi han er røget i et hul, har ødelagt sit ben - og nu hedder noget forkert på papiret ? Når han i øvrigt har så mange super kvaliteter ?? Bassie bliver fotograferet nu - og er alt fint ( hvad forventes ), så har jeg bestemt ingen betænkeligheder med at bruge Eros igen. Mika er flyttet ind i dag - for en lidt længere bemærkning. Mika er mine svigerforælderes islandske fårehund, som fylder lige så meget som 5 collies :-) Så vi startede dagen med 1½ times gåtur for at tage toppen. Hun er dog blevet lidt ældre, kan jeg mærke - og mere rolig. Hyggeligt er det - lige p.t. ligger alle 6 og koger. Om en uges tid flytter Harley ind - så der bliver fest og farver. Godt jeg går hjemme - for så skal der luftes i hold. Han bliver en uges tid - og jeg glæder mig. Harley, Donna og Bassie er meldt til udstilling d. 27. i collie-klubben. Overvejede længe hvordan og hvorledes - for Gimli er Årets hund i rally øvede, og bør faktisk med og få sin roset. Men han kan ikke lide det - i 2007 blev han fragtet til Nordjylland for det samme, og da han skulle ind i ringen, klodsede han 4 ben. Han kunne IKKE lide det glatte gulv. Så det er bestemt ikke for hans skyld at hive ham med - så det gør jeg ikke. Så er der plads til at udstille et par stk. i stedet - for jeg ved jo at når først LP-sæsonen kører for alvor, så får jeg ikke udstillet noget videre. Det er med at få det hele til at passe - og det tyder da også på at det bliver den største udfordring i 2010. :-) F.eks har jeg medvirket til at kæmpe for at arrangere UHM i DK, og så viser det sig det lige er den week-end, hvor Sarah skal konfirmeres, og hvor Bassies familie også har datter, der skal konfirmeres. Hver sin dag sku!! Æv, hvor ærgeligt. Bassies fam. vil godt sætte en formiddag af til det - men i DK skal man åbenbart påregne at bruge hele dagen, og gå med som gruppe, med alle hundene. Så kan det bliver lidt svært at nå, når der er konfirmation at arrangere dagen efter. I Sverige gik jeg med turen rundt med en anden hund, end mine egne - så der skulle man ikke bruge hele dagen. Så hvis ikke der kan gives dispensation til Bassie - så må vi futte til Sverige. Jeg har lige skrevet til dem derovre, og hørt hvornår de afholder dem. Bassie har jo heldigvis rabiesvaccinen i orden. Men for pokker et puslespil nogle gange - og jeg kan se flere sammenfald de næste mdr. Det er en lige så stor udfordring som at lære hundene, hvad de skal, til tider :-) 17.01.10 Så er der kommet billede og tekst på klubbens hjemmeside - så nu er jeg officielt instruktør-elev. Vi er startet med at træne igen - og både hunde og jeg er vældigt motiverede. En øvelse som nåede at drille i hvert fald Gimli til sidst i forrige sæson, var næseprøven. Jeg har vel et par kilo næseprøver liggende, så det er bare at starte fra en ende af. Vejret er jo noget hø p.t. Udover det er koldt ( som nok mest er et problem for føreren ), så er alt sneen, her på Amager i hvert fald, blevet til is. Vi skøjter rundt.... Såeh - ingen øvelser med knald på. Jeg gider ikke halte hunde - eller ditto fører. Det er surt - for feltøvelse og apport ville være rigtig rart at bruge noget tid på. Dæk nænner jeg heller ikke at udsætte dem for - med maveskindet ned på isen. Både Honey og Donna er blevet barberet på maven inden for det sidste ½ år, og pelsen er stadig ikke top-super der, udover alle tre tæver har storfældet. Næseprøven røg ind i stuen - heldigvis er der 5-6 meter frit gulv i midten, så der kan sættes af på afstand. Skide sjovt - ud med 15 pinde ( kan lige så træne søgedelen grundigt ), og så kommandere søge. Alle 3 hunde som fik den træning ( Honey, Donna og Gimli ) tæskede så afsted på det glatte parketgulv, prøvede at bremse ved næsepindene, men fløj lige ind i herligheden så pindene blev skudt rundt i rummet :-) Det var ren spas - og de tonsede rundt med 120 i timen for at finde den rigtige efterfølgende. Jeg er stolt over de alle valgte rigtigt - og meget sikkert. Det gjorde Andrea til gengæld ikke i dag, da hun var med på Lapinetteholdet, og næseprøven var på programmet. Hun apporterer glad og gerne - men gider ikke ulejlige sig med at finde den rigtige. Det er også meget lang tid siden hun er trænet i det. Men der ligger en fin stue-opgave og venter på hende der. I går var der familiebesøg herhjemme hele dagen, så da Bassie + mor og far kom forbi for at hente kødben, og annoncerede at de tog på gåtur på fritløbsområdet, så endte det med at de spontant fik Andrea med også. Hun skulle jo ud og hilse på sønnemand, og da hun så troede det var gåtur-tid, gav det ligesom sig selv. Herligt - hun fik laaaaang tur, og det var gået kanon. Bassie har respekt for Big mama ( som er ½ str. ham - hæ ), og det tror jeg er rigtigt sundt for ham at konfronteres med. Hun gør ikke noget, men man ved jo godt mødre har et særligt blik, så man kan blive helt lille.....Det har Andrea åbenbart også. Stor oplevelse, sagde Bassies far og mor - med 2 sorte collier med, og det har det også været for Andrea. Det var en dejlig træt hund, som kom hjem. Det var lige før hun ikke gad aftenturen :-) I dag stod den på Lapinette-træning, hvor 9 seje hundeførere mødte op. Det var koldt - og det var også begrænset hvad vi kunne træne fra konventionelt LP1 program. Dæk ? Niks - af ovennævnte grunde. Indkald ? Niks. Spring ? Niks.... Så det blev søgeøvelse, lineføring - og tricks. Startede med at prøve 4-5 tricks, og så var opgaven, at mens alle kom gennem næseprøven, skulle resten forberede et tricks ( som de ikke kendte i forvejen ) og vise efterfølgende. Det gik faktisk rigtigt fint - et par hunde imponerede rigtigt flot. Kenzo lærte da lige at twist var den ene vej - og spin den anden, uden videre hjælp udover det verbale. Kashmir rullede rundt.....og Diesel også ( med lidt hjælp - hæ ). Alle øvelser er gennemgået nu - planen for så vidt overholdt, men fælles-dæk er f.eks ikke øvet de sidste gange med meget sne. Vi har i fællesskab besluttet at køre på 1 måned mere inden for-sjov-prøve. Jeg opdaterer aktivitets-siden. Eftermiddagen bød på agility i klubben med Donna. Jeg har verdens bedste hundevenner, som gerne ville med og kigge- og transporterede mig og Donna frem og tilbage. Vores bils bremser døde nemlig i går - lige mens Lars var ude og handle. Han måtte køre forsigtigt hjem og bremse med håndbremsen. Uha - hø! Agility er hammer-skægt, og Donna synes også det er ren fest. Højrehandling er vi ikke gode til. Donna søger konsekvent venstre side, og lykkes det mig at få hende på højre side, føler jeg mig helt klumpfodet. Balancen prøvede vi i dag - og hun elskede den. Jeg nåede end ikke at give kommando før hun tæskede op på den. Springene er sjove - og tunnellen ligeså. Tunnel med knæk tog hun super fint - når jeg handlede fra venstre. Var det fra højre bakkede hun ud igen, og det lykkedes først efter nogle gange. Helt tydeligt vi begge synes det er mystisk at hun er på den side. Så sidder man med spørgsmålet om, hvor meget man skal gøre ved det. Det kunne snildt trænes op - og hun tænder meget på det hele, men går det ud over lydigheden ? Mit gæt er - ja. Det er jo super duper hun placerer sig korrekt til venstre hele tiden - det skal ikke ødelægges eller forvirres. Men som sjov inspirerende adspredelse er agility fantastisk skægt. Kan kun anbefales. Endnu mere angora-garn til salg på Salgs-siden 13.01.10 Så er der blevet nyst og hostet lidt igennem de sidste dage, men nu går det ok igen. Var til generalforsamling i Klubben i går aftes. Klubben = Amagerlands agility og lydighedscenter. Vældig hyggeligt, og personligt glædede jeg mig meget over rigelige mængder kaffe, hjemmebagt kage, og da det var spist gik der slik på omgang :-) Efter GF var der instruktørmøde, hvor jeg deltog - i lighed med 3 andre instruktør-elever. Når vi er færdige, er vi 14 -15 instruktører i klubben. Fedt - og stemningen er super! Der er kommet anmodning om billede + tekst til hjemmesiden - så kommer instruktøreleverne på, og så fik vi uddelt vores første omgang instruktør-tøj ( super vest + T-shirt med logo på ). Så vidt jeg forstod har man en righoldig garderobe i løbet af de første par år :-) I hele taget var det tydeligt at det er en klub, hvor der nurses for instruktørerne. Samtlige havde været på kurser sidste år - og der bruges mange penge på videre-uddannelse. Klikker-camp er f.eks tilbagevendende begivenhed for mange. Jeg synes det er SÅ rigtigt tænkt. Udover det selvfølgelig er hammer-sjovt at arbejde med folk og deres hunde, og arbejdet selvfølgelig bærer lønnen i sig selv, så er det en rigtig fed følelse at føle det arbejde værdsættes ved at der støttes op. Og kursus-virksomhed og kontinuerlig inspiration kommer jo samtlige medlemmer til gode. Jeg er så glad for det er der jeg er kommet i gang. Skal lige have løst problemet med billedet - for har ca. 2000 billeder med hunde ( eller noed ), men ikke nogen med mig + 5 hunde. Hmmm - jeg må finde nogen at fedte for :-) Der er mere garn færdigt - billede lagt ind på "til salg"-siden. Nå - nu vil jeg ned og lave noget stue-træning. De sidste dage har jeg ikke fået trænet med vovserne, for jeg har nyst hver 5. sekund - og de trænger til det, kan jeg mærke. At få brændt nogle små grå af :-) 09.01.10 Kolde dage p.t. Jeannette var forbi i dag, og oplyste der var minus 21 grader i deres have i nat. Wow...... Jeg har masser af spinde-ordrer, så der spindes en del - og så gåes der lange ture med vovserne og trænes lidt. Oplagt at lege lidt med kameraet på disse ture.
06.01.10 Så er der lidt overskud til update igen. Dum, dummere, Nette! Troede virkelig rodbehandlingen var på plads. Niks - de havde pillet nerven ud, og så lukket hullet midlertidigt til, så da jeg mødte op i går, og troede der bare skulle fyldes plast i - så STARTEDE selve det rigtigt grimme først. Syntes ellers det var slemt at få nerven boret ud, og tandlægen troede da også bare der skulle pudses lidt af og fyldes i - men ak, som skrevet - tingene går ikke altid som man tror. Nyt røntgen-billede viste, at der var probs ned gennem rødderne - og helt ned i kæbebenet. Det fik jeg først at vide bagefter. Så da de efter røntgen blev lidt sammenbidte og talte tandlæge-kodesprog fattede jeg ikke mistanke. Og syntes da heller ikke det var så vigtigt at sige at bedøvelsen vist ikke virkede - for det summede lidt, men da jeg lige prøvebed i læben gjorde det pænt ondt. Men der skulle jo bare plast i - og nerven var væk. Helt ærligt - så skidt med bedøvelse. HÅH! De gik i gang med at bore - sikkert for at lige pudse af inden fyldning, men avs, så gjorde det sku ondt. Og mere ondt. tårerne sprang i øjnene og jeg gav et sæt. Jah, det niver måske lidt dernede, sagde han....det kan det godt, selv om man er bedøvet. Bedøvet - jamen, den virkede jo ikke ?? Men hvordan siger man lige det, med munden fuld af fingre, bor, suger o.s.v. OG så er jeg altså bare for autoritets-tro i de situationer. Så jeg led - og det fortsatte og fortsatte - og det gjorde så ondt, at jeg til sidst gled helt ind i mig selv og blev helt blank i hovedet. Der blev sat måler ned - for at måle højden, fik jeg at vide - men i øvrigt anede jeg ikke hvad der foregik. Efter 5 kvarter med vilde smerter, fik jeg lov at slippe. Det havde været værre end antaget - de måtte helt ned i kæbebenet og bore og der var betændelse dernede. Nu var hullet forseglet - men stadig ingen rigtig fyldning. Eftersom jeg gik ned med stress, fordi jeg følte det som overgreb at være "fastlåst" på scenen i en ubehagelig situation, og klaustrofobi over ikke at kunne komme væk - hvordan mon situationen i går så var ? Den var rigtig grim - og lad mig bare sige, at tandlæger kan være nok så lækre - jeg kan IKKE lide dem! Heldigvis er verden ikke sort/hvid - og hvis dette var lidt henad sort - så har der også været en masse "hvidt" at glæde sig over :-) Konkurrencen internt i Dansk Collie Klub om at få kåret de collies med bedste reultater i hhv LP og rally er udløbet.
Honey er blevet årets 2. bedste collie i LP1 - og konkurrencen har været benhård. Med 170, 170, 174 + 5 vinderpoint ekstra for 3. vinder ved DM - så er vi oppe i de dyre points. Det er utroligt fantastisk at se så mange collies have gjort det super.
Donna er blevet årets 4. bedste collie i LP1. Honey deler en 3. plads om årets bedste collie i rally begynder, og Donna er på en 4. plads. Alt i alt rigtigt fine resultater, som jeg er meget glad for. Jeg er også glad for Gimlie ene 1.præmie i LP3, men syntes det var for lidt at sende ind ;-) D.v.s. at to store flotte rosetter ( 1 til Gimli, 1 til Honey ) snart flytter ind - og jeg er altså roset-fetichist - indrømmer det blankt :-) Årets lydighedshunde og rallyhunde ( og udstillingshunde ) hyldes og fejres til DCKs første udstilling i Hårlev d. 27.02. Mød endelig op, og vær med til at fejre de flotte resultater! Konkurrencen om Årets Lapinettehund er også slut. Og jeg havde i dag fornøjelsen af at overrække Harley hans fine pokal.
Jah - man skal give gaver man gerne selv ville have - og som sagt - rosetter og pokaler kan jeg godt lide :-) Glæder mig til en dag at opnå en pokal ;-) Denne pokal har også fået indgravering :
og så lige lidt sne-billeder.....Lækkert vejr p.t. Jeg nyder det!
03.01.10 For sytten det har været koldt i dag - minus 10 viste det udendøre termormeter. Dejlig dag indendøre med stille sysler. Jow....men det har dagen nu ikke været til. Først var der Lapinette-træning, hvor Andrea var med i dag. Jeg har meget lyst til at træne lidt mere med hende nu - hun vil SÅ gerne, og der er da også bare totalt knald og fokus på hende. Vi var vel 8-10 stk. der trænede i dag - trods kulde m.m. Jeg havde taget øvelser med gang i med i dag, for det ville være koldt at stå for meget stille. Sikke mange tricolour collies, der var i dag.....og der var endda et par stk. der ikke var der. Hmmm - dem er der godt nok kommet mange af. 6 stk. tri er der på holdet nu :-) En ny zobel - tidligere nævnte Bertil, var også med. Han er ikke trænet før, men nøjs han ville gerne. Så det bliver helt sikkert rigtig godt for ham. Så lige hjem og spinde lidt o.s.v. - og så af sted til agility. Denne gang med Donna, som var MEGET fornærmet over jeg tog Andrea med om formiddagen :-) Min klub - hvor jeg også er i gang med instruktør-uddannnelse, hedder jo Amagerlands agility og lydighedsklub. Agilityen fylder meget. Man kan ikke være instruktør der, uden at have blot et minimalt kendskab til agility, synes jeg ( står for helt egen regning her). Derudover havde jeg tænkt det ville være godt for Donna, som jo er trænet meget tidligt i at gå perfekt i pladsposition og holde meget fokus. Det er hun super til, men hun skal lære at tænde lige så meget på at arbejde på afstand. Spor har været godt - jeg tror også agility er det. Klubben er super duper med kurser - så der er et vinterkursus her med 4 gange light agility. Lige noget for os, tænkte jeg. Og det var det - agility er dælme sjovt. Der er også en del arbejde - f.eks skal Donna og jeg have øvet os på højre-handling, men det var der mange gode øvelser til i dag, og gode forslag til træning af slalom, hvor hunden lærer det rigtigt ( det der med at følge en godbid om pinden er IKKE at kunne slalom ). Jeg er bare så enig - og fedt det gribes godt an fra start. Men springene er jo bestemt intet problem. Ej heller en tunnel på 5-6 meter. Den nuppede hun med stor fornøjelse. Fremsending over spring - netop sådan noget jeg synes er godt hun lærer, det kunne hun også fint. Træneren viste hende 1 stk. frikadelle og lagde det på et låg 3 spring væk. Da jeg sagde spring, nuppede Donna fint dem alle 3 for at score frikadellen. At hun så hellere ville bo hos Anja bagefter, er en anden snak ( MADØRE!!). A-springet syntes hun lige var lidt rigeligt voldsomt, så vi lagde det ned - og så var der ingen probs. Faktisk nærmest kun sjovt. Så satte vi det op igen - og så tog hun det fint. Helt klart en sport Donna synes er mega-sjov. Jeg synes også det er sjovt at lave noget helt andet og blive inspireret af det. Vi var i et ridehus - og da vi kom var 3 heste i fuld gang derinde. Så underlaget var jo herligt duftende af hest. Jeg havde virkelig forestillet mig, hun ville rende og snuse - men det gjorde hun slet ikke. Hendes små sorte rosiner af øjne, borede sig ind i mig konstant. Hun ville have action :-) Hun trænger til at komme i gang igen efter ferie - og det gør jeg også. Jeg kan mærke mine batterier er ved at være ladet op igen, og ny motivation og inspiration vælter ind. Fedt! Andrea SKAL altså trænes denne sæson - også mere end til husbehov. Hun er bare så meget på - og tilbyder non stop alt muligt for at få kontakt. Den skal hun have! Sådan er det! Såeh - nu går vi i gang igen for alvor. Glæder mig! Fyrværkeriet er ved at være indstillet her nu. Endelig....Gimli har været lidt plaget, selv om han de sidste dage har virket noget mere ligeglad. Nærmest som om nu gad han ikke reagere mere på det. Der er gået mange tanker til Bassies halvbror i Sverige - Göte. Han ville ikke acceptere at skulle blive inde kl. 12. nytårsaften, så trængte sig ud gennem døren - og blev bange, da infernoet pludselig brød løs. Stak af i panik - og var væk. De ledte hele natten, men fandt ham ikke. En fam. ringede så, at de havde set ham - 3 mil væk. Men de kunne stadig ikke finde ham. Først kl. 15.00 fandt en familie ham, som godt kunne kalde ham ind. Hans trædepuder var helt slidt ned - og han var MEGET langt hjemmefra. Det er mareridtet over alle mareridt. Man skal virkelig passe på sin hund. Det her var et uheld - han fik møvet sig ud. Men af og til læser man om folk, som stolt beretter at hunden skam var med i haven og slet ikke var bange. Hvad skal den der ud for ? Det er snotdumt - tænk, hvis den pludselig bliver bange og løber i panik, hvad så ? Derudover fik min kære mand en raket lige i rø.... nytårsaften, da en flaske væltede for genboen. Det gjorde virkelig avs. Havde det nu været et hundehoved og et øje - hvad så ? Man skal virkelig passe på, og der er intet flot og imponerede ved at havde hunden med ude - det er kun dumt! Göte er testet helt skudfast på MH - men det er ikke det samme, som at være iskold, når alt fyrværkeriet sætter i gang kl. 12.00 nytårsnat. Læs evt. hans historie her : http://colliepojken.blogg.se/ Jeg har sat billede m.m. ind på "sælges-siden" af hvidt angora-garn : SÆLGES . Der er 4 bundter nu. Mere er på vej - også i andre farver. Der er annonceret spinde-eftermiddag - og det bliver lørdag d. 23.01.09 - kl. 14.00. Det er for alle! Man behøver ikke have collie - eller hund - man skal bare synes det ville være hyggeligt at mødes med andre, der kan lide at strikke/spinde - eller ville prøve sidstnævnte. Måske vil man gerne have gode strikke-opskrifter til hunde-garn - og jeg har mange på lager, eller hjælp til dem. Måske bare strikke på sit eget og nyde en garn/hunde/ m.m. snak + kaffe og kage...... Tilmelding er nødvendig, så jeg ved hvor mange der kommer. Jeg sætter arrangementet på aktivitets-siden 01.01.10
Så er et nyt år startet! Jeg glæder mig vildt til at se, hvad det bringer. Efter en lidt hektisk jul med mange fester, gæster o.s.v. er det rart med en fridag i dag, hvor man dels ser tilbage - dels frem. Jeg kan huske, der på Knuds forum var en tråd - om målene for 2009. Blev de så indfriet ? Ja - både og. Slutresultatet var vist mere end forventet. Jeg tror, jeg måtte erkende, at man kan planlægge nok så meget, men må acceptere at omstændigheder opstår, som man ikke er herre over. Øvelsen er så at få det bedste ud af det - og det lykkedes i den grad. Hele 6 lydigheds-titler har flokken hentet herhjemme. Det er mere end forventet - men fordelte sig så også anderledes end jeg havde regnet med :-) Det skulle have været Donnas år, men hun blev syg i flere omgange, og kunne ikke trænes i en meget lang periode. Tilmeldte prøver måtte også aflyses. Grundet lidt "sarthed" omkring sygdommen blev dæk så også pludselig et problem, da hun blev rask. Fra at være totalt dækfast, var det tilbage til 0 med den. Først virkede hun usikker - og så kunne hun rejse sig for at begynde at gå spor på banen. HÆ - det er prioritet 1 i det nye år ( men det går nu fint nu ). Derudover lykkedes det fint - til Landskonkurrencen smed hun kun ½ point i alle øvrige øvelser tilsammen, så havde hun ikke gået spor på banen i dæk, havde 179 herlige points været hjemme :-) Der havde hun dog ligget som et søm til træning længe - så det tilskrev jeg "dagen" simpelthen. Donna har dog fået både LP1 og RBM-titel. Drømmen var endnu flere points, men det blev så ikke hende med top-point i år. Det klarede hendes mor i stedet. Honey skulle have et kuld hvalpe - det var ambitionen for hende - og så måske lidt rally. Hvalpene blev så ikke til noget, men til gengæld kom hun ind i kampen på LP-banerne, da mor fører var for nærig til at lade Donnas prøvegebyrer gå fløjten og så hentede Honey ind til de prøver. Gik op uden at vide, hvad Honey kunne overhovedet på bottomline. Hun hentede 174 point til en kreds-prøve - og blev kvalificeret til DM. Okay så.... Så skulle der trænes en del pludseligt - og det tændte hun virkelig på. Elite-materiale kaldte vores træner hende. Så fra at ikke have ambitioner på hendes vegne, var hun pludselig den, der skulle mest herhjemme. Det ændrede planerne noget - for Gimli og Donna var 1. prioritet - men nu kom Honey med i den pulje. Andrea skulle have været trænet i rally, men det blev ikke til så meget. Vi har trænet - men ikke målrettet. 3 hunde at træne målrettet er i forvejen mindst 1 for meget, så det ændrede prioriteterne noget. 2009 blev vel nok primært Honeys år. Hun fik to titler - både LP1 og RBM, udviste fantastisk intens trænings-iver, og endte op med at blive 3. vinder til DM i LP1. Flot bedrift i en konkurrence, hvor border collierne primært placerer sig på vinderpladserne. Nu glæder jeg mig til at fortsætte arbejdet med hende i 2010. En LP3 titel for Gimli var ambitionen. Det fik vi også - til første prøve oven i købet. Han har gjort det super i år, og arbejdsmæssigt har han aldrig fungeret bedre. Alt udføres hurtigt og han er bare så glad. Halen kører konstant. Den ivrighed kostede så senere næseprøven til 2 prøver. En øvelse han ellers aldrig tidligere har lavet fejl i- never ever. Men nu er der pludselig 10 meter derud, og det foregik med 180 i timen, og når man så er oppe i det tempo, er det endog meget svært at sætte søgedelen ned i tempo og give sig tid til roligt at finde den rette. Han forcerede søgedelen, og fik han skyggen af fært samlede han bare en klods op. Begge gange tog han klodsen ved siden af den rigtige - så vinden har måske båret lidt fært hen, og fordi han kørte "for hurtigt" tog han bare den klods der lå, når han fik lidt fært. Forkert!!! Den øvelse er 1. prioritet nu :-) 3 hunde til prøver - betyder også at man enten skal være meget rig, eller fordele prøverne ud. Jeg har ikke råd til at lade alle 3 gå op til 6-7 LP prøver på et år. Desværre - men sådan er det. De er kommet til ca. 3 hver - og Honey yderligere til DM. Tæverne har så kun hentet 1. præmier - og Gimli så altså en 1. præmie og 2 3. præmier. Kunne se på hundeweb, det er normalt at bruge 7-8 prøver på at hente de 3 1. præmier der giver titlen DKLPCH. Der er ikke meget, der skal gå galt før det koster - de enkelte øvelser ganges lige pludselig med koeff. 3 - og 4. At Gimli kan alle øvelserne - det er jeg slet ikke i tvivl om. På en god dag vil han kunne score rigtigt mange points - men til en prøve, kan der ryge småting - og en hel næseprøve er herre-dyr. At han er blevet trænet lidt mindre end han plejer - fordi tæverne var i spil - og med mere drift, har givet et vidunderligt intenst tempo - men også nogle fejl, fordi hovedet så kører hurtigere. Så øvelsen i 2010 er at få ham lidt ned i tempo igen. Gimli lavede en super rally-prøve i sommers i øvede-klassen. Han gik banen igennem til 100, fik titel og var pludselig videre i ekspert-klassen. Ups - det gik stærkt der. Vi havde bare tænkt at tage lidt rally som side-syssel til lydigheden. Donna og Honey skulle gerne have RBM titel i år, så da muligheden for at komme op hos anden dommer, meldte sig, blev de meldt til i Albertslund til int. prøve hos Trine Dyrgård. Gimli blev også meldt til - bakke kunne han, så nu måtte vi bare prøve. Rally er heldigvis ikke så dyrt ;-) Donna og Honey fik en pind - med hhv 99 og 98 points - og blev 1. og 3. vinder. Ganske overvældende....Gimli gik op og fik 96 points i eksperten - og d.v.s første cert der er også i hus. Titlen RBM hentede tæverne så til jule-rally i sheltie-klubben her i november. Arbejdsmæssigt har det været et super år. Jeg må erkende det er nemmere at træne en hund meget målrettet end tre - min hjerne skal rumme mere og der skal meget mere tid og overvejelser til - men så må man gøre op, hvad målet er. Mange hunde som trænes og har udfordringer i hverdagen - eller at stå øverst på skamlerne med den samme ? Nemt valg - hundenes hverdag kommer i første række - og heldigvis klarer de sig også rigtigt pænt, trods der ikke satses "ensidigt" på nogle af dem. Strategien for 2010 er den samme - alle 3 skal trænes og have udfordringer. Jeg ville også gerne have både Silver og Andrea ud til rallyprøver. Gimli er 1. prioritet - nu må vi se at få hentet 2 1. præmier i LP3 - og 2 1. præmier over 95 i rally. Så er han igennem systemet, og så kan vi måske begynde at lege lidt med freestyle - det kunne jeg godt tænke mig, men vil ikke blande tingene sammen. En af de største glæder, er dog at følge hvalpene at huset. Jeg er så glad og taknemmelig over stadig at følge dem alle tæt - og at samtlige hvalpekøbere støtter op om de aktiviteter jeg laver her. Til Årets hvalpedag mødte alle f.eks op - og lod deres hunde instinkt-teste på får. Kæmpe oplevelse - dels for mig, for hundene - og for ejerne. Samtlige hvalpe reagerede på fårene. Langt de fleste rigtigt meget - en enkelt lidt mere forsigtigt, men der skulle måske bare et par gange mere til for den. Generelt må man sige, der i den grad er drift i dem - hvad fårehyrden også kommenterede på sin hjemmeside. Alle hvalpe - på nær en - mødte også op til int. udstilling i Brøndby - og de klarede sig super. Samtlige hvalpe blev placerede på vinderpladser. Ganske overvældende.... Bassie blev kun 13 mdr. gammel meldt til rallyprøve - og bestod sku. Trods mor fører syntes det gik dårligt i.f.t. hvad det plejede - så kom han igennem og hentede første pind. Kennelmor sad på sidelinien og glædede sig enormt over at en ung hanhund i sin værste lømmel-alder i den grad var "på" og åbenlyst bare nød enormt at få lov at arbejde sammen med sin ejer. At koncentrationen så gik ned ved 3. sidste øvelse - det er der intet at sige til. Jeg oplevede præcis det samme med Donna året før, da hun gik op 14 mdr. gammel. Det er meget længe at koncentrere sig for så unge hunde - en hel bane igennem. Flere af hvalpene træner her hos mig, og det er glædeligt at konstatere at et gennemgående træk er stor arbejdsivrighed. De elsker simpelthen at få lov. Alle meget førerfikserede. Ikke alle ejere tænder på prøver - og det er bestemt ok. Det vigtigste er udfordringer i hverdagen - og det får de alle. Super! I år kom så ingen hvalpe. Jeg skulle lære på den hårde måde, at der er noget der hedder herpes, og hvor omfattende det er. Meget kedeligt - særligt fordi scanningen havde påvist der lå 8 stk. derinde - og far hund er en utroligt fantastisk hund i mine øjne. Heldigvis kom Honey sig uden men, og dyrlægen mener bestemt hun godt kan få hvalpe igen. Så far hund står stand by til næste løbetid. Det er jeg meget glad og taknemmelig for. Andrea skal parres ved næste løbetid - med Eros igen. Bassie har til fulde indfriet alle forventninger, og den slags må vi have nogle flere af :-) Det er ikke kun mig, der synes det - der er allerede skrevet en del op til det kuld. Donna er også ved at nå en alder, hvor jeg skal tænke på evt. hanhund til hende. Måske det er hende, der skal parres med Simson i stedet for Honey ? Det må tiden vise - det er jeg ikke afklaret med endnu. Sweety´s ejere vil rigtigt gerne have et kuld på hende - for selv at beholde en hvalp. Jeg står altid til rådighed for hjælp i den retning ( står også i købsaftalen ), og konkret med Sweety er der pt. tale om hun kommer herhjem og får hvalpene. Hun bor kun 200 meter herfra og vi ses dagligt. Hun er en del af flokken og kan snildt kommer herhjem uden de så meget som blinker. Der er flere usikkerhedsmomenter for ejerne - fødsel, rette prægning, økonomi, opvækst, valg af han o.s.v. Sweety er en super hund. Glad, tryg, meget lettrænet, førerfikseret - og med knald på ;-) - og ligner Donna rigtigt meget både af sind og udseende. Til udstillingen i Brøndby fik hun excellent og blev 2. vinder af MK - Donna blev 1. vinder. Bestemt en hund jeg til hver en tid kan stå inde for. De praktiske detaljer skal lige undersøges - men det bliver Lapinette-hvalpe på lige fod med alle andre. Planen er 2 kuld næste år - Andreas og Sweetys ( i fald det falder på plads ). Honey kommer givet ikke i løb før 2011 - og Donna bliver heller ikke parret før. Der skal være tid til det enkelte kuld. Erfaringen siger dog, at man godt kan lægge planer - men ikke regne med de holder. Så 2010 kan godt komme til at se helt anderledes ud. Sigter man efter himlen, når man måske trætoppene :-) Men det vigtigste er nu også at man har det sjovt imens - og DET har vi :-) Jeg glæder mig som et lille barn til masser af super-stunder i 2010 med mine hunde, hvalpe af huset + ejere, gode trænings-kammerater og hundefolket generelt. Der er lagt i kakkel-ovnen til en masse gode oplevelser! Rigtigt godt nytår - og vi ses "derude"
31.12.09 RIGTIGT GODT NYTÅR! Det nye Lydigheds-aktivitetsudvalg i DCK startede sæsonen med at arrangere en gåtur for collies med ejere på Ishøj Strand i dag. Super dag - hvor et par af årets champions delte champagne ud, og LAU-udvalget stillede med kransekage. Der var kæmpe fremmøde - jeg talte ikke hundene, men mit gæt er vel 35-40 hunde med ejere. Primært collies, men også nogle collie-wannabees.......sheltier og en aussie :-) Dejlig tur - og mine hunde er i hvert fald trætte nu. Sarah og jeg havde alle 5 med - og Bassie ( af huset ) var også med, med sin familie. Mange fra holdet herude var også med - 2 * Kashmir faktisk, Brigid og Zille. Ihhh, hvor er det hyggeligt altså - og flere talte om at det burde man gøre oftere. Ja - hørt! Allerede i februar kommer næste tur - i Jægerspris kl. 13.00 . d.13. Følg med på www.collie.dk Lidt billeder - som ikke er superduper. Det var lidt mørkt, og jeg havde kun zoomlinse med, som så ikke kunne fange hele selskabet. Mange havde dog kameraer med - så måske det kan betale sig at besøge hjemmesider hist og pist :-) :
29.12.09 Tanden har det bedre end i mange år - læben er lidt øm, men mindre end forventet. Enhver ny dag er en ny virkelighed, så humøret var højt i morges og optimismen stor! Dagen kunne kun blive bedre end i går. Der lå rim-frost over alt, og solen stod højt - så perfekt at drage ud på morgentur med vapser + kamera med nyt zoom. Det tager lidt tid at lære at bruge det - og jeg mangler i den grad en, som kan sætte hundene i gang med noget fornuftigt. De kan lege nok så vildt, men sætter jeg mig ned i hundehøjde, kommer de alle - og Gimli i særdelshed - tonsende med 120 i timen, for at hoppe op på mig. Uorden at jeg sidder der. Det gør det lidt svært at tage billeder med zoom :-) Lidt kom der dog i kassen.....og dejlig tur på næsten 2½ time.
Det er nemmere for mig at få skarpt, end med det gamle - så det er super-dejligt at have et zoom-objektiv igen. Nytåret venter forude - og hvor er jeg træt af det. Der skydes af en masse herude. For et par dage siden, sad vi alle i ro og fred i stuen - Donna lå som sædvanlig og sov ved havedøren. Nogle rødder stod så lige bag vores hæk - vi hørte SSCHHHHHHHHZZZZZZ-lyden, og så BANG, og så eksploderede et hav af stjerner lige ude i haven. Donna røg op med et sæt, fløj hen til mig i sofaen - og rystede over det hele. Kæft, hun var bange - lå fredeligt og sov, og blev vækket på den måde. Så hun har ikke villet ud i haven siden, med mindre jeg er med. Hun har aldrig reageret på skud eller torden før - håber virkelig bare det her er noget forbigående, og hun glemmer oplevelsen igen. At Gimli er bange, er ikke noget nyt. Sanne luftede jo hunde forleden, men havde måtte vende om med Gimli. Der blev skudt i det fjerne, og jeg fik sms, at det var godt nok frygteligt at se en collie så bange. Ja - det er han. Ens hjerte bløder, når han render rundt og gisper, fordi der bliver skudt af 3 km væk. Resten er ligeglade - fuldstændig. Donna har også været iskold til forleden. Det er sjældent jeg er klar til at pande nogen ned, men sådan nogle spader som fyrer raketter ind i haven til andre - dem kunne jeg kvæle langsomt og så fryse dem ned til BARF mad bagefter! 28.12.09 Så røg der lige et par dage. Julefrokost i Odense i går - hos brormand + familie. Super-hyggeligt, men en heldagestur, så SUPER fantastisk med Harley + fam. om hjørnet, som tog sig af de 5 vapser herhjemme, og gik lang tur med dem. Tusinde tak! Jeg glæder mig til februar, hvor jeg kan gøre gengæld. Der flytter Harley ind en uges tid, mens familien er på ferie. Glæder mig allerede. Mika flytter også ind 3 uger i den periode - så jeg skal nok få rendt nogle KM dagligt :-) Men sikkert rigtigt sundt og godt her efter jul. Jeg har de sidste år døjet med en tand. Været til tandlæge med den 3-4 gange. Første gang klarede en ældre tandlæge da lige den - men da jeg kom hjem var der større hul i siden af tanden, end det jeg kom med ;-) Så det er der blevet lappet på nogle gange - men jeg er ikke glad for det. Jeg HADER tandlæger. Ikke personligt seføli - men det at sætte sig i stolen, og bade lade stå til. Nå. Her d. 21. måtte jeg konstatere der var røget noget af fyldningen i den tand, og det gjorde avs. Ikke hele tiden, men der var et par aftener, hvor jeg måtte nuppe panodiler og bare sidde HELT stille, for at klare den. Måtte erkende, der måtte endnu en tur til. Regnede med lige at få boret lidt, og fyldt op igen. HÅ - snydt! Fik en hurtig tid i dag - og som sagt, er panisk bange for tandlæger. Trådte ind og mødte UNG fyr - ikke meget mere end 27-28 år. Dertil mørkhåret, brune øjne, gele i håret, smart, fit - og ville kunne gøre sig i hvilken som helst amr. tøseserie. Shit! Havde det nu været zoneterapi, massage - what ever, ville det helt givet have været rigtig fin oplevelse, men en tandlæge skal IKKE være ung og lækker. Det er jeg ikke tryg ved. Han skal være moden, rolig, velovervejet - og en fader-skikkelse der kan indgyde en ro. Basta!!! Nøjs, hvor var det bare med hjertet oppe i halsen jeg satte mig i den stol. Jah - nåede vist ikke at sætte mig. Han præsenterede sig - og jeg præsenterede mig : Jeg hedder Nette og jeg hader tandlæger. Høfligt ? Næh....... Men så var han simpelthen bare så rolig, og fortalte alt, hvad der foregik. Så det var faktisk ok. Bedste tandlæge jeg har været til endnu. Jeg har nogle rædsels-oplevelser i bagagen nemlig - uha :-( Fik taget røntgen, og så havde hullet arbejdet videre under fyldningen, ned i nerven - og den var nu blotlagt og der var betændelse i tanden. Jeg har aldrig haft probs med tænder - ej heller særligt mange huller, men lige denne tand er altså noget hø. Det er første kindtand efter fortænderne - men jeg er iskold m.h.t. forfængelighed, så jeg meddelte ham kontakt, at han skulle hive skidtet ud. Nu gad jeg ikke den mere. Han var totalt chokeret - for det ville da være dumt. Var jeg en hund, røg den ud........var mit svar. Njah - han brugte så samtlige pædagogiske evner på at forklare mig, at det var en vigtig tand o.s.v. - så det endte med rodbehandling. Et ord omgærdet med mystik. Har ikke prøvet det før, men når folk har berettet om det, har det lydt som noget i retning af nærdødsoplevelser. Pfyyyh - ikke rart. 7 sprøjter med bedøvelse måtte der til, før det ikke gjorde meget ondt - og stadig kunne jeg mærke det. Men ud kom nerven, og i kom noget hvidt stads. Det gik forbavsende hurtigt - og største problem var ikke at savle i bussen hjem. Du må ikke spise næste ½ time, var beskeden. Nemt at overholde.... Men efter et par timer, og frokosttid overskredet med 1½ time måtte der mad til. Så jeg smurte et par rugbrødsmadder - hjemmelavet rugbrød. Satte mig og spiste og læste samtidig. Syntes da godt nok den sildemad var lidt sej at bide igennem, men fik klaret det, tygget - og spist første mundfuld. Så kiggede jeg på maden - og så var den fuld af rødbede-saft. Perpleks var jeg - for hvor f.... kom det fra ?? Ahhhh - så fald 5-øren, og et blik i spejlet viste da også, jeg ganske ubevidst og ufrivilligt var røget på BARF. Bedøvelsen virkede jo så udemærket, så et stk af læben indvendigt var røget oven på maden - og bidt af................og spist! YAKS, ADR o.s.v. Føj for den lede......... Kiggede hurtigt efter - nej, det er ikke fredag d. 13. Men alt var bare gået galt i dag. En harmløs fyldning blev til rodbehandling og så åd jeg min egen læbe. Hvad skulle det ikke ende med ?? Nå. Men læben skulle ikke vinde, så jeg spiste resten MEGET forsigtigt ( af maden altså - ikke læben ). Kort efter begyndte virkningen af bedøvelsen at ophøre, og Av, av, av. Der måtte jeg kapitulere, tage et par piller og så gå i seng. Op igen - og så ud og gå 1½ time med hundene - og nu går det faktisk ok. Vaskemaskinen stod også af i dag - Lars er stadig i gang med at reparere efter en lang arbejds-dag. Sidste melding er, at nu kører den igen. Der var uld i systemet - EFTER pumpen. Hmmmm - hvis jeg ellers var i stand til at fløjte, ville jeg gøre det, kigge diskret til siden og se MEGET uskyldig ud - for hvor pokker kommer der uld fra ????? Spændende dag - hæ, men dog med 2 lange gåture indlagt med vovserne. Jeg fik mail i dag fra et par af eleverne på et af de hold, hvor jeg har gået føl - om ikke jeg vil med på lang gåtur i morgen på Fælleden. Det kan da sagtens være - det vil i hvert fald være hyggeligt, så er jeg i stand til ikke at savle i morgen, nupper vi den! 26.12.09 Jeg kan ikke finde ud af dagene, kan jeg se - det er først d. 26. i dag :-) Strandtur i morges med Sanne, Harley og Lajka. Rigtigt hyggeligt - selv om det startede meget mørkt og blæsende. Efter lidt tid kom solen, og så var det fantastisk rart at gå derude. Vi gik med 6 stk. collies og en Lajka- collie-wannabe :-) Lajka er blanding er schæfer - og angiveligt collie. Vi er dog ret enige om at der ikke er skyggen af collie i hende, og mit gæt er hun er ½ mallinois. Hun ligner en mallinois på en prik, og kører også en del højere end de schæfere jeg har mødt - hun er totalt turbo. Hammer sød hund, men collierne kan godt blive lidt irriterede over den raket hun har i bag. I dag tog hun den med 180 i timen lige mod Donna, mens hun gøede højt - hun vil bare lege, men det blev for meget for Donna, så HAPS sagde det så, og Lajka hapsede tilbage. Så vi måtte lige have fat i nakken på dem - og straks faldt Lajka ned igen. Donna blev dog noget forskrækket og gik klinet op ad mig et godt stk. tid :-) Sårn er det - når deres sprog ikke er helt det samme. Der plejer dog ikke at være noget med dem. Mere spændende var det med Gimli og Harley. Gimli er ikke så meget for unge hanner - men der var absolut intet i dag. De gik løse op og ned af hinanden mange gange, snusede til samme spændende plet og ikke den mindste spænding var at mærke. Dejligt - jeg er sikker på det er fordi Gimlis ryg er meget bedre nu. Han var edder-sur da den ikke var god. Halvvejs mødte vi Karin med hendes to collier - Diesel og Kenzo, så der var i den grad dømt collie-træf. Lidt rigeligt med hanhunde måske også - til at slippe hele menageriet løs, så efter lidt snak delte vi os op igen. Nu var solen fremme - så jeg var virkelig irriteret over kamera med nyt zoom lå derhjemme. Æv - der kunne ellers være taget mange fine collie-billeder. Men ud og lige lege lidt med det skulle jeg, da jeg kom hjem. Det skal nok blive godt, når jeg får fundet ud af alt det, som det kan. Jeg hev tæverne ud, og satte mig bare og legede med iso, blænde m.m. - så ambitionen var ikke super smukke billeder, mere at finde ud at skidtet. Men det skal jeg nok komme til....herligt at have et zoom-objektiv igen. Der, hvor det er stærkest er netop i bevægelse - hunde, som løber m.m. - det gad de dog ikke videre efter lang strandtur, så det må prøves en anden dag. Der vælter stadig julekort ind - og jeg er imponeret over så mange der er kommet! Tusinde tak! tjek dem evt. her : julekort
25.12.09 Lang gåtur i skoven til formiddag, og så har det været rigtig hvile-ud dag. Jeg har fået spundet en masse garn, mens jeg har set et par gode film ( jeps -elsker multi-tasking ), og ind imellem er jeg forsvundet ind i Dan Browns verden og "Det mystiske tegn", som jeg fik i julegave. Jeg har fået taget et billede af garnet til en bestilt collie-trøje. Jeg synes det er smukt, og der skal leges mere med den slags fremover. Udover den zoble uld varierer meget i nuancerne, så er der sat tricolour ind som striber imellem. Jeg er spændt på at se trøjen færdig :
Fik et billede fra gode collie-venner, som havde bestilt et sjal af uld fra deres hund. Det skulle være gave til hundens "farmor" - alias mandens mor. Det havde vakt lykke - dejligt at vide!
I dag fik jeg lagt sidste hånd på 300 gram garn af hvid angora. Efter at have spundet lige omkring 5 kilo ( ja - hold da fast, er det virkelig så meget ?) Hundeuld de sidste par mdr, trængte jeg til at lave noget andet. Angora spindes tyndere, og er "fint" garn - og mega-blødt. Håber at kunne lave et lille lager af det. De 300 gram kommer på "sælges-siden" herinde i morgen, og så fortsætter jeg med mere. I morgen står den på strandtur med Harley & co. Bliver hyggeligt - og der skal afgjort kaffe med :-) Hæ - apropos - så fik vi faktisk en termokande i julegave. Wow - fedt, sagde manden min - det mangler vi. Æhhh - ja, sagde jeg så ( som godt kunne se det var en fin en ) - men vi har da to. Ja netop, var svaret - det er det jeg mener! Tjah - hvad skal jeg sige ? Manden i mit liv måske. Super med fælles interesser og værdier :-) 25.12.09 Så er der stilhed efter en travl dag. Men dejlig - MEGET dejlig! Først de sædvanlige 5-6 km med hundene - hvilket tager næsten 1½ time. Det er nyt tiltag, for jeg vil gerne i bedre form - og hundene har også godt af det, så den længde tur nuppes hver formiddag. Så hjem og forberede mad m.m. og hygge om utålmodige unger. Kaninerne nusses lidt ekstra om med jule-guf - og tjekke alt var klar til årets fest. Lars ud og hente familie.......og så kørte toget. Super aften. Julemad er bare super - ris a alamande er GUF, og kaffen bagefter er fantastisk ( hø - og jeg fik mandlen - ikke tit det sker ). Familien har været lidt trætte af at alt på ønske-listen de sidste år begyndte med collie_....... :-) Så det gjorde det ikke i år. Til gengæld fik jeg super kødhakker ( til vanille-kranse var den off. forklaring - HØ ). Nix - nu kan jeg hakke mit eget billige kød til guffer, fremfor at måtte købe fars til det. Der går rigtigt mange til - og min blender kan ikke findele kødet godt nok. Der bliver klumper i, og sener m.m. sætter sig rundt om kniven. Det er noget hø - men altså så nu historie :-) Vores zoom-linse til kameraet gik i stykker faktisk på sidste nytårstur i Ishøj. Så hele sommeren har jeg savnet en zoom-linse til at fange hunde i fart. Det står bare ikke ordentlig klart med alm. linse. Men jeg havde ikke ønsket mig en - for vi skal spare på pengene p.t. Men så havde Lars sørme alligevel købt en - og endda en langt bedre end vi havde før. NØJS, hvor det kløer i fingrene for at komme ud og lege med den. Men hold da fast et kæmpe-kamera man pludselig render rundt med, med sådan en mega-kikkert foran. Derfor var en tillægs-gave en fin lille bælte-taske til den linse. "Den kan også bruges til godbidder" fik jeg at vide :-) Fedt nok :-) Ej - og så havde mine svigerforældre købt en morgen/badekøbe til mig. Af alle farver i hele verden, valgte de zobel collie-farvet. Er det ikke fantastisk ? Tænk, det findes. Fuldstændig samme farve :-) Så nu kan jeg sidde mageligt henslængt i sofaen iført hygge-tøj mellem hundene, og ikke en kan skelne mig fra flokken. Vildt :-) Så jeg har ikke fået en dyt, der har med hundene at gøre.........tror familien :-) Godt, jeg ved bedre........ Jeg får lavet en del garn p.t. - bl.a. noget garn til Gudrun, som er ved at blive strikket til en trøje. Det er specielt - for både zobel og tricolour uld skiftes til at blive sat i, med hvid merino. Sådan et bundt stribet garn - wow, hvor ser det flot ud. Jeg må få taget et billede af et bundt. Derudover er jeg ved at forsøge at få bund i kasserne med angora-uld. Med 10 kaniner, der klippes hele tiden, er der rigtig meget. Det tager længere tid at spinde end hunduld - det er tyndere garn, og den rene skære luksus. Det blødeste bløde..... Der vil komme noget til salg lige om lidt her på siden. Overvejer at lave en aften i januar, med "strikkestue". Mange omkring strikker nu - flere hvalpekøbere kreerer flotte ting i hundeuld, og flere vil gerne spinde o.s.v. Kunne det ikke være hyggeligt med en aften, hvor dagsordenen er kaffe, kage, strikketøj, spinde ( måske prøve at spinde ?) - og lade sig inspirere, få vendt verdenssituationen m.m. ? Meld gerne tilbage, hvis det kunne være sjovt - så finder vi en dato. Rigtig god jul - og godt nytår endnu engang!
21.12.09 Der kommer en del virtuelle julekort nu - lige til at komme i julestemning af. Har lavet en side til dem - og håber de smitter jer lige så meget som mig... :-) Og ihhh - nu sner det igen her! 20.12.09 Vi måtte desværre aflyse vores spor i skoven i dag. Forholdene var ikke til det - men dagen bliver gennemført hurtigst muligt efter jul. Også delen med kaffe/kage m.m. :-) Til gengæld blev Lapinette-holdet repræsenteret på smukkeste vis i Svinninge. Der blev afholdt rally-prøver i dag. MEGA KÆMPE til lykke til Samson, som med 100 point går direkte videre til øvede klassen, og også opnåede at blive 2. vinder. Titel får han nok ikke - han er blandingshund, men det gør jo ikke præstationen dårligere ( og så blev jeg lige i tvivl - er det kun champion, man ikke kan blive ?? Hmmm - kan ikke finde noget om det i reglementet). Dermed er han den 8. hund fra Lapinetteholdet, som har bevæget sig ud på rallybanerne og hentet ( mindst ) 1 pind i år. Da jeg lancerede ideen om at alle skulle til prøve, havde jeg nok alligevel ikke forventet, så mange gik med - men jeg er vildt imponeret og stolt!! Kæft, hvor er det godt gået! Samson bor hos Jeannette´s ( med collie Diesel ) forældre - og er ca. ½ schæfer og ½ border collie. De har trænet en del med ham - men ikke rally. Det er de så kommet til - men prøver er ikke lige dem. Derfor har de trænet Samson hjemme, og Jeannette har så gået med ham til prøve. Super team-work :-) 8 hunde på holdet har hentet mindst en pind i rally-begynder i år, 3 har opnået titel RBM - og 4 har opnået LP1 titel. Jeg glæder mig allerede til næste år. Særligt fordi det er så hammer hyggeligt at være til prøve flere sammen. Der er kommet flere til holdet - og med erklærede ambitioner om at komme på prøve-banerne. Der er lagt i kakkel-ovnen til endnu en intens sæson, hvor der arbejdes og hygges med hundene! Lige nu holder jeg godt nok trænings-fri. Det er også meget godt nogle gange - og jeg jodler rundt i salig jule-rus, og har kun kaffe, småkager og gaver i hovedet :-) Og dog - for dagen starter hver dag med mindst 2 timers gåtur ud i alt det hvide med de firbenede. Så er de stort set braklagt resten af dagen :-) Men 1. januar går vi i gang igen - og det er med benhård træningsplan.
17.12.09 Så kom sneen - fantastisk!! Her krydses fingre for en hvid jul - og hundene er ellevilde at glæde over alt det hvide.
OG - så er der ikke mere kaffe til den dame. Hun bliver for fjollet - eller.....hm....ved nærmere eftertanke......smutter lige. 14.12.09
Intet nyt er godt nyt - og der er ikke så meget nyt her. Donna og Honey har fået deres julebad, og Donna har fået hevet al underulden af. Hun er p.t. stadiet lige over skaldet :-) Honey er også begyndt at smide pels, så om lidt ligner hun sikkert også en slimline model. Lørdag var der træning i klubben, hvor jeg har forsømt på det groveste af dele ud, når der var titler eller 1. præmier i hus. Det fik jeg rådet bod på - hev trimmebord, juledug, kaffe og endnu en svensk julekage med. Rigtig hyggeligt, og som sædvanlig super træning. Søndag var det Lapinette-holdet, som var i aktion. Vi var 8-9 stk - og er nu ved at være igennem den grundige gennemgang af samtlige LP øvelser og delmomenter i LP1. Jeg har dog en kæmpe liste med ting vi skal igennem - så der er ingen der bliver arbejdsløse lige foreløbig. Et par hunde havde virkelig fået nogle brikker på plads i dæk. Herligt at se hunde, som tidl. ofte kunne sætte sig op, nu lå som søm. Fedt! Fik mail i går - om jeg efter nu at have gået føl en sæson, stadig var frisk på at fortsætte instruktør-uddannelsen. Og jeps - i den grad, så foråret byder på et skoleforløb - det glæder jeg mig til. Derudover er jeg allerede indkaldt til første møde for instruktører - og jeg glæder mig meget til at være en del af det derude. Gik lang tur i morges - og mødte boxeren Knud - som er en tæve :-) Utrolig sød hund, og mine hunde jodle-jublede rundt i leg med den. Dens mor vidste da også lige at "hende med alle collierne" snart skulle være instruktør i klubben. Amager er en lille ø, hvad hundefolk angår :-) Det syntes hun var så godt - for mine hunde var så lydige. Kom altid, når jeg kaldte og hun havde set jeg dækkede dem af, når andre hunde skulle passere og de bare lå. Ja - det synes jeg er alm. høflighed. De færreste hunde bryder sig om en flok på 5 store hunde, som kommer farende lige op i hovedet på dem. Det kan få en ellers sød hund til at gå i forsvarsposition og reagere udfarende, og så er der en dum situation. Ro på og kontrol - det er vigtigt for mig. Så er der nogle, der synes jeg er en sur madamme, fordi mine hunde ikke bare skal lege med alt på deres vej - men dem om det. Faktisk er det for at beskytte deres hund, for er det en ung han, så vil Gimli hurtigt synes den skal sættes på plads - og så er der lige et heppe-kor på 4. stk som synes det er skide skægt at hjælpe ham. Hunde er ikke spor bedre end mennesker, hvad det angår......er der et svagt individ, giver det et kick at rotte sig sammen og mobbe. Men ind imellem bliver man da fristet over evne til at lukke op for Pandoras æske :-). F.eks da vi stod til Lapinette-træning forleden og et par damer passerede med en lille King Charles Spaniel. 3 hunde på holdet er ikke glade for andre hunde - og slet ikke når der arbejdes og mor/far fører har lommen fyldt med guffer. Gimli lå bundet af ved træ. Damerne reagerede ikke på den lille fløj ind med høj hale og forstyrrede vores træning, så jeg råbte de skulle være klar over, at hvis den løb over til den ved træet ( Gimli ) så ville den få tæsk. Jeg synes selv det var en pæn henstilling om at få kræet i snor. Næh nej - de vrissede surt, at det jo var et fritløbsområde og gik videre uden at tage notits af deres hund. Lad os lige tænke den tankegang færdig. Nu siger hundeloven jo, at man må have hunden løs, I FALD man har fuld kontrol over den og kan kalde den ind. Det kunne damerne så ikke. Men efter deres opfattelse er det heller ikke et problem - fritløbsområde = hundene må spæne rundt efter forgodtbefindende og også genere andre menneskers aktiviteter. D.v.s. faktisk sige at jeg bare skulle lukke Gimli løs. Hmmm.........hvis den lille så kom i nærheden, ville det altså være helt ok, han smed den ned med et brøl og holdte den fast ( det er hvad han gør ) ? En rigtig lorte-oplevelse både for den lille hund og for ham - men " de skal jo selv finde ud af det" måske ? Hvor er ansvarsfølelsen - både over for andre mennesker og sin hund ? Da de kort efter passerede igen - på samme måde, og hundene var i gang med fællesdæk - sad stadig i plads hos førerne, råbte jeg så højt : Kommer den lille hen til jer, så slipper I bare alle jeres hunde!! Jeg skal love for de fik fat i den - og det hurtigt :-) Den risiko ville de åbenbart ikke løbe.......fornuftigt nok, men for pokker hvor er det uhøfligt. Men det oplever man af og til - husker da stadig den sorte labrador der løb hen og tissede op af min træningskasse fyldt med ting og sager + en andens taske. Far ejer registrerede det, kaldte ikke på hunden eller fortrak en mine. Gik videre som intet var hændt. Wow........Utroligt. Undrer mig ofte over, hvad der sker når folk sidder enten bag et rat - eller går med en hund. Deres adfærd ændres totalt. De opfører sig, som de ellers aldrig ville i andre sammenhænge. 11.12.09 Dejlige dage p.t. - nu mangler bare lidt sne, så traller jeg rundt i salig jule-rus. Der bliver bagt konstant - julekager, boller, rugbrød, småkager m.m. - og gået lange ture, strikket, spundet og bare hygget! Vi får trænet lidt - men det er enkelte øvelser som lige hives ud hist og pist - intet målrettet. Nu har jeg bestemt mig for at fra januar, så går jeg i gang med træningsplaner og er dybt seriøs. Målet er Gimli skal havde de to næste 1. præmier i LP3 - og tæverne en LP2 næste sæson. Så der skal planlægges og så trænes målrettet. Men der skal også være tid til sjov og spas - og i dag var en SUPER dag af slagsen. Jeg fifler jo med spor med Donna - nupper et af og til, og det går da også udmærket. Min ordens-sans bliver lidt provokeret til tider. Hun søger dybt, men kan godt slingre lidt på sporet - og det generer netop ordens-sansen :-) Jeg så jo gerne, hun gik lige PRÆCIS i sporet, og ikke zagger frem og tilbage. Det er ikke meget - 50 cm. ud til hver side måske, men så meget dynefærd burde der ikke være efter ½ time, så jeg forstår ikke helt hvorfor. Når hun så kommer i gang efter 10 meter, så går det til gengæld stærkt - lige, men stærkt. Hun hiver som en okse, for at komme derudad - og det er dumt, for så sker der fejl. Jeg så gerne hun var mere grundig, og derfor er jeg begyndt at smide godbidder på sporet, for at få hende ned i fart og søge grundigere. Tror også slingeriet i starten er udslag af ivrighed faktisk. Nå - vi skal ikke konkurrere i det, så ingen grund til at også der at arbejde i bitte detaljer. Donna elsker det - helt vildt. Når hun er godt i gang på sporet, lyder hun som en hel søløve, så meget pruster hun. Hele Donna er i gang - jeg tror hun bruger både næse og smagsløg for at fange færten, og det er sjove lyde hun leverer der. Men hun er vildt intens - og enormt træt, når man kommer hjem. Så det er super. I dag var vi indbudt til at joine træner Karin, som jævnligt går spor med sine mutanter - de to goldens Mollie og Nellie. Som skrevet var det noget nyt - med slæbefasan og levervand. Spændende at prøve - og blive klogere. Der er mange gode ting ved at gå spor - bla. ventetiden efter det er lagt ud. ½ times tid, hvor man er nødt til at drikke kaffe, spise kage - og vende verdenssituationen. Så jeg stod tidligt op og biksede en svensk julekage sammen. Der er altså mange gode ting i Sverige - både deres hunde og deres kager er guf!! Det var rigtigt spændende - og Donna gik et rigtigt fint spor med lidt levervand sprayet ud hist og pist undervejs. Det var mig selv, der gik sporet - og så lagde jeg 8-10 godbidder undervejs - på et vel 150 m langt spor. Der var en enkelt knæk - det tog hun også fint, efter dog at havde været et par skridt den forkerte vej, tøvede - og vendte så rundt og gik rigtigt. Det var absolut fint med godbidderne, for det tog toppen af farten - og bortset fra lige ved knækket var hun ikke i tvivl overhovedet og gik den slagne vej - og fandt samtlige godbidder. Stadig et friskt tempo - svarende til jeg gik normalt, friskt derudaf. Så skulle vi prøve fasan-sporet - hvor Karin havde slæbt en fasan efter sig. Det var nyt - og Donna har aldrig gået på andres spor end mine. Jeg så ikke det blev lagt ud, men forstod det startede med ligesom en bue, og så kom tre knæk - men jeg kunne se dem på de røde bånd, som var sat op på træerne, fik jeg at vide. Spændende var det - for Donna var her helt på egen hånd. Ingen tvivl i hendes sind. Hun fik sele på, og tog straks fært - og så af sted. Direkte til første røde bånd, og så gik hun i en bue ( hmmmm - det var knæk ??) videre, og vi landede sørme ved næste røde bånd o.s.v. - og efter at have gået rundt til samtlige røde bånd landede vi hos en fasan. SUPER - hammer fedt!! Hun snusede interesseret til fasanen - men tog ikke initiativ til at tage den, så jeg skyndte mig at belønne rigeligt i stedet. Undrede mig dog lidt over hendes buer, frem for 90 graders knæk - og sagde det til Karin. Nåeh - jamen jeg gik det i buer, sagde hun så... Jamen altså, SUPER igen. Donna ved bedst - og det var beviset. Hun har givet gået helt rigtigt. Rigtig spændende dag - og det skal vi igen. Det er aftalt. I øvrigt et rigtigt fedt spor-område - inde på selve Amager Fælled.
08.12.09 Endnu en vaskedag - hvor både Harley og Bassie røg under bruseren for at blive klar til jul. I formiddags hev jeg min flok på stranden 1½ times tid og knokle sig trætte. Det lykkedes - de var helt færdige, da vi kom hjem. Helt fint - for de er lukket væk, når hunde til vask bevæger sig rundt her. Harley fældede de sidste dæk-hår af i dag. Han har været i fæld siden lidt for udstillingen i Brøndby - og har ikke megen pels p.t. Til gengæld kan man se, han har skiftet farve - han er blevet langt mere shaded og mørk. Ret flot, synes jeg..... Så skal der bare lidt uld på også :-) Men han blev smækker-lækker. Bassie kom til bagefter - og det var det modsatte problem-stilling. Kæft, en pels han har fået. Mega-tyk - og kæmpe krave. Det er helt vildt. Så han fik den helt store tur for at komme i bund. Lang er pelsen også blevet - der hænger vel 25 cm langt hår fra brystet og tilbage til maven på ham nu. Han har fået råt i nogle mdr. nu - og han ser super sund og fit ud. Pelsen skinner - og er kul-sort. Så dagen er gået med hunde-badning - og kaffedrikning og kagespisning - og så fåes det vel nok ikke meget bedre. Efterfølgende gik Bassie og Helle med på eftermiddags-tur her - og Sweety mødte vi også. Der er nu noget over sådan en kæmpe flok collies der løber rundt sammen. På fredag er der kommet aftale i stand med træner Karin. Så skal vi ud og gå spor - og jeg fik melding om hun medbragte slæbe-fasan og lever-vand. Se - det bliver sjovt. Det er nyt for os - men at hundene tænder på fasaner, er der intet nyt i. Så spændende om Donna følger sporet efter sådan en. Den sidste fasan vi mødte var dog levende - i nøjagtigt 3 sek. Inde i en busk, og jeg nåede ikke at se hvad der foregik før Honey stolt kom gående med den i gabet. Og der var den altså død. Akke-ja - hunde er rovdyr. I søndags var der træning på Lapinette-holdet. 11 stk. hunde med førere mødte op. Det var en fed dag. Vi nåede en masse - og jeg tror alle fik noget med hjem. Men det kræver benhård planlægning, når de yngste er 6 mdr - og de ældste 3-4 år og træner LP2. En øvelse bliver gennemgået grundigt hver gang - i detaljer og delmomenter, og af den grund kan alle være med, hvor de nu er. Søndag var det lineføring/fri ved fod i delmomenter - og så nåede vi sidste uges øvelse - næseprøven, samt Stå som var på tapetet for 14 dage siden. Næste gang bliver det stillings-skift - så er I forberedt ;-) På falderebet fik holdet lekter for - nemlig dæk, hvor der føres trænings-dagbog og gåes metodisk frem. Rammerne var lavet - og så skal der bare udfyldes med dato og sættes kryds, hvor man er nået til. Spændende - og jeg glæder mig til at se, hvor langt de forskellige er kommet. Jeg glæder mig til det hver gang - der knokles, hundene nyder det - og fællesskabet er kanon. En af ugens højdepunkter. Nu skal der spindes/strikkes - der er deadlines, som skal holdes.
05.12.09 Så har hverdagen indfundet sig igen efter Honeys omgang. Hun er stadig sig selv - frisk, spiser - og knokler rundt og leger. Andrea er heller ikke længere halt - så p.t. er det en frisk flok, der futter rundt her. Vi får gået lange ture - og faktisk også trænet lidt. Småting - sjove ting. Det lader til vi kommer til at træne mere spor - for træner Karin fra klubben, som har to goldens tilbød forleden mulighed for at træne det sammen. Fedt.....! I dag var der jule-afslutning i klubben - og det var som altid super hyggeligt. Masser af kaffe og kage, konkurrencer - og en masse sjove øvelser, hvor man dyster mod hinanden. Hundebowling tror jeg flere kender, men der var også nye på tapetet, som nu er lagret til senere tider. Der var også opsat en agility-bane - light-udgave. Bommen var kun hævet ca. 50 cm. over jorden, og tunnellen var 2 meter lang - men det meste var der. Slalom, A-spring, spring o.s.v. Den nåede vi så ikke under konkurrencerne - men bagefter rendte Donna fra mig på vej til bilen, og nysgerrigt hen til tingene. Der var tomt og ledigt - så hun fik lige lov at nuppe tunnellen og et enkelt spring. Hvad skete så ? Jow, kræet fortsatte helt af sig selv videre op på bommen, med høj hale og stjerner i øjnene - gung-ga-da-gung, det gik stærkt - og op på A springet. Og det var altså i fuld galop - så kom slalom, og der havde jeg så skudt genvej og mødte hende. Det var bare at vise hende det - så knoklede hun frem der helt rigtigt . Hun var totalt vild med det - øj,hvor fedt. Jeg ved jo også at søster Luna med ejer, har været meget glade for at gå til agility - så nu har jeg meldt mig til klubbens vinterkursus ude i ridehallen i agility. Det starter 3. januar - og det glæder jeg mig til at prøve. Det er sundt og godt at prøve noget nyt til tider. I går stod i børster, kamme og saksenes tegn. Sweety kom forbi til den sædvanlige soignering - og også hendes hunde-sambo, som skulle have klippet negle. Så røg Silver på bordet, og blev lækker. Derefter kørte jeg op og hentede Kashmir - som har trænet her. Ham får jeg lov at vaske ca. hver 3. måned og har gjort 1 års tid nu. Hans mor havde lavet kaffe, og sikke da en gang hylekoncert, da jeg kom. De holder p.t. træningspause, så jeg har ikke set ham et godt stk. tid - men han var godt nok oppe at køre over gensynsglæde. Det var helt vildt - og ganske rart han ikke bærer nag over vores samvær primært består af, jeg er ond med vand, shampoo o.s.v. Han blev lækker - og jeg fik en kæmpe bunke uld til hans kasse med uld. De 3 gange har givet uld nok til 400 gram garn - eller svarende til et stort sjal. Apropos - så knokler jeg i den afdeling. Julen er en knaldhård dead-line, som vil noget. Er p.t. ca. halvvejs med at strikkke et sjal af Zilles uld - som skal bruges til julegave i hendes familie. På rokken sidder der uld fra en flok svenske collies, hvis mor gerne vil have en trøje af det. Det er sjovt at lave - for der er både zobel og tricolour uld, og det mixes sammen, så trøjen får indbyggede striber. Det bliver flot, tror jeg. Jeg har i øvrigt fået mail fra Birgitte Schjødt - som i lighed med min dyrlæge, også mener man kan prøve at parre Honey igen. Så det prøver vi - der om 12-14 mdr. når hun kommer i løb igen. Hun er ikke den hurtigste knallert på kajen, når det kommer til det...... Åse har mailet at Simson gerne venter på at få lov igen - uanset om det så måtte være Honey eller Donna, som skulle bruges. Og det tager jeg bestemt imod - som tidl. nævnt er han i mine øjne fantastisk. Hvem der så bliver den udkårne må tiden vise. Lige om lidt er der dømt sofa, strikketøj - og det er bare for lækkert. Har gået meget lang tur med hundene i den friske luft her sen eftermiddag, huset er gjort rent fra A-Z - der er pyntet op med de sidste jule-ting ( Jeannette og Karin - I er hermed inviteret på te/småkager for at se nisser :-) ), Sarah har bagt 2 forskellige slags småkager - nogle af de bedste i verden. Så er der bare ikke noget bedre end at sætte sig og bare hygge i kalenderlysets skær :-) I morgen skal der trænes på Lapinette-holdet. Det glæder jeg mig til - det er en fornøjelse hver gang. Endnu en ny collie kommer og deltager - meget spændende. Det er bl.a. hans mors uld jeg sidder og spinder p.t :-) Udover jeg minutiøst tilrettelægger trænings-timerne denne gang, fordi vi er mange - og der er såvel garvede som nye, og alle skal have noget med hjem - så har jeg lavet udkast til trænings-dagbog. Det tager jeg med i morgen - jeg tror det er endnu en brik som er god at have med omkring bevidsthed om hvad man gør - og hvorfor. Men det vender vi i morgen - nu venter strikketøjet :-)
02.12.09 Så kom december - og i dag vågnede vi til et helt hvidt landskab - Amager Fælled indhyllet i frost. Fantastisk - morgenmaden blev skovlet ind, og så ud i det. Først en lille tur med Andrea - hun er halt ( igen ). Hun slår en tå på en af forpoterne ca. 1-2 gange om året. Totalt turbo-hund, og nogle gange går det så galt. Denne gang inderste tå på højre forben. Ro, varme - og et par rimadyl plejer at tage det. Da hun havde fået gået sin lille tur, kom de andre 4 ud - og hvor de nød det. 2 timer gik vi rundt - eller jeg gik, og de tonsede af sted. Særligt Donna kan virkelig sætte gang i balladen - og hun bliver sjældent træt. I går var der dømt skov-tur med Karin og Jeannette ( og Donna, samt deres vovser ) - og så stod programmet på spor. Længe siden sidst - og Donna startede med at sjuske helt vildt. Røg af og på sporet og havde alt for travlt. Så røg et par spor ud på græsplænen med godbidder i hvert 2. fodtrin - så kom hun ned i tempo og gik pænt. Dagens sidste spor i skoven gik hun super - med 2 knæk. Jeg synes spor-træning er top-fedt. Dels at se hunden på sporet - men ventetiden efter udlægning, som bare må fordrives med kaffe og kage er altså også god :-) Honey har det godt igen - er helt sig selv. Dejligt - og en stor lettelse. I dag kom svaret på den blodprøve Birgitte Schjødt tog. Den viste Honey havde mange anti-stoffer mod herpes - 1 : 128 - hvis det siger nogen noget. I hvert fald er det nærliggende at antage, at herpes er årsagen til hvalpene gik til. Det er rigtigt fint at få besked - en lettelse at kunne sætte fingeren præcist på, hvad det er - samtidig med det ærgrer mig vildt. For det kunne være undgået. Jeg har ellers læst ( og læser ) alt jeg kan finde om hunde i al almindelighed, avl og adfærd i særdeleshed - men herpes er kun nævnt perifært rundt omkring. Jeg har på ingen måde fået oplevelsen af, at man burde vaccinere for det forud for parring. Det eneste sted jeg nu - med søgeordet herpes - har fundet grundig vejledning er faktisk på Birgitte Schjødts side for firmaet Carnicold. Jeg har nu skrevet til sundhedsudvalget i klubben og foreslået en artikel om det i vort klubblad. For forespørgsler rundt viste hurtigt at andre opdrættere ved hhv intet, meget lidt - eller en del om herpes. Meget afhængigt af deres erfaringer. Har man oplevet hvalpedødelighed har man fundet ud af det - når man gravede i årsager. Uhhhh - jeg ville have været glad for at have vidst noget om dette langt tidligere. Når man så kan læse, at langt de fleste hunde i DK er bærere af det - og det blusser op ved lavt immunforsvar ( hvad drægtighed typisk medfører ), så er det jo totalt gambling ikke at vaccinere. Det bør man med andre ord. Vi snakker hofter, øjne, allergi m.m. - men lur mig om herpes ikke koster flere hvalpe livet årligt. Sad og følte mig snotdum - over ikke at have den viden inden parring - indtil det gik op for mig jeg bestemt ikke er den eneste. Så jeg håber på en grundig artikel i CB fra vort sundhedsudvalg - og altså : Skal man have parret sin tæve, så få hende vaccineret for herpes inden!!!! Det ændrer situationen lidt her. Orienterede min egen dyrlæge, som så fluks erklærede Honey uden skyld i situationen, og derfor ingen grund så til at sterilisere. Hmmm....næh....Den vil jeg lige have vendt med Birgitte. Hun er udnævnt til ny guru herhjemme. Nå - men alt er jo endt godt denne gang. Honey er frisk og sund, og jeg er blevet klogere - og også en del fattigere :-). Selvfølgelig ærgelig over hvalpene gik til - men jeg ser det ikke rigtigt som hvalpe endnu. Skulle det være - var det langt bedre sådan, end efter de var født og man havde "ansigt" på dem. Uha - det må bare være det værste af det værste. Billeder fra i dag - længe siden sidst :
28.11.09 Honey er stort set sig selv igen. Frisk, livlig - og tilbyder sig på gåturene til fri ved fod. Det skal hun nu ikke spekulere på lige nu, og når jeg siger "FRI" - og " SLUT SÅ" siger hun VUF og hopper ad mig, og bliver "fjollet". Hun spiser også sin mad igen - dejligt. Tydeligt at mærke på flokken hun er sig selv igen, og udøver sin lederposition - alt er faldet tilbage til normal gænge. Utroligt at opleve sådan en flok, når flok-mama er syg. Vi har aldrig bøvl til daglig - ingen slåskampe, ingen skænderier - alt glider bare. Så blev Honey syg - og da hun blev rigtig dårlig, kunne man mærke flokken ligesom afskrev hende. Der begyndte at opstå gniderier om at bestemme. Andrea rendte pludselig rundt med høj hale, stive ben og stirrede på de andre. Da Lars kom hjem fra job og Donna løb hen for at sige hej, kom Andrea springende og for i hovedet på hende. Det blev Gimli så sur over, at han sprang på Andrea. Christ sku....spader!! Jeg tog hurtigt Gimli og Andrea i nakken, og så fik de et fur. Jeg gider simpelthen ikke den uro. Men hvor var det tydeligt, hvilket job Honey faktisk gør til daglig - der er aldrig noget i den stil overhovedet. De andre får også lov at hilse o.s.v. - hun bruger ikke sin position til at jage andre væk, som Andrea søgte - tværtom. Hun er super førertæve med naturlig autoritet. Andrea har slet ikke den autoritet eller format til at styre noget som helst - og så går der kaos i den. Rart at freden er genoprettet - og ikke mindst at Honey har det godt igen. Det er jeg meget, meget taknemmelig for. Kbh. Dyrehospital ringede - med svar på den podning de tog. Den blev taget kl 15.45 - hvor jeg opdagede flåd kl 10.00 om formiddagen. Der var kun en død hvalp, da podningen blev taget. Den påviste bakterier - rigtigt mange. "Rene stammer" - som Thomas derude, sagde. Det var E coli-bakterier - og de var hæmalytiske. D.v.s. meget aggressive - og derfor gik det så stærkt. E coli-bakterier er jo "normale" og findes naturligt mange steder. F.eks i afføring er der mange. Men ifølge Thomas burde de hæmalytiske ikke at være at finde i en dyrekrop normalt - heller ikke i tarmen. Og antallet var helt vildt. Hvordan de er kommet ind i livmoderen - og hvorfor de har haft mulighed for at formere sig så voldsomt op, er en gåde. Jeg bad ham faxe resultatet til Birgitte Schjødt, og vi mailede så lige sammen. Hun mener et godt gæt, vil være bakterierne ( som måske kan komme fra den første døde hvalp ) og en lidt "usund" livmoderslimhinde i fællesskab - d.v.s. de har haft mulighed for at formere sig op. Så på bottomline - lyder det til det er immunforsvaret den er gal med - og nok nogle hormonale forstyrrelser. Derudover har uheld været ude. Om et par mdr. bliver Honey steriliseret - og så er det spændene om de kan udlede noget af den livmoder, som de hiver ud. Om der er noget fysisk at se. Andrea og Donna var i løb i august - så de har lige smidt al underulden. En kam - og så bare derudaf - så har man en kæmpe bunke uld og en tynd hund. Synes dog deres pels er hammer-flot - trods manglen på uld. Klare farver og utroligt "sundt" udseende - jeg tror det skyldes den rå mad. De stor-trives hele flokken på det. Derudover er jule-stemningen ved at indfinde sig - og den skal vist komme indefra i år, for der er ikke meget jul over vejret udendøre. Det øs-plask-regner det meste af tiden. Vi havde dog en super skov-tur i går - hundene og jeg. Tog ud i Kongelunds-skoven og gik en times tid. Eller - jeg gik, og de knoklede rundt. Jeg fik så samlet en masse mos og kapsler fra bog - så er der lidt naturligt til de juledekorationer, der skal laves i morgen. I dag var der træning i klubben - og Gimli var med. Det er simpelthen en fornøjelse - han går fantastisk med fuldt fokus og gør alt, jeg beder om. Man siger vist en LP-hund topper når den er 5-6 år. Jeg forstår det faktisk godt - for træningen hidtil + hans alder, gør han arbejder langt bedre nu. Han bliver ikke træt - kører snildt på 1 times tid i fuldt tempo. Donna var med - og efter træningstimen hev jeg hende ud, og trænede selv med hende. Hun går også godt - feltet sidder bare. Hun knokler ind og stopper i midten uden target -så det er på plads. Til gengæld står hun solidt plantet i jorden - hun gider da ikke komme tilbage ved indkald. Hun venter stædigt - og rører sig ikke før hun har fået godbid. Det er godt - herligt med en hund, der ikke tripper - så må vi bare træne noget indkald fra "stå" og så sætte det sammen. I morgen er der træning på Lapinette-holdet. Vi startede sidste søndag - og det gik fint. Jeg har lavet en plan - hvor vi hver gang gennemgår delmomenterne + den hele øvelse for hver øvelse i LP1. Nu har vi lavet en del rally + LP ved siden af - nu er målet en LP-prøve til afslutningen. Sidste gang var det "stå" - som blev delt op i 5 delmomenter. Så er det spændende at se, hvor langt folk er kommet med den i morgen. I morgen gælder det næseprøven. Derudover løber vi andre øvelser igennem også - men vi SKAL nå at arbejde de enkelte øvelser grundigt igennem - så derfor er planen således. Til gengæld er jeg bagud med spinderiet - det irriterer mig. Men først en omgang influenza og så Honeys omgang, betød jeg måtte hive små 14 dage ud af kalenderen. Sådan er det - håber at indhente det meste. 25.11.09 Lige en update - kan se mange følger med. Det går meget bedre. Allerede i morges var det tydeligt Honey havde det bedre. Meget mere opmærksom på omgivelserne, mere livlig - og jeg fik stor velkomst da jeg stod op til hende ( allerede kl. 6.00 - sover dårligt, når der er syge dyr eller børn i huset ). Kl 11.00 havde jeg så tid hos Birgitte Schjødt - til scanning og opfølgning. Det så rigtigt fint ud - i går lå alle fostersække der stadig, men indholdet var stærkt reduceret. I dag var der kun 2 fostersække tilbage - så hun har smidt meget siden i går. Birgitte sagde det så rigtigt fint ud - og der ikke længere var risiko for infektion. Hun skal dog selvfølgelig fortsætte med sin pencillin. Vi snakkede selvfølgelig en del om, hvad det kunne være - og der er utroligt mange muligheder. Lige fra kuk i hormonerne, til infektioner - og herpes. Jeg fik taget blodprøve, med henblik på at se om det skulle være herpes. I så fald har alle tæver herhjemme det nemlig, og så skal de vaccineres for det ved evt. kommende parringer. Det er åbenbart ikke helt ualmindeligt, og jeg må da sige, at uanset udfaldet vil mine tæver blive vaccinerede fremover : http://www.canicold.dk/Artikler/Herpesvirus-hos-hund/ Jeg havde da hørt om herpes - men troede bestemt ikke det var så almindeligt forekommende, som artiklen her giver udtryk for. Nu er det så ikke sikkert det er det - men når man har brugt meget tid, penge og tanker på en parring, så er det livrem og seler. Min svigerfar ringede midt i alt det her - ville bare høre ang. julegaver til ungerne. Men - han er zoolog. Med speciale i mikro-biologi, tror jeg det hedder - eller celle-biolog. Forsker og har brugt hele livet i et laboratorium, og gæsteforlæser rundt i verden. Han ved stort set alt om hvad der foregår i kroppen hos dyr, medicin, virkningen af dette m.m. Jeg fortalte om Honey - og udover en bekræftelse på, at den behandling hun fik nu også var den rigtige i hans verden, så var det første han spurgte om, hvordan Honeys mor havde klaret drægtigheder/ fødsler m.m. Han var overbevist om, det kunne skyldes hormoner ( han kender til Honeys hvide løbetider o.s.v. ) og at det givet var arveligt. Det vidste jeg så ikke noget om, men bestemt interessant at følge op på. Honeys mor og far blev solgt til Norge for år tilbage. Jeg har fået et par hilsener fra deres nye ejer, så det var oplagt at skrive og spørge. Jeg er utrolig glad for hurtigt svar - og stor hjælp. Man får nogle gange indtryk af hundeverdenen er lidt lukket - folk holder kortene tæt til kroppen, og beretter ikke gerne om ting, som ikke går super. Det er lidt ærgeligt - for man kan jo virkelig hjælpe hinanden meget ved at dele erfaringer. Her var der stor hjælp at hente - og det var super. Honeys mor fik et kuld i Danmark - hvor Honey var en af hvalpene. Der kom 9. Så flyttede hun til Norge - blev parret, og gik tom. Så blev hun parret igen - og blev scannet til at skulle have 9 hvalpe igen. I 6. uge begyndte de så at dø ( HOV - aner man en sammenhæng??) - men heldigvis overlevede 3. De har ikke fundet ud af, hvad skete. Honeys mor mistede mælken ( HOV igen - der har vi også været ). Jeg tror umiddelbart det er nærliggende at antage, Honey er arveligt disponeret m.h.t. et mindre heldigt hormonsystem. Derudover fandt de ud af nogle mdr. efter, at tæven var syg. Det viste sig at være kræft - og 6 år gammel blev hun aflivet af kræft i spiserør og mave. TAK for info - rigtigt, rigtigt rart at vide. Jeg har jo berettet om Honey - og hvorfor hun er på råt nu. Hun kunne ikke tåle tørkost - var min opfattelse. Spiste næsten intet, brækkede gul galde op hver morgen - og var tynd. Som drægtig nægtede hun stort set totalt at spise. Jeg ved en kuldsøster har samme mønster - og en kuldbror også har været svær at få til at spise. Kuldbroderen har lavet hvalpe - og en søn har jeg fulgt ejerens kamp for at få mad i. Det har været en sej kamp - og han er godt nok også tynd. En søster til ham kaster gul galde op meget ofte. Den eneste af Honeys hvalpe, som har haft noget var Harley - da han var på tørkost. Han nægtede at spise og havde meget ofte dårlig mave. Han er også på råt nu - og trives fint. De andre 4 hunde herhjemme har altid ædt som tærskere, men åbenlyst er det noget, som ligger til familien med sarthed omkring mad. Problemet er løst med Honey - hun har fået råt 1½ år, og har overhovedet ikke kastet op der og spiser flot og rigeligt - men tørkost kan hun ikke tåle. Mangler de mon et enzym til at nedbryde det korn, som tørkost indeholder ? Har de tendens til mavekatar ? Gluten-allergi ? I hvert fald er det enormt tankevækkende at vide, at moderen døde af kræft netop i spiserør/mave. Nu ved jeg ikke hvad hun har fået at spise - hvis hun har fået tørkost, og ligesom Honey ikke kan tåle det - kan det så på sigt give kræft ? Aner det ikke..... Man får nogle svar - og så dukker andre spørgsmål op. Men man kan aldrig vide for meget. Donna har heldigvis overhovedet ikke arvet den sarthed omkring mad - eller Honeys hormonsystem. Hun har alm. løbetider med 7 mdr. imellem. Jeg er åben her på siden - og det giver da også tæsk til tider. Jeg tror dog på det er vejen frem - der er ikke grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange, og kan mine erfaringer hjælpe andre - så er det super. Ligesom jeg også er blevet hjulpet meget, af mere garvede opdrættere som så har skrevet til mig. TAK!!! En meget vigtig erfaring, er at søge ekspert-hjælp med det samme. Alm. praktiserende dyrlæger kommer oftest til kort, og deres råd kan være fatale. Havde Honey skullet gennemgå operation, kunne hun være død nu. Er det tandprobs - så må man finde en tandspecialist. Led/knogler - kiropraktor. Drægtighed/ fødsel - så skal man have fat på Nina og/eller Birgitte. Det har jeg spildt mange penge på at finde ud af - og tid - og trukket pinen ud for hundene. Apropos penge - så gjorde jeg op i dag, hvad det har kostet det her. Lige omkring 10.000 kr - og så kommer der en snarlig sterilisation oven i. Hvem siger, man tjener penge på at være opdrætter ?? Men hvor er penge dog latterligt ligegyldige, når ens hund er syg......Jeg er simpelthen så dybt, dybt glad og taknemmelig over Honey har det godt igen. Hun har endda jagtet en fugl i dag - og spiste fuld ration oksekød til aftensmad. Det bliver en god jul - Sønneke er i køkkenet og bage pebernødder - og de er dybt overraskende afsindigt gode. Hundene ligger og slænger sig efter mad og god gå-tur lige inden ( og Honey var med - og var livlig og glad ). Nybrygget kaffe fylder huset med dens duft, iblandet duften fra pebernødderne - og jeg føler bare julestemning og dyb glæde ved det hele. Krise afværget denne gang.....og nej, kan ikke finde ærgelse eller skuffelse over ingen hvalpe. Kan huske min obolærer engang sagde - at man skulle aldrig ærgre sig over at have brugt timer på at lave et dårligt rør ( rør = mundstykke til obo, og dem snitter man selv i bambus ), for så vidste man at det rør ikke var godt. D.v.s. man var blevet klogere og en erfaring rigere. Ja - og sådan er det. Der er nok en mening med det hele. Avl er Honey ikke god til - og godt hun nåede at lave et kuld, inden jeg fandt ud af det for alvor. For de hvalpe er jeg simpelthen bare så glad for - og stolt af. Til gengæld er hun stadig mentalt den bedste hund herhjemme - intet kan ryste hende, og hun har masser af drift. Meget af det har hun heldigvis nået at give videre - og jeg er blevet/ bliver hele tiden klogere. 24.11.09 Tak for alle hilserne. Det varmer! Det går bedre nu, efter vi lige dykkede engang igen i morges. Honey havde blødt meget i nat, kunne jeg se - det er godt, for så kommer de døde hvalpe o.s.v. ud. Til gengæld havde hun feber, da jeg rutinemæssigt tog den. Ikke meget - 39 er ikke kriminelt for en hund, men dog noget at reagere på, når man bevæger sig på kanten af livmoderbetændelse. Så jeg tog turen til Nina igen i dag. Først havde jeg dog en snak med egen dyrlæge, som virkelig pressede på, for at jeg skulle få Honey indlagt. Hun syntes vist nærmest det var uansvarligt hun var hjemme. Hun mente bestemt af livmoder + hvalpe skulle ud nu. Ligesom de sagde på Kbhs. Dyrehospital. Dengang føltes det forkert, da der stadig var levende hvalpe - og det kunne være det kun var en enkelt som gik til. Nu føltes det forkert, idet Nina - som jo er ekspert - havde oplyst, at det burde man kun gribe til, som allersidste udvej. Der er enormt risiko for tævens liv, ved at begynde at skære i hende, med en livmoder fyldt med hvalpesnask og bakterier. Meget mere end ved alm. livmoderbetændelse - for der er jo kraftigt forøget blodtilførsel og gennemstrømning til livmoderen. Bakterier i morderens blodbaner - så bliver hun meget syg, og kan let risikere ikke at overleve. Det lyder faktisk logisk i mine ører - så udover Nina er dygtig, føltes det også som det rigtige, så jeg afviste min dyrlæges kraftige anmodninger. 5 min. efter ringede jeg så til Nina - for nu havde Honey jo feber og virkede dårlig. Det viser sig så, at de abortsprøjter Honey har fået, netop giver feber. Okay - super, så er der forklaring på det. Dernæst viste dagens scanning, at livmoderens indhold var reduceret med ca. 50 % siden i går - Honey har fået tømt rigtigt godt ud, så det var fantastisk dejligt at se. Hun fik endnu en sprøjte i dag, og i morgen har vi så tid hos Birgitte Schjødt. Honey har smidt meget stads siden, så jeg tror faktisk ikke der er meget at se i morgen. For første gang i snart en lille uges tid, kan jeg trække vejret igen. Det har været sejt. En ting er at miste hvalpene, men risikoen for at miste Honey - på grund af mit egoistiske ønske om hvalpe - det er nærmest ikke til at bære. Jeg er meget taknemmelig over, at det ser ud til at gå den rigtige vej nu. Hun er stadig ikke meget for at spise, så hun får astronaut-mad. Højkaloriemad, som jeg slammer op med vand og injicerer i munden på hende. Så kommer det ned. Hun har brug for næring til den proces her. Jeg blev bedt om at søge at samle afstødt væv fra hende. De oplever p.t. en kraftig øgning af tilfælde som dette. Hvalpe som sent i drægtigheden går til, og enten absorberes, aborteres - eller fødes for tidligt, og er halvt eller helt opløst. Jeg kender da personligt til 2 andre tilfælde for nylig udover dette her - indenfor collierne. Og det gælder jo alle racer, så det er da bestemt bekymrende. De mener det måske er en særlig bakterie, som er på spil - så de vil gerne anvende det afstødte væv til en grundig undersøgelse, i håb om at finde synderen. Jeg kunne forstå de klart mente billedet indikerede en fællesnævner for alle disse tilfælde. Men det vil undersøgelsen givet vise. Nu vil jeg nyde en afslappet aften i sofaen - uden hvert 3. minut at kigge Honey bagi, tage temperatur eller bare mærke hvordan hun har det. Nu går det den rigtige vej. 23.11.09 5 dage uden internet - næsten. For med en lille bærbar og usb-modem, har jeg kunnet komme på, men har ikke kunnet opdatere her. Årsagen blev fundet i dag - en mus havde gnavet et kabel over - udendøre. Jow da - slået ned af et lille-bitte dyr. Nogle gange kan endda endnu mindre individer skabe ravage. Efter nu i flere dage at have rendt egen dyrlæge på dørene, samt Kbhs Dyrehospital uden at få de svar jeg søgte - tværtom, så handlede jeg i dag på det jeg kunne se. Nemlig en unaturligt træt Honey, som godt nok livede op på gåture, og jeg også kunne lokke mad i, men som i bund og grund ikke så ok ud. Jeg har ligeledes kunne observere flokken ændre adfærd de sidste dage. Andrea og Donna har hængt i skørterne på mig, og små-stresset. Vov, vov, vov - mor, hoppe op og virke overgearede. Gimli har gøet konstant. Faret rundt og gøet - uden grund. Silver har helst ville ligge på skødet hele tiden. Den sædvanlige ro har været væk......Helt klart fordi Honey, som jo er flokleder, ikke har kunnet udøve sin myndighed, og de andre bliver usikre og stressede over situationen. Det har jeg ikke set før - heller ikke under sidste drægtighed. Der er af og til kommet brun-rødt snask ud - 3 gange en klat, men i lange perioder kun klart flåd, som er normalt. I går erkendte jeg, at trods dyrlægernes råd om at se tiden an - så ville jeg have svar nu. Da der så i morges kom endnu en klat snask, tog jeg et skrab af det (handsker på, ind og skrabe med vatpind, og så fluks direkte i frysepose ), og kørte til dyrlægen med det. Honey skulle skånes for en tur mere til at blive raget på. Bad dyrlægen køre en podning og tjekke det i mikroskopet. Denne gang var det smækfyldt med bakterier - og jeg havde også selv konstateret der nu var lugt ved det. Ikke meget - men nok til jeg ikke brød mig om det. Ringede til Birgitte Schiødt - der måtte eksperthjælp til. Hun havde ferie, men henviste til Nina på Jersie. Hun er også blevet anbefalet mig at gode hunde-venner. Hun havde heldigvis en tid - og så futtede Lars og jeg derned. Jeg var dog ikke optimistisk, for Nina havde allerede i tlf. gjort klart, at der givet ikke var mere levende derinde, og jeg skulle forberede mig på, at hvis der var infektion i det hele, så skulle Honey akut opereres - livmoder og hvalpe ud, og det var meget risikofyldt for tæven. Man kunne risikere at bakterierne kom i hendes blodbaner, og så er der seriøs krise. Jeg har ikke været mange sure sild værd i dag. Har glædet mig vildt til hvalpe o.s.v. - men på bottomline, så er Honey min hund, og skulle der ske hende noget, ville det være aldeles forfærdeligt. Honey blev scannet, og ganske rigtigt var de alle døde. Alle var stort set også opløst - der var ikke hvalpe at se nogle steder, og fostervæsken som ellers ser helt sort ud på skærmen, var grålig og grumset. Selve hinderne hvalpene ligger i, var faldet en del sammen. Det eneste spor af hvalpe var en enkelt rygsøjle som lå et sted. Resten var opløst. Barsk - men meget godt naturen kan klare det, trods alt. Honey var godt i gang med selv at klare problemet - og det var positivt. Hun er langt henne - næsten 7. uge ( ud af 9 ), så hun fik en injektion, som hjælper processen videre. Hun skal have endnu en i morgen. Om en uge kontrol-scannes hun igen, og der skulle det hele gerne være ude - ellers får hun endnu en. Skulle hun blive dårlig undervejs, så ryger hun akut på operations-bordet. Jeg håber I derude vil hjælpe med at krydse fingre for det ikke sker. Hvorfor sker dette så ? Meget nærliggende spørgsmål, som ikke engang Nina kunne svare på. Hun mente dog det skyldtes en infektion. Givet af bakteriel karakter, men hvor den bakterie kom fra kunne hun ikke svare på. Hun havde det sidste års tid set rigtigt mange drægtigheder med dette forløb - abort i 6.-7. uge, og det var tankevækkende, men en forklaring havde hun ikke. Jeg har besluttet - allerede for flere dage siden, hvor Honey lå passivt på gulvet, at hun ikke skal have flere hvalpe. Sidst blev hun syg - med 41 i feber efter fødslen, og mælken røg. Siden har hun haft to løbetider - begge hvide, og så sker dette nu. I sidste drægtighed led hun også en del af kvalme, så jeg har konkluderet at det skal hun ikke udsættes for mere - heller ikke selv om det her var endt godt. De to hvide løbetider - og op til 14 mdr. imellem, er heller ikke helt betryggende. Jeg kunne frygte hun har en hormonel ubalance, som måske/ måske ikke er skyld i dette - men som i hvert fald medfører jeg frygter en kommende livmoderbetændelse mere, end hos mine andre tæver. Når hun er ovenpå efter dette omgang, vil hun blive steriliseret. Så kan hun og jeg have en masse gode, ubekymrede år, hvor hun får lov at slå sig løs med det hun allerhelst vil - nemlig arbejde med mig. Eneste måde jeg i øvrigt har fået hende til at spise på - bedt hende om noget banalt - dæk, og så klikket og gået tilbage og givet hj. lavet godbid. Det har været så spændende for hende, at hun kunne glemme kvalmen og en krop i gang med abort. Nu gælder det dog de krydsede fingre, for at hun kommer gennem dette helskindet. 18.11.09 Sikke en dag..... Startede med Honey absolut nægtede at spise morgenmad. Hjalp heller ikke at tage det med på tur - hun ville ikke have noget. Ellers virkede hun frisk, og løb og legede o.s.v. Da vi så var nået til turens endemål og skulle vende, satte hun sig og tissede flere gange på kort tid. Efter sidste omgang syntes jeg hun vaklede lidt i bagpartiet - mig hen og kigge bagi. Så hang der masser af brunligt snask i bukserne. Shit - og lang vej hjem og ingen tlf. med. Der var ikke andet at gøre end at gå stille, roligt og langsomt. Honey gik fint nok - men tydeligt noget havde gjort ondt lige efter sidste tissetur. Vel hjemme ringede jeg til dyrlægen om hjørnet. Jeg ved de har fået ny scanner hjem, så jeg ringede og sagde jeg havde en drægtig tæve med farvet flåd, jeg ville have scannet. Fint, svarede damen i skranken - og vi kan også røntgenfotografere. Ja - men det duer ikke, svarede jeg. For hun er i 5./6. uge, så der er ingen knogler endnu - og jeg vil se om der er liv. Jamen, det var så fint - og jeg fik en tid 5 timer senere. Det var 5 MEGET lange timer. Bilen havde Lars - så jeg ringede igen-igen til Jeannette/Karin og hørte om jeg kunne låne en af dem + bil. Verdens bedste hundevenner altså - Jeannette erklærede sig straks til disposition. Vi kørte så til dyrlægen - kom ind, og hun blev bestemt meget bekymret ved synet af rigelige mængder brunligt flåd. Meen - hun kunne ikke bruge scanneren - det var kun Louise. Okay - jamen, så måtte hun vel gøre det....... Næææh, for hun havde fri i dag. Christ altså - så havde man ventet hele dagen for det. Hun var godt klar over den var dum - og lavede fluks en henvisning til Kbh. Dyrehospital - og så fik vi ellers strenge instrukser om at køre lige derud. Det er jo ikke til at sige, hvor meget liv, der er tilbage derinde, som hun sagde.........og hvor meget man evt. kan redde. Næh - lige på kornet, og også min første tanke, da jeg så flåd. Så kørte vi på Kbh. Dyrehospital, hvor Honey endnu en gang måtte finde sig i at blive mærket grundigt igennem. Og ENDELIG - ind til scanneren. Sød, ung dyrlæge - han barberede Honeys mave, og rodede med scanneren - og gik så i gang. Det flimrede rundt - endelig fandt han så en hvalp. Den knoklede rundt på billedet - og jeg jublede og sagde, at den havde det i hvert fald fint. Njaaaah, svarede han - jeg er ikke helt sikker, jeg vil gerne finde hjertet, og se om det slår. Jeg stod med åben mund og polypper. Okay, sagde jeg så........men når den nu spræller sådan og fægter med poterne - så har den vel også et hjerte, eller ? Joeh....svarede han nølende.....Jeg tror lige jeg spørger en anden dyrlæge, sagde han så. SUPER ide.....for så kom gammel, garvet fyr - og han havde sku tjek på den scanner. Gik systematisk til værks - fik hurtigt flot klart billede, og fandt 1. hvalp. Han kørte hele den ene side op, og der lå 4 sprællende hvalpe. Herligt.... Så nuppede han den anden, startede nedefra - og der var tydeligt noget helt galt. Fandt 1. hvalp - Ingen fostervæske, og den var lille og bum-stille. En død hvalp - og helt klart den, som er årsag til det brunlige flåd. Den er ved at blive opløst og er på vej til at blive udstødt. Fantastisk egentlig, det kan lade sig gøre. Så kørte han videre, og fandt endnu en sprællemand - og endnu en, som var lidt svær. Mindre aktiv, og sværere at finde kredsløbet på ( de har sådanne smarte sensorer der går ind og sætter farve på kredsløbet - VILDT smart ). Måske den er svagelig - svært at sige, men den var i live ( sagde han ). Så kom endnu en sprællemand. Så 8 hvalpe - en død, en muligvis svagelig - og 6 med fuld power. Så må du beslutte om du vil sterilisere nu, sagde han - eller se tiden an og se.......Æhhhhh, der tabte jeg kæben lidt igen. Sterilisere ?? Ja, for en sikkerheds skyld - hvis der nu skulle gå infektion i. Hun er jo åben bagtil. Nu har jeg jo hørt lignende historier før - og faktum er, at også under Honeys 1. drægtighed blev et foster udstødt -og det var så sent som 8. uge. Det var grønt/sort sejt snask der kom ud. Så dengang gik det godt. Han mente dog også, det oplagte ville være at se tiden an - blev hun rigtig dårlig, måtte jeg så komme med hende. Jeg spurgte til forebyggende antibiotika - og det fik vi så med hjem. 10 dage - og så ser vi. Der blev lavet en prøve på hendes flåd - og det er helt rent uden bakterier, men til gengæld fyldt med hvide blodlegemer. Det er immunsystemet, som er i gang med at nedbryde hvalpen og få den væk fra kroppen. Jeg har en tyrkertro på naturen klarer den her - og ellers går jeg jo hjemme, og kan lave hurtig udrykning. Tvivler dog på det bliver nødvendigt. Honey har haft det skidt i dag - stille, træt, nægtet at spise. Her kl 20.00 kom hun med ud og gå lille tur, og bagefter spiste hun stor portion forkælelsesmad. Leverpostej rørt op med ris, 2 æggeblommer og lidt oksekød. Til dessert en tyk skive flødehavarti. Virker til at have det meget bedre nu til aften - og flåddet er også aftaget noget. Men hold da fast, en dag i ruchebanen. Det er benhårdt, når der er noget med hundene. Går det som sidst, vil hun havde flåd et par dage - og så var det det. Sidste gang ventede jeg der kom en død hvalp, grundet det flåd - men der kom kun de 7 sunde, raske hvalpe, så naturen klarede det. Jeg håber det bliver det samme denne gang. 17.11.09 Jah - jeg skranter stadig, men nu er feberen da væk, og det går den rigtige vej. Jeg har fået en masse billeder fra rally-prøven forleden - Karin var fotograf på sidelinien. Tusinde tak for det - sjovt at se.
Apropos Honey og drægtighed - så er hun bare SÅ drægtig. Det er helt vildt at opleve. Hun spiser fint nu - skal nødes lidt, og af og til ryger resten af morgenmaden i en pose til lufteturen, så ryger resten ned der. Men hun får bestemt hvad hun skal nu ( og så må man bare tage en dyb indånding og hærde sig, når morgenmaden er kallun ;-) ). Hun går i 6. uge i morgen ( eller fredag - afhængig af hvilken parring som var tættest på ), og allerede nu er hendes bugomfang væsentligt forøget. Det er meget tidligere end sidste gang - men nok fordi kroppen har prøvet det før, og alting så hurtigere udvides. Hun er også mentalt mere påvirket end sidste gang - mere træt, mere rolig og indadvendt. Sidste gang undrede det mig hun virkede meget upåvirket - tonsede rundt og jagtede ænder. Det gør hun ikke nu - hun har fået et indadvendt look i øjnene, og hviler sig meget med masser af ro på. Det er fint - og hun er jo også en ældre og mere moden hund nu. Hendes dievorter er allerede forstørret - og de bageste er blevet til "tutter". Det er i hvert fald også 14 dage tidligere end sidst. Det er fristende at tro, der kommer mange hvalpe - men jeg er ikke sikker på, man kan regne med det. Der kom jo også 7 sidst, hvilket jo er et vældigt pænt antal. Allerede nu søger hun ud og lægger sig på gulvet, hvor hvalpekassen stod sidst. Det plejer hun aldrig - så jeg har taget en hundesækkepude og lagt der - og hun ligger meget af tiden i køkkkenet der - og bare venter, ser det ud til :-) Ingen tvivl om, hun godt ved hvad der foregår i kroppen og mentalt forbereder sig. Jeg er simpelthen så spændt - jeg ventede 14 mdr. på hun kom i løb, og parringen har været aftalt 1 års tid. Jo mere jeg har læst/ set til Simson og hans familie, desto mere imponeret er jeg blevet. Honey har ligeledes det sidste år udviklet sig enormt arbejdsmæssigt, så det bliver nogle hvalpe jeg glæder mig vildt til at følge. Åhhh - bare det at få sådanne små varylere i huset igen - jeg GLÆDER mig!! 14.11.09 Så skylder man vist en update. Jeg har skrantet de sidste dage. Feber, knaldende hovedpinde, ondt i benene, ondt i ryggen - og hoste. Så computer-tiden har været yderst sporadisk. Det samme har træningen - og jeg besluttede i går, at hvis det blev værre, blev jeg hjemme fra rallyprøve i dag. Ellers en dag jeg har set frem til længe, så da jeg ikke sejlede totalt rundt i morges, tog jeg af sted. Flere fra Lapinette-holdet skulle op. Deres første prøve nogen sinde - og hundenes, så jeg ville gerne være der. Bl.a. skulle Bassie op - og det lykkedes sørme for ham og Helle at hente 1. pind. KÆMPE tillykke med det 2 minutters bane er meget lang tid at koncentrere sig for så ung en hund - jeg husker levende Donna i den alder. Så kæmpe skulderklap for den præstation!! Kennelmor er hammer stolt! Marie og Odin fik 84 point - også flot debut. Jeannette gik desværre galt i skilteskoven - det kan ske, og særligt når man er inde med en hund, man ikke har til daglig. Som sagt - jeg er syg, og bestemt ikke på mærkerne i dag. Jeg har nok ikke været den mest spændende fører for hundene, og overblikket var det også så som så med. Alligevel fik Honey hentet 96 point - og Donna 94, og dermed fik de deres 3. pind i begynderklassen, og kan tilføje titlen RBM til deres stambogsnavn. Honey er jo drægtig - og maven så småt ved at blive større, så flot hun alligevel kom banen igennem med fine point. Gimli gik faktisk godt, men stort set hver gang vi kom til et stop-skilt, så blev han stående, fremfor at sætte sig i plads. Jeg var dybt overrasket - hvad dæwlen stikker hunden. Den udgave har jeg ikke set før - og vi har alligevel været nogle baner igennem på det sidste. Blev spurgt om han mon havde noget med bagpartiet - nææææh, det tror jeg bestemt ikke. Han bakker fint - og gerne. Og så faldt 25-øren. PRÆCIS samme problem jeg har oplevet med LP. Gimli afkoder - og tænker frem. Vi har trænet en del bak på det sidste - og den lavede han da bare fint og flot. Går jeg i hundeperspektiv - så tror jeg måske ikke der er den store forskel i mit kropssprog, når vi skal til at bakke - eller stoppe. Jeg drejer hovedet og kigger ned på ham og sætter farten ned og tager langsommere skridt som forberedelse. Aha - tænker han så - nu skal vi bakke. Så han stopper og venter på jeg går baglæns. Det gjorde jeg så ikke - jeg sagde plads, men jeg tror seriøst ikke der er plads til for mange tanker i hovedet på ham ad gangen. Så inden den kommer ind og får roteret - så er der gået for lang tid. Æv også - den fejl fik vi 3 af - og det kostede 3 point pr gang. Nølen i pladssidning. Vi fik 89 point - så det er bestået prøve, men det sjove er jo at komme over 95. Gimlis hjerne er sku lidt speciel. Ingen tvivl om bak er et af de nyeste kort i kartoteksskuffen - og gerne hives frem først. Men i takt med nye kommer ind - så ryger andre tilsyneladende ud. Og det er jo ikke meningen - så når man koder adfærd ind, skal man samtidig bruge MEGET tid på at tjekke efter, andet ikke forstyrres åbenbart. Nå. Lidt at rode med til vinter - og det er jo også godt nok :-) Dejlig dag - men kold - og 2 nyt titler til flokken. Dermed er 6 titler hentet i år - og det er jeg godt nok glad for. Nu trænger jeg til træningspause - og at blive rask. Så nu er der dømt sofa, dyne, lakridser - og forhåbentlig en film i TV, som ikke kører alt for stærkt. For ellers har jeg ikke en chance :-) Opdateret : 09.11.09 Honey har stadig kvalme, og ikke den vilde madlyst. Der skal dog noget ned - faktisk hjalp det netop på kvalmen at få lidt mad, husker jeg fra da jeg var i den situation. Men hvordan forklarer man lige en hund det ? Tjah.....I morges gik hun om sin morgenmad. Kiggede lidt på den - og gik igen. Det gik der 15 minutter med. Så gik jeg hen til hende, satte mig ved skålen - og uden at tænke hev jeg en kødhapser op i luften. Så gik der madning i den. Nogle derude, som har haft probs med at få spædbørn/ småbørn på fast føde ? Åh jo - det har jeg. Sarah syntes alt der skulle spises med ske var top ulækkert. Så løsningen den gang var afledning. Vi skulle have det sjovt, lidt letsindingt - og lege maden i hende. Jeps - skeen med hirsegrød blev til en rød bil, der kørte rundt i luften foran hende - WROUUUUUUUUUM - og * bremselyde* lige ind i garagen. Hihi - hammer skægt, og første bid i ungen. Og nu blev det rigtigt spændende, for nu kom en BLÅ bil, og WOW manner, den har guldstjerner på dørene - øjøjøjøj - alt for fin, eller ? WRRRRRROUUUUUUM - lige i garagen. 2 bidder i ungen. Men inden mønstret brydes spørger man så - hvad farve synes du den næste skal have ? okay, okay - lyserød - jeps. 3 bidder.......... Jeg tror hunde er ret ligeglade med biler - helt ærligt, de larmer og lugter. Men får ???? Så jeg nuppede en kødhapser op, godt smurt ind i olie, hokamix og A 38 - og MÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆH, det er et får, øjjjjj Honey, det er et får!!! Gong ga da gong - og lidt Wroooooum også, og weeeee - det skal HELT ind i stalden. Sørme så - det skulle det. 1 bid. Så kom der sørme et får mere - endnu mere vildt end det forrige - det hoppede hen foran hende og væltede så 1 meter hen ad gulvet og skulle fanges. 2 bidder.......Der blev spist op, og hun havde det synligt bedre efter mad. Ak ja - men godt jeg var alene hjemme, for tror da lige Lars ville have troet kædet var hoppet af. Apropos hunde og mad, så var det i dag jeg hentede 150 kilo ørreder på Vestsjælland. En hunde-bekendt med Gran Danois opdræt har tidligere bestilt hel palle hjem ( 700 kilo ), fra dambrug i Jylland. Ved denne tid på året, skal dammene åbenbart tømmes - og mængderne svære at afsætte, så det er muligt at få dem billigt. Vi var så nogle der gik sammen om endnu en palle - for ørred til 18 kr. kiloet - det er altså billigt, og fyldt med gode ting til hundene. Den eneste ulempe var, at trods tømning af den ene fryser - så havde jeg kun plads til 60 kilo, men var nødt til at aftage 150 kilo for at være med i puljen. Spændende om det ville blive afsat - men det blev det. Først var der morgenkaffe hos Lene - og så kørte vi ud og hentede fisk. Heldigvis havde Lene plads til en del af dem, og aftog dem. Disse fisk er noget af det eneste hendes ene hund æder uhæmmet. Hjemme har der så været kontinuerlige besøg, og der er mange collies på Amager, der får fisk på menuen den kommende tid - og endda også nogle helt i Nordsjælland. Jeg håber hundene bliver vilde med dem. Jeg tøede nogle op til mine til aften - og det tog 3 sek. så havde de inhaleret fiskene. Wow........Det var godt nok et hit!
Og altså - det er ved at gå op for mig, hvad venter - se lige her :
Og så undrer jeg mig da lige over, Bassie nogensinde har været i sådan en lille krop........wow.....
08.11.09 Så er træningsplanen for Lapinette-holdet for vinteren opdateret : Trænings-plan / aktiviteter I dag mødtes os der skal til rally-prøve på lørdag, og kom en bane igennem nogle gange. Jeg har ikke trænet så meget, som jeg plejer på det sidste - og det mærkes. Gimli er over-ivrig, men gik fint da han fattede jeg ikke gad for meget vimsen. Donna går super... Honey blev hjemme. Hun har det bedre - men hun skal skånes. Jeg tror vi er klar - vi blev alle klar over hvor finpudsningen skal lægges til næste week-end, og sjovt nok var det for manges vedkommende - Front, 1 skridt, 2 skridt og 3 skridt tilbage. Den kan drille åbenbart. Gimli var en af dem som fik akut hjerneblødning i den. Fin front - men da jeg bakker et skridt, sætter han sig og gøer af mig. NIKS - den går ikke, og så valgte jeg ham fra. Hmm - tjah, joh - det kunne han jo så godt se ikke var så sjovt, og så samarbejdede han. Bassie præcis det samme - hold da fest, hvor så det lækkert ud - lige indtil den øvelse - 3. sidste. Så lavede han den samme som Gimli. Helle fik så lov at gøre det samme -smide snoren og gå beslutsomt fra ham. D.v.s. hun valgte ham fra prompte. Så fattede han også den...... Der er meget hund i Bassie - han vil gerne en masse og han er nok det modsatte af forsigtig. Ved ikke lige hvad det hedder :-) Jeg synes det er totalt FEDT - lækker hund, som jeg ville nyde selv at arbejde med, men man skal være konsekvent og bestemt. Det har vi snakket om - og bare fra instinkt-dagen kan man mærke at der er sket noget. Bassie var meget opmærksom i dag - og gik superflot ( bortset fra lige den ene øvelse, som drillede mange af hundene ). Jeg husker Donna da hun var 13 mdr. ( ja - Bassie er ikke ældre nu ), og han går bedre end hun gjorde. Der er alle muligheder for at få den fedeste fede hund ud af ham. Han vil bare SÅ gerne - også derfor han gøer. Men det skal stoppes - for det stresser både ham selv og omgivelserne. Det er ikke når der arbejdes - det er ved ventetid, og det må han lære. Ikke ham der sætter dagsordenen. Men som sagt - bare på en uge har det rykket! Uanset hvordan det går på lørdag, er samtlige hunde og førere bare blevet dygtige siden vi startede på at træne rally. Alt kan ske "på dagen" - men som hundene gik i dag, ville alle have bestået. Vi glæder os - og hyggeligt bliver det afgjort! Billeder opdateret hos Harley 06.11.09 Anelserne holdte stik - og jeg indrømmer blankt jeg stod tidligt i morges, og overvejede ikke at tage turen til dyrlægen. Siden onsdag har Honey haft kvalme - kigger på maden, synker en gang, og kigger fortvivlet på skålen. Hvordan skal hun dog komme igennem det ? Åhhh- jeg føler med hende, ved lige hvordan det er. Det er med lidt hjælp og nøden lykkedes at få maden i hende, så hun får hvad hun har brug for. Nå - men det er rart at vide, frem for at tro - så jeg nuppede turen til Dr. Dyr. Og yes - der er hvalpe i hende, og vi kan se frem til en jul med gnøflen, rumsteren og hygge i hvalpekassen :-)))) Hold da fest, jeg glæder mig! Det er et kuld jeg ser utroligt meget frem til. Far Simson er nok noget af det lækreste, der kan rende rundt på 4 ben, efter min mening - og diverse prøveresultater, MH og udstillinger underbygger dette. Honey har utroligt megen drift - for at hyrde. Hun er meget arbejdsvillig, lærenem - og en helt fantastisk hund at arbejde med. Kvalificerede sig til DM - og blev 3.vinder i klasse 1, efter kun ½ års træning. Elite-materiale er hun blevet kaldt, af vores seneste træner. Hun har givet meget af sin drift videre - læs evt. her : instinkt-test - Honeys hvalpe Både Simson og Honey er rolige, afslappede hunde hjemme med stort overskud. Honey den suveræne fører af flokken herhjemme - og Simson bor sammen med 3 andre hanner - bl.a. sin ene søn. Selv lige efter han har parret, kan han blot lukkes ind til dem. Han har utroligt overskud og er gennemført rolig og velafbalanceret. Kommer han ud og arbejde - så tænder han. Imponerende med den tænd/sluk knap han har - bestemt værd at stræbe efter. Så det skal fejres i aften. Tror jeg vil glæde familien med flæsesteg med hele moletjavsen :-) Lige om lidt kommer Jeannette - så skal vi til slagteren og hente kød. Fiske-manden er skudt til mandag. Ikke af mig - men af hende jeg skal dele med. Passer mig fint - for så er der tid til at planlægge og ordne, så det forhåbentligt er muligt at få det hele til at være i fryserne :-) Der er afsat en del - super duper. Så kan en masse hunde få gavn af alle de gode ting, der er i fiskene. Rally-prøve - næste week-end. Var ude og træne i går med Donna og Gimli. Min søn Andreas trænede med Silver. Det gik fint, men jeg skal have Gimli kørt lidt mentalt træt inden prøven. Han er helt oppe at køre, så han hopper og danser rundt, og har også tendens til at små-gø. Det skal lige pilles af - men ellers går han sku godt. Bakke 3 skridt kører bare. Jeg må se, hvordan Honey har det. Vi mangler en pind - og man er jo ikke syg, fordi man er drægtig. Men det bliver i så fald prøve uden træning overhovedet -for at søge at hente sidste titel-givende pind. Og hun skal have det en del bedre end pt. Kvalmen skal være helt væk - ellers venter vi bare til næste år. Vi når nok det hele.......... 04.11.09
Jeg har de sidste par dage glædet mig enormt over vores hyrdedag - og det samme gælder de hvalpekøbere, jeg har talt med siden. Stemningen har nærmest været "høj". Personligt er jeg SÅ imponeret over at opleve alle hvalpene agere - og blive beskrevet - fuldstændig som til deres hvalpe-mentaltest. Mozart med meget, meget drift - og som kører højt. Tjek hans hvalpe-test - hvad stod der lige der ?? Lige præcis - det samme. Harley, som hviler meget i sig selv, men kan starte lidt langsomt. Det stod i hans hvalpe-test - hvordan reagerede han på fårene ? Jeps - præcis sådan, men til gengæld meget fokuseret og " dejlig dreng" ( sagde hyrden - og præcis det samme sagde hvalpetester ). Sweety - lidt forsigtig, og lavede overspringshandlinger - tjek hendes hvalpetest - det hele står der :-) Luna var hyrden meget imponeret over - og hvalpetesteren havde i sin tid svært ved at sætte hende i en kategori. På den ene side typisk A hund - meget drift, og meget selvstændig - og ikke særligt flok-orienteret. Meget nysgerrig efter omgivelserne, og let at "fange ind" der - men kunne måske have svært ved at overskue dem. Det har hun så ikke i dag - men jeg forstår hvalpetesters iagttagelse - for Luna er sin mor om igen. Både af udseende og sind. Det er så sjovt at opleve.....Da Honey var yngre opgav jeg netop at træne lydighed med hende, da hun virkede rimeligt uinteresseret i mig - og meget "katte-agtig". Typisk A hund, fik jeg at vide at samme tester. Men førerfikseringen kommer. Honey er utroligt meget "på" mig nu - og Luna udvikler sig ligeså, kan jeg se - hun vil SÅ gerne. Og så lærer de hurtigt. Intelligente hunde, sagde hyrden også......jeps, det er det. Lærer meget hurtigt. Så vi er nogle stk. der har talt om at gå til det mere fast - jeg er personligt meget nysgerrig efter, hvor langt Donna ville kunne drive det til. Derudover er det top-fedt at arbejde på hundens præmisser. Det er aftalt med Tip top aussie, at vi kan gå der - såeh, det bliver vinterprojektet. Vi er 3 stk som gerne vil afsted kontinuerligt. Sidder der flere derude af hvalpene derude, som gerne vil - så sig til. Så koordinerer vi det, så vi kan tage flere af sted. Lydighed er fedt - men spor, hyrdning m.m. - som virkelig for alvor tænder hundens drifter - det er fantastisk. Hyrdehunde på godt og ondt.........Hæ, ja det er de jo. Måske man skulle definere det lidt ? I hvert fald som jeg ser det. Det gode er afgjort - samarbejdsglæden, arbejdsvilligheden, førerfiksering, udpræget flokmentalitet og så den mest loyale ven, man kan forestille sig. Ulemperne ? Jah - der er ikke mange, hvis man spørger mig :-) Men man skal være indstillet på at putte noget indhold ind i hverdagen, så den har noget at bruge hjernen til - de har brug for stimulation. Og så er der jagten.......Det, som også kaldes "instinkt". For instinktet er jo simpelthen jagtdrift. De reagerer på bevægelser - og så er det bare derudaf..... og de elsker det. Mange oplever deres collie ( og hyrdehunde i øvrigt ), som løber efter knallerter, cykler, joggere m.m. Det er simpelthen indbygget i dem, at de skal reagere på hurtig bevægelse de ser ud af øjenkrogen - og så kan det hurtigt blive en selvbelønnende dårlig vane. Det problem har jeg ikke - de reagerer ikke på ovennævnte. Til gengæld ryger der af og til finker af fadet - eller ...hmmm... tjah, de fanger fugle, for nu at sige det direkte. Mine tæver gør - hannerne er ikke lige så hurtige, eller gider ofre lige så meget for det. Honey er klart den værste - hun havde sin debut 1 år gammel, med at fange en due 1½ meter oppe i luften, som hun hoppede op efter. Bum - så var halsen knækket, og hun var helt oppe at køre. Det var jo succes - øjnene skinnede, hun smagte blod - og tjah, super oplevelse for hende uden tvivl. Så god, at hun siden har søgt at genopleve den. Og det er lykkedes en del gange. Hun er ekstremt hurtig, og kan snige sig ind på dem, nærmest som en kat. Accelererer så vildt hurtigt, og som regel når fuglen godt nok at lette, men hun kan et særligt hop, så hun kommer de der 1½ meter op - og flere fugle har desværre ikke været hurtige nok. Primært solsorte - jeg trøster mig med, at de nok har været gamle og syge, siden hun kunne fange dem. Mus tager hun også - dem æder hun så, mens fuglene får lov at ligge. Hun har en enkelt gang fanget en meget stor fugl...hun kunne dårlig have den i gabet. Håber også den var syg....... Det sker ikke ofte - for som regel kan fuglene jo komme væk, men en gang hver 2./3. måned eller lign. - så får de fanget en. Honey klart den bedste til det - men Andrea har også et par stk. på samvittigheden. Donna ligeledes totalt tændt på fuglejagt - og hun fangede sin første fugl i går. Også i luften - nogle vilde hop de kan lave. Hold da fest, hun var stolt. Jeg lokkede med godbidder o.s.v. for at få den fra hende ( den var død på stedet ), men ikke tale om hun var til salg. Hun gik tur på 3 km med den hængende i gabet. Først hjemme i køkkenet - og lokket med leverpostej gav hun slip. Jeg beklager meget til evt. fugle-elskere derude. De fanger dem i haven som regel - enkelte gange er det sket på tur på fritløbsområde. Der er ikke noget at gøre ved det.
På fredag går turen til yndlings-dyrlægen, som kan palpere - og dermed mærke om der er hvalpe i en given tæve. Jeg bliver meget overrasket, hvis Honey ikke er drægtig, men man skal jo selvfølgelig ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt - eller noed..... I dag er det 3 uger siden hun blev parret 1. gang - d.v.s. hun er gået ind i 4. uge i dag. Nu har hun virkelig grov-ædt ( meget mere end hun plejer ) de sidste 3 uger - i dag kom kvalmen. Helt tydeligt - hun kiggede på sin aftensmad, lækker oksekød, og vendte det så ryggen og gik hen og lagde sig. Atypisk......særligt efter de sidste uger. Hun er meget træt - sover meget, og var hun ikke parret, ville jeg tro hun var syg. Har dog spist fint, og er glad og livlig på tur, men der er kommet noget "indadvendt" over hende, og så er hun ekstrem kælen. Opsøger mig hele tiden, og vil endda helst ligge oven på mig. Også atypisk hende - hun er meget selvstændig i øvrigt. Men det er spændende - de kan jo blive falsk drægtige, selv om det ikke er noget jeg har oplevet før. Det bliver afklaret på fredag. Fredag skal jeg også hente et kæmpe parti hele ørreder - som hundemad. Der er mere, end jeg kan bruge - så overskuddet sælges. 18 kr. kiloet - som jeg selv giver. Send en mail ved interesse ( nette@stormlund.dk ). 01.11.09 Jeg har ved tidligere lejligheder berettet om ting, som gik op i højere enhed. Det plejer at være noget med hvalpe og hundearbejde - og således også i dag. Samtlige hvalpe i huset har fødselsdag i oktober - så deres gave i år fra kennelmor, var en instinkt-test. For det første fordi det er en stor oplevelse for såvel ejere som hunde - men også for at se, hvad de indeholder. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg sætter pris på hundene indeholder drifter for at arbejde - og eftersom collien jo er en hyrdehund, ligger instinkterne der jo primært for hyrdearbejde - hvis de altså har dem :-) At de så kan en masse andre ting - det er noget andet, men de er avlet til at hyrde. Min største oplevelse ud i hundearbejde til dato - er stadig da Honey var på får første gang. At se hvordan hun tændte, og bare gjorde hvad der lå i generne - det var fantastisk. Meget, meget spændende at se, hvordan hendes hvalpe ville reagere i dag - og Bassie, som er af deciderede arbejdslinier, og må forventes at have noget drift. Og hvordan reagerede de så ? LANGT over forventet. Hold da kæft, hvor var det fantastisk. Det var ikke noget med at hygge-lunte-trave efter fårene og kigge lidt - de hang ud i snorene, og trak deres førere rundt, så vi var ved at falde. De var helt oppe at køre - det her var meningen med deres eksistens, og de var totalt høje over at konfronteres med det. Honey har i den grad givet sine drifter videre - og Bassie har bestemt også fået, hvad han skulle have. Jeg må sige KÆMPE tak til mine hvalpekøbere. Jeg er SÅ glad for at I stiller op gang på gang til alt jeg finder på. Super positive og ægte interesserede i alt - og først og fremmest jeres hunde! Tak!! Jeg kunne mere end fornemme stor tilfredshed og glæde over dagens arrangement - og det er jeg ligeledes meget glad for. Også en forståelse for, hvorfor jeres hunde er som de er.........for de er jo hyrdehunde på godt og ondt. En ting er, at man læser det i en bog - eller hører det fra andre, men selv at opleve hunden på hjemmebane, sætter mange ting på plads, tror jeg. Vi var hos TiptopAussie - ved Camilla Runchel. Jeg havde læst om hende - og mailet med hende, og kunne høre hendes træningsmetoder ud i hyrdning, minder meget om min grundholdning til træning generelt. M.a.o. POSITIV træning. Ingen hunde der lukkes løse på får og jagter rundt med skader på fårene til følge - eller løvriver, der knaldes i hovedet på hundene. Nøgleordene var kontrol - og at give hundene en super oplevelse, og ejerne en bevidsthed om hvad der foregår. Jeg kan meget, meget stærkt anbefale stedet. Udover selv at være konkurrence-hyrde og oven i købet eje en working trial champion, er Camille instruktør - og hvalpetester. Meget interesseret i det mentale hos hundene, og vi fik lige en iagttagelse af hundene - og deres karakter, når de havde været hos fårene. Hun er super til at læse hundene - hvad der har taget mig nogle gange lidt tid at se eller få sat på plads, satte hun fingeren på fluks. Og ja - prale, prale - men hun syntes det var nogle rigtig gode hunde, vi kom med i dag. Særligt Luna svømmede hun helt hen over - og jeg fik at vide, at det havde jeg gjort rigtig godt :-) FEDT - åhh, jeg er glad. Det betyder meget for mig, at de har drifter for "rigtigt" hundearbejde. Top hyggeligt som sædvanlig - med masser af kaffe, kage og sodavand. Og gaver til mig.....jamen, altså....tak! Jeg sidder her og guffer chokoladen og det er GUF, men den bedste gave er altså I altid stiller op og hvor hyggeligt vi har det! Fedt!
| |||||||||||||||||||||
This site was last updated 07/29/10
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)