Lapinette´s Birdcatching Papageno

Harley bor her i Tårnby - kun et par hundrede m fra mit tidligere hjem her i byen. Han bor hos Sanne, Kim, deres to store børn - og sammen med hundene Mille og Lajka. To tæver - som er steriliserede :-)

Harley er den eneste hund, jeg nogen sinde har fået retur - fra sit første hjem. Ellers erfarne collie-folk - havde haft collie hele livet stort set, men de blev syge kort efter overtagelsen, og lukkede ham inde i køkkenet med lidt mad og en avis at besørge på. Så var han ellers der alene 14 dage, mens de lå i sengen - og jeg fik intet at vide ( så var han jo bare kommet hjem til mig igen ). Han kedede sig - og noget af en skift fra en flok på 5 hunde og 6  Søskende, så han begyndte at gnave i stoleben m.m. Det var uacceptabelt i deres øjne, og derfor rullede de en avis hårdt sammen, satte pakketape rundt om - og så slog de ham. Da det blev klart for mig ( de viste mig den selv ), gik jeg målrettet i gang med at bearbejde dem til at levere ham tilbage. Da han var ca. 4 mdr - stod de pludselig udenfor en morgen - stortudende - de havde erkendt, at det gik ikke. Det var 17 år siden de havde haft hvalp, og de kunne ikke tackle det.

Harley fik hurtigt et nyt SUPER hjem hos Sanne og fam. - men han har desværre båret præg af disse oplevelser siden. Han er en super dejlig hund - han har også været på ferie hos mig, og jeg har nydt det. Men konfronteres han med personer/situationer, som minder ham om sit første hjem - så gør han udfald eller gøer voldsomt. Sønnen i huset går med aviser - de første gange disse skulle sorteres i hjemmet, flygtede Harley bort - han vidste i hvert fald godt hvad aviser bruges til :-( Mænd med stok, eller gråhårede kvinder med store firkantede briller reagerer han også på. Som lille ved at blive bange  - som stor, ved at gøre udfald. Etologisk institut har været ind over, og de mener ikke der er noget at gøre træningsmæssigt. Det er de tidlige MEGET vigtige mdr. Harley har "lært" at disse ting farlige - og det kan ikke kodes om nu. Sanne må tage sine forholdsregler. Det er heldigvis ikke så svært, for det er jo ikke ofte man lige løber ind i de nævnte situationer - men det ligger i baghovedet. Derudover er han en dejlig hund - super i familien, og MEGET MEGET glad for Sanne. Hele det kuld har en tendens til at knytte sig meget til primær ejer  - jeg oplever det selv med Donna også - og de vil gøre alt for en. Harley er meget trænbar - Sanne har gået til træning  - hos mig  - og de var begge fantastisk gode. Prøver/konkurrencer siger dog ikke Sanne noget - hvilket er helt ok - men havde det gjort det, kunne de være kommet langt.

Han er udstillet nogle gange - med flot resultat. Der er flere kritikker, hvor der står " Dejligt temperament"  og ja, det har han. Hvis ikke lige man er ældre mand med stok, eller ældre gråhåret kvinde med firkantede briller. Han er årsagen til, at jeg i dag forventer hvalpe herfra kommer til hvalpemotivation. De her første ejere er de eneste i huset her, som mente det ikke var nødvendigt. Det har jeg lært af. Det vil altid nage mig, at jeg ikke så hvad de indholdte.

Hvalpetest :

Hvalp 7.   Han     Harley      Kategori   B/C

En rigtig lækker lille dreng, som tager det hele stille og rolig. Han udstråler ro og balance – og har overblik over det han er i gang med. Jeg tror hans motto er, at man ikke skal forhaste sig her i livet :o) Han har en rigtig fin selvtillid med i rygsækken. Han hviler meget i sig selv.

Han er meget samarbejdsvillig og tillidsfuld. Han har en fin byttedrift – men som alt andet, foregår det i et tempo som passer til ham. Han er ikke på nogen måde ”sløv” – men bare velovervejet i de ting han foretager sig.

Han er fin egnet til f.eks træning,- men man skal bare huske hans tempo i indlæringen.


Harley sidder i "Bamse"


Harley, 10 mdr - til rallytræning


 

 

 

 

 

 

HOME

BACK

Hofter : A

Øjne : Let CRD